Mod vest kan energipenge gå til nye haller og forsamlingshuse – på Bornholm er gevinsten minimal

Enormt energiprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune vil tilføre mindst 270 millioner kroner til kommunen, fordi vindmøller og solceller etableres på land eller nær kysten. På Bornholm giver de store havvindmølleprojekter ikke nogen penge gennem VE-ordningen, selvom højspændingsstationen og et eventuelt power-to-X-anlæg vil lægge beslag på store arealer og belaste naturen.

Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune, Hans Østergaard (V), var inviteret til borgermødet i Søndermarkshallen for at fortælle om projektry Megaton, som kommunen støtter. Navnet refererer til forventningen om, at der skal produceres 1 million ton grønne brændstoffer om året på markerne øst for Tarm.

– Megaton er en investering i vedvarende energi på 60 milliarder kroner. Det er det største projekt, vi nogensinde er blevet præsenteret for. Det vil blive en af de største energiparker i Danmark, Europa, ja verden.

Megaton, som selskabet GreenGo står bag, er en energipark med landvindmøller, solceller og et power-to-X-anlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune samt en havvindmøllepark på 2 gigawatt ud for kysten.

De forskellige områder med solceller og møller skal ligge i kommunen, men ikke nødvendigvis ved siden af hinanden. Elektrolyseanlægget, hvor strømmen skal bruges til at lave brint, ammoniak og methanol, skal – ligesom det kan blive tilfældet på Bornholm – placeres i tilknytning til en 400 kilovolt-højspændingsstation, der er en del af rygraden i elnettet langs den jyske vestkyst, og en kommende brintrørledning i samme område.

Når energianlæg i den skala ligger på landjorden, bidrager det til kommunekassen med trecifrede millionbeløb, som Hans Østergaard fremhæver ”kan lægge grunden for lokal udvikling og lokale projekter”.

– Vi er ikke blinde for, at projektet kan tilføre VE-midler i en helt ny størrelsesorden til lokalsamfundet og kommunen. Alene den lovpligtige VE-andel – og det er kun en lille det af de samlede midler – er på 270 millioner kroner. Det bygger man da et par forsamlingshuse og idrætshaller for, sagde borgmesteren, som fortalte den bornholmske forsamling, at politikerne arbejder for at sikre andre fordele til vestjyderne.

– Selvfølgelig arbejder vi på løsninger, der også kan sikre lokalt ejerskab og forankring i projektet.

Kun Bornholms Havvind er med

På Bornholm er kommunens indtægter gennem VE-ordningerne langt mindre, da havvindmølleparker ikke giver nogen gevinst til kommunekassen, hvis de ikke er kategoriseret som kystnære, hvilket sige, at de maksimalt må stå 15 kilometer fra land.

Af de tre havvindprojekter, der er på tegnebrættet, opfyldes det krav kun af Bornholms Havvind, der med en kapacitet på 100 megawatt og et anslået budget på 1,75 milliarder kroner til parken fem-otte kilometer fra Nexø og Snogebæk er det suverænt mindste af de tre. Energiø Bornholm og CIP/Ørsteds projekt længere mod øst bidrager ikke til kommunens økonomi, og det gør Energinets højspændingsstationen og et eventuelt power-to-X-anlæg heller ikke.

Af de andre energiprojekter, der er under planlægning, er solcelleparken ved Østerlars omfattet af VE-reglerne, mens udvidelsen af biogasanlægget vest for Aakirkeby ikke er. Ifølge Helle Munk Ravnborg, der er involveret i Bornholms Havvinds initiativgruppe og som forperson for natur-, miljø- og udvalget har indsigt i de øvrige energiprojekter, kan regionskommunen se frem til at modtage 16 millioner kroner fra havvindmølleprojektet og 800.000 kroner fra solcelleparken, som European Energy står bag.

– Ligesom man kan sige med spørgsmålet om erstatning til naboer til landanlægget, kan man spørge, om VE-ordningen skal udvides til andre grene af den grønne energi. Den kunne også omfatte biogasanlægget eller power-to-X, siger Helle Munk Ravnborg til Tidende.

Mens kommunernes økonomiske udbytte er meget forskellige, er der flere ligheder mellem de kæmpemæssige energiprojekterne i hver sin ende af landet. Ligesom på Bornholm håber Hans Østergaard, at overskudsvarme fra power-to-X-anlægget i megaton-projektet vil komme beboerne i nærområdet til gavn,

– Det betyder, at rigtig mange borgere potentielt vil få adgang til en grøn og prisfast varmeforsyning – med en kraftig prisreduktion, sagde Hans Østergaard, der også gjorde opmærksom på et par af de store dilemmaer ved projektet.

– At tage 4000 hektar landbrugsjord ud af drift er ikke for sjov. Nogle gange clasher dagsordenerne med hinanden. Her handler det om, at vi har behov for at lave en grøn omstilling, men samtidig mangler der også fødevarer, så det er en svær rolle at stå i. For at komme i mål med vores klimaplan skal der i forvejen tages en del landbrugsjord ud af drift, og jeg håber på, at vi kan gøre det smart, så stedet hvor den landbrugsjord tages ud af drift, bliver dér, hvor vi planter solcellerne.

Det vestjyske projekt har mange ting til fælles med de lokale drømme forud for etableringen af havvindmølleparkerne og højspændingsforbindelserne, der vil gøre Bornholm til et el-mæssigt knudepunkt imellem Østersølandene.

– Vi forventer, at projektet kan give både bosætning og beskæftigelse til det område af kommunen, siger Ringkøbing-Skjern-borgmesteren og uddyber:

– Vi taler arbejdspladser til montører og ingeniører, på hoteller og restauranter og i hele følgeindustrien. Udover selve anlægsfasen anslås det, at der vil komme cirka 300 permanente arbejdspladser i forbindelse med energiparken.

– Hertil kommer de erhvervsmuligheder, som ventes at opstå i kølvandet på projektet. For nogle erhverv kan der opstå synergier ved at placere sig i umiddelbar tilknytning til en energipark.