– Hele problematikken ligger i, at placeringen af det her anlæg er udpeget af nogle lobbyister, og så har man i kommunen lagt sig ned. Det her er det fjerde borgermøde, og vi får formentlig heller ikke i dag en begrundelse for, hvor man har valgt dette område. Nu vælger man en løsning, hvor man berører en god del af naboerne og noget landbrug, siger Jørn Sonne, som især er fortørnet over, hvor let staten kan få lov til at bygge et stort energianlæg i det åbne land, mens hans ønske om træplantning i samme område blev afvist blankt af hensyn til omgivelserne.
– Hvis vi var blevet spurgt i tide, tænker jeg, at vores bønder kunne have fundet nogle mere egnede placeringer, hvor der var nogle flere træer og skov til at dække af, tilføjer Jørn-Erik Kofoed, der ejer 27 hektar jord, som skal eksproprieres, hvis Energinets oplæg bliver realiseret.
Kompensation og inddragelse
Som mange andre i Sose-området følger landmanden fra St. Bakkegård med i nyheder om vedvarende energi, og det var misundelse, at han for nylig hørte om fremgangsmåden i Varde Kommune, hvor opsætningen af nye vindmøller på land var afhængige af, at størstedelen af beboerne, der bor i nærheden, accepterede projektet på forhånd.
– Der var borgmesteren med borgerne. Når der skal placeres vindmøller på land, satte de en prik på et kort og tegnede en cirkel med en radius på seks gange højden af vindmøllerne. 95 procent af borgerne inden for det område skulle sige ja – og de fik kompensation (50 procent af ejendomsvurderingen, red.). I langt de fleste tilfælde var de med på det, hvis de blev kompenseret. For de blev inddraget og spurgt først – og det er vi ikke blevet, siger Jørn-Erik Kofoed.