Naboer drog til borgermøde med følelsen af at være overhørt indtil nu

Beboerne nær den kommende højspændingsstation på Sydbornholm flokkedes til torsdagens borgermøde, men i modsætning til tidligere møder kørte nogle af dem hjem med følelsen af, at arrangørerne denne gang var mere åbne og villige til at fortælle åbent om energiplanerne.

"Nej tak til landanlæg" står der på et A4-ark, der er hængt på døren ved indgangen til Søndermarkshallen. Papiret er udsmykket med det røde og grønne "Sammen om Bornholm"-logo, dog med den modificering, at der er taget en bid af Sydbornholm. Inde på halgulvet står en del af de mennesker, der bor i "det forsvundne stykke land".

Der er gået ti dage siden, Energinet offentliggjorde, hvor i det udpegede bruttoområde de anmoder om tilladelse til at bygge landanlægget til vindmølleprojektet Energiø Bornholm. Det var en melding, som beboerne i Sose omkring Sdr. Landevej, Vasegårdsvej og Limensgaden havde ventet på.

Forud var gået et forløb med tre borgermøder og et arkitektforløb med to workshops, som ledte op til præsentationen forrige mandag i Nexø. Indtil nu har beboerne ikke følt sig hørt af regionskommunen og de statslige myndigheder. En af de beretninger, som flere af dem bruger til at begrunde påstanden, er, at arkitekterne bag forløbet med borgerinddragelse inviterede unge til workshoppen til Bornholms Højskole og fragtede dem i busser fra Rønne om eftermiddagen, inden arrangementet om aftenen, hvor naboerne deltog.

– Da vi kom derop, var mange sedler med idéer sat op, og så tager de (arrangørerne, red.) hjem og siger, at de har brugt alle vores input. Men det var ikke vores input, siger Lise Dandanell, der er formand for Borgerforeningen Energiø Bornholm, som blev stiftet for et år siden af beboere i Sose-området.

– Det er ren symbolik, tilføjer Jørn Sonne, der er nødt til at stoppe som juletræsproducent, fordi hans plantage ligger inden for planområdet.

– To gange workshops, hvor man henter folk ind fra campus for at skrive på nogle papirer. Det er fake. Det er groft misbrug, siger han.

Så det regner du ikke for reel inddragelse af lokalsamfundet?

– Nej, det har ikke en skid med det at gøre, siger Jørn Sonne.

Er jeres pointe, at synspunkterne fra jer, der bor lige i nærheden, burde have en større vægt?

– Ja, og det har vi ikke, siger Michael Jensen, der bor på Vasegårdsvej et par hundrede meter fra den nærmeste af 25 meter høje haller.

– Aldrig. Os tromler de, supplerer Lise Dandanell.

Savner begrundelse

Beboerne har kæmpet for at få oplysninger frem om et power-to-X-anlæg, som længe har været nævnt som en diffus erhvervsmulighed uden en konkret stedfæstelse på et bornholmsk landkort. Energistyrelsen, Energinet og regionskommunen har holdt brintproduktion ud i strakt arm med henvisning til, at initiativet skal komme fra private virksomheder, og CIP/Ørsted, der har planer om et enormt vindmølleprojekt øst for Bornholm med tilhørende elektrolyseanlæg har ikke oplyst, hvor de foretrækker at bygge.

Naboerne har også savnet åbenhed om, hvorfor landanlægget skal ligge netop på markerne nord for Søndre Landevej og ikke et andet sted. I høringssvar har kommunen modtaget alternative forslag, som efter sydbornholmernes opfattelse aldrig er blevet vurderet på et seriøst grundlag af Energinet.

– Hele problematikken ligger i, at placeringen af det her anlæg er udpeget af nogle lobbyister, og så har man i kommunen lagt sig ned. Det her er det fjerde borgermøde, og vi får formentlig heller ikke i dag en begrundelse for, hvor man har valgt dette område. Nu vælger man en løsning, hvor man berører en god del af naboerne og noget landbrug, siger Jørn Sonne, som især er fortørnet over, hvor let staten kan få lov til at bygge et stort energianlæg i det åbne land, mens hans ønske om træplantning i samme område blev afvist blankt af hensyn til omgivelserne.

– Hvis vi var blevet spurgt i tide, tænker jeg, at vores bønder kunne have fundet nogle mere egnede placeringer, hvor der var nogle flere træer og skov til at dække af, tilføjer Jørn-Erik Kofoed, der ejer 27 hektar jord, som skal eksproprieres, hvis Energinets oplæg bliver realiseret.

Kompensation og inddragelse

Som mange andre i Sose-området følger landmanden fra St. Bakkegård med i nyheder om vedvarende energi, og det var misundelse, at han for nylig hørte om fremgangsmåden i Varde Kommune, hvor opsætningen af nye vindmøller på land var afhængige af, at størstedelen af beboerne, der bor i nærheden, accepterede projektet på forhånd.

– Der var borgmesteren med borgerne. Når der skal placeres vindmøller på land, satte de en prik på et kort og tegnede en cirkel med en radius på seks gange højden af vindmøllerne. 95 procent af borgerne inden for det område skulle sige ja – og de fik kompensation (50 procent af ejendomsvurderingen, red.). I langt de fleste tilfælde var de med på det, hvis de blev kompenseret. For de blev inddraget og spurgt først – og det er vi ikke blevet, siger Jørn-Erik Kofoed.

Det møder anerkendelse fra borgerforeningens formand, at kommunen lader til at ville gøre en indsats for naboerne ved at stille nye krav til Energinet for at sætte gang i arbejdet med en lokalplan, som Tidende skrev fredag. Indtil i denne uge har naboerne ikke følt, at kommunen var på deres side.

– Kommunen har jo fulgt Energinets anbefalinger hundrede procent. Det er først nu, de siger, at de vil prøve at se, om lokalplanen kan være anderledes. Ellers har de argumenteret for Energinets forslag, selvom de har så mange høringssvar liggende, som peger på alt muligt andet. De er ikke brugt, siger Lise Dandanell, inden borgermødet går i gang.

Ingen spørgerunde

Ligesom ved et tidligere borgermøde i Aakirkebyhallen havde kommunen torsdag ikke sat tid af til spørgsmål i plenum fra salen, og det vakte utilfredshed fra flere deltagere, som havde set frem til at stille spørgsmål eller lufte deres utilfredshed i alles medhør.

Oplæggene fra politikerne på podiet handler i mindre grad om landanlægget og de bekymringer og tvivlsspørgsmål, som naboerne sidder med. Til gengæld er der fokus på visioner, arbejdspladser og grøn omstilling i talerne, mens Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester, Hans Østergaard (V), giver et andet perspektiv på energidebatten med fortællingen om, hvordan vestjyderne har håndteret energiparken Megaton, der kommer til at lægge beslag på 4.000 ton landbrugsjord til solceller, vindmøller og power-to-X-anlæg.

Lise Dandanell mener, at borgermødet med det bredere udsyn torsdag var det bedste i rækken.

– Jeg synes, det er fint, at vi fik den viden fra borgmestrene, forklarer hun.

Hun føler, at det var nemmere at få håndfaste oplysninger ud af repræsentanterne end tidligere, og fremhæver hendes snak med Baltic Energy Islands konstituerede direktør, Søren Møller Christensen, der holdt et oplæg om viften af muligheder ved de havvindmølleprojekter, som staten og CIP/Ørsted planlægger.

– Jeg synes, de bliver tydeligere om, at der kommer power-to-X ved landanlægget. Det, vi hele tiden har efterlyst er, at vi kan komme lidt med på sidelinjen, siger Lise Dandanell.

Søren Møller Christensen tilbød at komme ud at holde et oplæg for medlemmerne i borgerforeningen, hvis formand sætter pris på åbenheden, som hun hidtil har savnet.

– Selvom man kan føle, at han tjener energilobbyens interesser, er det godt at være forberedt på virkeligheden, siger hun om lederen af Baltic Energy Island, der er et partnerskab med deltagelse af blandt andet Ørsted, Energinet og Siemens-Gamesa.

Det er ikke besluttet, om et elektrolyseanlæg skal placeres klos op ad højspændingsstationen, og i sidste ende har kommunalbestyrelsen det endelige ord. Der er dog flere logiske fordele ved denne placering, der taler for, at en energipark i Sose-området er det mest sandsynlige udfald, oplyser Søren Møller Christensen til Tidende. Samme indtryk kunne man få fra skiltene i kommunens udstilling:

"En grøn energipark i tilknytning til energiøens højspændingsanlæg giver mulighed for at udnytte fremtidens store mængder vindmøllestrøm giver mulighed for at udnytte fremtidens store mængder vindmøllestrøm til at producere grønne brændstoffer som brint, ammonaik, biogas og ethanol", står der.

Bliver der tale om en erhvervspark med power-to-X og følgeindustri ved siden af landanlægget vil det efter Lise Dandanells mening få betydning for naboernes erstatningskrav, og derfor kan det for nogle beboere betale sig at vente på, at man har et bedre bud på udstrækningen af energianlægget og det reelle ejendomsværditab, det medfører. Dog vil de nærmeste naboer til Energinets højspændingsstation næppe kunne vente ret lang tid på en afklaring, bemærker hun.