Kommunen stiller krav og kritiske spørgsmål til energiøen

Bornholm står stadig bag energiøen, men en lang række helt centrale spørgsmål skal besvares på en måde, så Bornholm kan se sig selv i projektet, lægger kommunen op til at fortælle Energistyrelsen.

Vi hilser stadig Energiø Bornholm velkommen. Men der er godt nok også nogle ting, som I godt må få til at lande rigtigt.

Sådan kan man helt kort opsummere det otte sider lange høringssvar, som regionskommunen er på vej til at sende til Energistyrelsen. Høringssvaret bliver kommunens officielle respons på planen "Plan for Energiø Bornholm", hvori Energistyrelsen vil lægge de overordnede rammer fast for det enorme energiø-projekt.

"Bornholms Regionskommune vil for det første gerne anerkende projektets høje ambitionsniveau. Realisering af Energiø Bornholm har potentialet til at bidrage væsentligt til den grønne omstilling i Danmark og Europa. Dels ved at levere store mængder af grøn strøm til danske og europæiske forbrugere, dels ved at inspirere til nye løsninger i udbygningen af den vedvarende energi", hedder det i starten af kommunens første bud på et høringssvar, der i denne måned bliver politisk behandlet.

Bornholm er stadig indforstået med at afgive areal til energiøen. Kommunen stiller også kritiske spørgsmål, men ikke nogen, der rokker ved den overordnede støtte til Energiø Bornholm.

"De bornholmske klimamål udspringer af ønsket om at tage ansvar for en bæredygtig fremtid og samtidig skabe en lokal udvikling med udgangspunkt i den grønne omstilling. Kommunen er derfor gået konstruktivt ind i arbejdet med at realisere Energiø Bornholm. I forlængelse heraf er vi indforstået med, at det blandt andet forudsætter, at Bornholm lægger dyrebart land til et stort eltransmissionsanlæg i Sose samt horisont til to omfangsrige havvindmølleparker syd for øen", lyder det i udkastet, der fortsætter:

"Bornholms Regionskommune bakker derfor op om "Plan for Program Energiø Bornholm", men beder samtidig om, at der tages hensyn til Bornholm i arbejdet med at realisere planen, så Energiø Bornholm kommer til at sætte et så stort positivt aftryk på Bornholm som muligt."

Høringssvaret blev hverken forkastet eller godkendt, da erhvervsudvalget lagde ud med at behandle det onsdag. Formand Linda Kofoed Persson (K) og Claus Larsen-Jensen (S) var for, mens Laura Kofod (EL) og Gunna Møller (EL) ønskede svaret ændret to steder. Heidi Burgedahl (løsgænger) var fraværende, så ingen kunne samle et flertal.

I sidste ende afgør kommunalbestyrelsen, hvordan høringssvaret helt præcist skal lyde. Her har et flertal på 13 medlemmer (alle andre end Enhedslisten og de tre løsgængere) hidtil stået bag ikke bare Energiø Bornholm, men også at bygge videre på energiøen for at forfølge et ønske om vækst.

Staten skal betale opkobling

Et af de positive aftryk kunne være at få de kommende havvindmøller koblet til Bornholms elnet.

Arbejdet på at få det til at lykkes er da også i gang, men kommunen støtter kun tanken om at blive koblet på, hvis staten tager hele udgiften på det.

"Det er dog samtidig en forudsætning for kommunens opbakning til den planlagte tilkobling, at udgifterne forbundet hermed ikke sendes videre til de bornholmske forbrugere, men håndteres nationalt", kommer kommunens høringssvar sandsynligvis til at fortælle staten.

Samtidig skal energiøen trække investeringer til og skabe varige nye job og permanente nye boliger. At det sker, beskriver høringssvaret som "helt centralt for Bornholm i arbejdet med energiøen".

Derfor minder regionskommunen om, at et flertal i kommunalbestyrelsen dette efterår gjorde et ja til både en grøn erhvervspark og brintproduktion på power-to-x anlæg til officiel bornholmsk politik. Begge sandsynligvis nær energiøens landanlæg. Den kurs slog kommunen officielt ind på med et tillæg til sin erhvervsstrategi.

Derfor er det ifølge høringssvaret nødvendigt, at både kabelføringen og energiøens landanlæg bliver tilrettelagt, så ingen af delene er i vejen for, at Bornholm kan forfølge sin erhvervsstrategi om at bygge ovenpå energiøen.

"Energiøens lokale erhvervspotentiale er tæt knyttet til muligheden for at anlægge en erhvervspark med et power to x-anlæg samt et testsite i umiddelbar nærhed af landanlægget. Det er derfor afgørende, at der i forbindelse med etablering af vindmølleparker samt kabel- og landanlæg på Bornholm tages højde herfor, så anlæggenes design understøtter energiøens potentialer lokalt."

Fokus på sikkerheden

Kommunen er allerede i dialog med Energistyrelsen og Energinet. Høringssvaret understreger fire emner, der blandt andre er på bordet i den dialog:

Når energiøen skal anlægges, bliver der brug for boliger til konstruktionsarbejderne. Bornholm ønsker permanente boliger "af høj kvalitet". Høringssvaret stiller dog hverken konkrete krav til staten eller foreslår staten at lægge støtte til boligbyggeri ind som krav til vinderen af de kommende udbud.

Krav er der derimod om, at vinderne af udbuddene også skal bruge lærlinge. Det krav vil kommunen have ind i statens udbudsmateriale. Kommunen opfordrer også udbuddets vindere til at arbejde sammen med Campus Bornholm om at skabe "attraktive uddannelser og lærepladser".

Kommunen "ser" desuden "gerne", at energiøen kommer til at påvirke naturen og antallet af arter i naturen positivt. Og at statens udbud kommer til at stille krav om, at energiøens anlæg skal opføres på en "natur-inkluderende" måde, der også spiller positivt ind på naturen.

For det fjerde vil regionskommunen have staten til at sørge for, at sikkerheden omkring energiøens anlæg bliver i orden. For de kan blive terrormål, og selvom kommunen ikke direkte bruger det ord, er der ikke så meget at tage fejl af:

"Kommunen ønsker, at der er størst mulig opmærksomhed på sikkerheden og beredskabsniveauet omkring kabel- og landanlægget. Det er afgørende for Bornholm, at der træffes nødvendige de foranstaltninger, der skal til for at sikre energiforsyningen og gøre kabel- og landanlægget mindre udsat for hændelser", lyder det i høringssvaret.

Gevinst skal være klar

Bornholmerne skal ikke bare have noget ud af energiøen. Bornholmerne skal også opleve, at det faktisk sker.

Ellers kan støtten til gigantprojektet smuldre. Det opråb gik borgmester Jacob Trøst (K) ud med i november. Høringssvaret gentager det:

"Bornholms Regionskommune ønsker at understrege, at det er bydende nødvendigt at sikre lokal opbakning, hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne omstilling. I den forbindelse skal Bornholm ikke blot opfattes som en ressource, hvorfra den grønne energi høstes og sendes på elmarkedet. Vores borgere skal opleve, at det kan betaler sig at tage del i den grønne omstilling, og at deres bidrag til en mere bæredygtig fremtid for Danmark og Europa er påskønnet."

"Det er således essentielt, at bornholmerne føler et lokalt ejerskab til Energiø Bornholm, og at de kan se nogle direkte fordele ved at muliggøre et grønt pionerprojekt som Energiø Bornholm. En retfærdig fordeling af gevinster og byrder er med andre ord afgørende for programmets succes. Hvis ikke der opleves et lokalt ejerskab til energiøen, risikerer staten, at den folkelige opbakning til den grønne omstilling smuldrer."

Det kan staten blandt andet forebygge ved at gøre de kommende havvindmøller mindre synlige – og ved at mindske støjen fra både vindmøllerne og landanlægget. Og ved at kompensere både de direkte naboer, den brede befolkning og kommunen, der med energiøen ser ind i en række meget store planopgaver.

Bornholm ville være berettiget til næsten 500 millioner kroner i kompensation, hvis energiøen havde været et helt almindeligt vindmølle-projekt under Grøn Pulje-ordningen, minder høringssvaret også om.

Men som loven er i dag, er Bornholm ikke berettiget til noget, for store transmissionsanlæg er ikke nævnt i den lov, der danner ramme om kompensation for energiprojekter. Det er kun vindmølleparker og solcelleparker. Samtidig åbner Christiansborg-aftalen om Energiø Bornholm ikke for, at staten kan stille krav om, at vinderen af koncessionen på havvindmøllerne skal betale en form for samfundsbidrag til Bornholm.

"Energiø Bornholm falder for nuværende "mellem to stole" for så vidt angår den lokale kompensation og de direkte gevinster ved at tage ansvar for den grønne omstilling", opsummerer høringssvaret denne del af billedet.

"Samtidig er det ikke muligt at forholde sig til den overordnede plan for Energiø Bornholm og den miljøpåvirkning, som planen medfører, uden at sætte det i forhold til den (manglende) kompensation og de lokale gevinster, der kan opnås."

Placér møllerne anderledes

Hvad sker der med vindmøllerne efter de 35 år, som de er beregnet til at kunne levere strøm? Kan man til den tid skifte møllerne ud, så landanlægget og kablerne stadig kan bruges? De to spørgsmål beder kommunen også Energistyrelsen om at forholde sig til.

Endelig foreslår kommunen, at havvindmøllerne bliver stillet op, så de står vinkelret med kysten. I stedet for stille dem op i rækker, der går fra nord til syd. Forskellen vil være, at vindmøllerne bliver mindre forstyrrende, når man ser dem fra land. Fra cirka halvdelen af Bornholms areal vil man kunne se mindst en havvindmølle med den plan, som Energistyrelsen i øjeblikket arbejder ud fra.

Kunne den her idé være bedre? spørger kommunen nu:

"Visualiseringerne viser, at opstillingen i et fast gritmønster med rækker af vindmøller fra nord til syd er uheldigt, og giver et meget "rodet" og tilfældigt udtryk set fra Bornholm. Man genkender ikke et mønster."

"Man bør i forbindelse med opstillingen se på en løsning, der virker mere "simpel". For eksempel hvor der et mere genkendeligt mønster set fra land. Det kunne for eksempel være lige rækker i nordøst-sydvestgående retning – altså vinkelret på kysten. En visualisering af dette er ønskelig til sammenligning".

"Enkelte møller der opleves "for sig selv" er uheldigt. Der vises forskellige scenarier med enten mange mindre møller eller med færre større møller. Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt med færre og større møller."