En korridor
Kim Søgaard Mikkelsen og John Strandfelt redegjorde for, at det ikke bliver muligt at beplante sig ud af problemet, altså, bygningerne kan ikke skjules med buske og træer, og i stedet er det strategien dels at få bygningerne til at falde så harmonisk som muligt ind i landskabet, dels skal de også med et 100 meter bredt bælte af træer – i form af en såkaldt beplantningsstrategi – skærmes af.
Dertil kommer blandt andet, at der vil blive etableret en "landskabelig korridor", hvor man vil kunne spadsere ned gennem anlægget langs en å og studere det nærmere ad en sti, som bevæger sig oppe fra Natur Bornholm og ned til Risebækken.
Facaderne på de store bygninger vil blive karakteristiske, idet de vil komme til at ligge som gigantiske sten med skrånende flader i mat og naturligt farvemateriale, og selv om det vil være tydeligt, at der er tale om et menneskeskabt landskab, vil det også blive tilstræbt, at der vil være størst mulig biodiversitet. Det er dog også vigtigt at pointere, at der stadig kan komme ændringer i spil i forhold til anlægget og dets udseende.
I en umiddelbar reaktion på de plancher, der blev fremvist, siger Jacob Trøst blandt andet: