Fra beauty til biodiversitet

Fra beauty til biodiversitet
I stedet for at smide livsopsparingen i aktier, har Helle og Claus Bay valgt at købe en gård på Bornholm og investere pengene i bæredygtighed og biodiversitet. Privat foto
NYHED | ABONNENT | 11. NOV 2023 • 11:00
NYHED | ABONNENT
11. NOV 2023 • 11:00

Helle Bay på Sjælegaard er i gang med at lægge sit liv om, og hun vil gerne inspirere andre til at gøre det samme.

Helle Bay blev optaget af økosystemet i en relativt sen alder. Af balancen mellem forbrug og bæredygtighed. Ramt af en bekymring for fremtiden, især for de kommende generationer, der også tæller hendes egne tre børn. Og nu er hun gået i gang. Med at lægge om.

Den 57-årige tilflytter sidder i den nyrenoverede stue på Sjælegaard og taler om fremtiden. Både hendes egen og verdens. Hunden løber rundt og gør, espressomaskinen hvæser, og håndværkerne banker. Der er store planer på den gamle gård, og Helle Bay har travlt.

Det ses tydeligt, hvis man kigger på før og nu billeder af ejendommen på Blåholtvej i Olsker. Det er stort set kun murene, taget og den brostensbelagte gårdsplads, der står som før. Indvendig er alt forandret.

På halvandet år har Helle og Claus Bay forvandlet en gammel trelænget slægtsgård til noget helt nyt på Bornholm. Et moderne opholdssted for turister og erhvervsfolk. En økologisk oase med fokus på at genoprette et dyreliv i tilbagegang, at producere CO2-venligt kød og inspirere andre til at gøre det samme. Til at lægge om.

Helle Bay er blandt andet inspireret af den engelske forfatter og rewilder Isabella Tree og hele den bevægelse, der er opstået gennem de seneste 20 år, hvor fokus er på genanvendelse, mindre forbrug, mindre spild, mindre meningsløs produktion.

Goddag til de hårdføre racer

Det har til tider været en udfordrende rejse, for Helle Bay kan også godt lide den lækkerhed, som følger med godt design og smuk indretning.

Det bærer hjemmet på Sjælegaard i den grad præg af, selv om skinnet bedrager. Mange af møblerne er genbrug, og det nye køkken er beregnet til at holde i mange år.

Helle og Claus Bay købte Sjælegaard i Olsker for to et halvt år siden med henblik på at lave den gamle bindingsværksgård om til en kombination af privat bolig, ferielejligheder og minikonferencecenter.

Den proces er næsten tilendebragt. I fremtiden vil Helle Bay fokusere mere på det egentlige. Budskabet.

Vil du gerne sprede budskabet om biodiversitet og rewilding?

– I høj grad! siger hun.

– Lige nu er jeg der, hvor jeg primært har fokus på at få skabt en visuel fortælling om stedet. Hvor Sjælegaard ligger, og de lejligheder vi har og vores natur. Men jeg har stadig en opgave i at lave noget mere oplysende arbejde, i takt med at vi kan begynde at se resultaterne af det, vi gør.

Helle og Claus Bay overtog et sted med 26 hektar land, hvoraf halvdelen allerede var natur.

– Vi har en selvplantet egeskov på cirka ti hektar og en del klipper. Vi har en gammel tørvemose, som nu er en sø. Og så har vi endnu en sø, som tidligere blev brugt til andejagt. Den er nu ved at blive et hotspot for dyreliv, med masser af amfibier, blandt andet vandsalamander og frøer.

Den tidligere landbrugsjord er blevet braklagt og græsses af otte Galloway-køer, der ligesom de tre shetlandsponyer tilhører en af de hårdføre racer, som kan tåle at gå ude hele året.

Luksus på et bæredygtigt fundament

Helle Bay kommer oprindeligt fra Herning-egnen, hvor hendes mormor og morfar havde et landbrug.

Det er billederne fra dengang, der delvist tegner den fremtid, Helle ønsker at skabe på Sjælegaard. Med sommerfugle i luften, køer på marken og blomster i grøftekanten. Som sit lille bidrag til en verden i balance. Det meste af voksenlivet har hun boet i København, hvor hun har arbejdet med markedsføring, kommunikation og events indenfor blandt andet skønhedsindustrien. Med købet af Sjælegaard har Helle Bay lukket døren til den del af livet, samtidig med at en ny dør åbnes.

Sjælegaard er indtil videre primært Helle Bays projekt. Claus Bay er management-konsulent og arbejder i København det meste af ugen. Parrets 13-årige søn går på Kongeskærskolen. Det betyder, at Helle Bays hverdag er centreret omkring gården og det arbejde som foregår i den ene længe, hvor et sjak håndværkere er i gang med at forlænge det gamle stuehus med en tilbygning.

Det er sidste etape af transformationen på Sjælegaard. Her skal der indrettes faciliteter, så mindre grupper af erhvervsfolk kan samles og arbejde i et par dage i Sjælegaards lækre rammer, men med god samvittighed. Mange vil kalde det luksus, men det hviler på et bæredygtigt fundament.

Der er jordvarme under de brede gulvbrædder fra Østerlars Savværk. Foto: Anette Vestergaard

Fuglene kommer tilbage

Helle Bay betegner sig selv som 'meget opsøgende og i perioder særdeles effektiv'.

– Jeg har en mor som har været et godt forbillede, jeg kan sy, male, tapetsere. Jeg gør selv rent i vores ferielejligheder, finder ting, maler gamle møbler og upcycler dem.

Derudover tænker hun over, hvordan hun kan gøre Sjælegaard økonomisk bæredygtig.

– Jeg har planer om, at vi kan lave nogle events med at tage familier med op og fange haletudser i foråret og insekter om sommeren, identificere og tale om dem. Jeg tror meget på arbejdet med børnefamilier, for børnene, det er dem, der skal passe på vores natur i fremtiden. Og det er forældrene, der stemmer på de politikere, som skal passe på vores natur nu og her.

Helle og Claus Bay praktiserer ikke decideret naturgenopretning på Sjælegaard. Det indikerer, at man bringer tingene tilbage til en naturtilstand, som fandtes på et bestemt tidspunkt, og det kan ikke lade sig gøre, siger Helle Bay.

– Men det er vigtigt at få genstartet nogle af de processer, som er naturlige. At du har store græssende dyr, der spiser og nedbryder vegetation, og laver det om til lort, som er fødekilde for svampe og insekter, som så bliver fødekilder for fugle, blandt andet. Så du styrker økosystemets cirkulære processer.

Ligesom andre rewildere er Helle Bay overrasket over, hvor hurtigt naturen tager magten tilbage.

– Allerede i år har vi haft flere fugle på vores areal, end da det var landbrugsjord. Det er synligt med det blotte øje, hvor mange flere lærker og ravne her er, og vi mener også, der er flere små sangfugle, selv om de er svære at tælle.

Der er også gode nyheder på vej til padderne på Nordbornholm. Sjælegaard har lige modtaget en bevilling på 100.000 kroner fra en familiefond, som skal bruges til at etablere små vandhuller eller lavninger, som tørrer ud, når det er varmt.

– Det er midlertidige vandhuller, og det kan padder faktisk godt lide, siger Helle Bay.

Vi skal ikke nedlægge landbruget

Bekymringen for udviklingen i klimaet og i biodiversiteten er stor, men det er ikke en del af Helle Bays mission at tordne mod det konventionelle landbrug.

Til gengæld mener hun, at der skal gøres noget på det politiske niveau, og at det skal gøres nu.

– Det er svært at forestille sig et Danmark uden landbrug. Og jeg tænker, at landbruget allerede er så småt i gang med en transformation. Men vi forbrugere skal virkelig også gribe i egen barm og kigge på, hvad det er, vi kommer i vores indkøbskurv. Jeg tænker på flæskesteg til 50 kroner. Det er jo overhovedet ikke bæredygtigt at producere og sælge varer til de priser.

Hele samfundet og den måde der tænkes produktion og fødevarer og vaner er under ombygning. Det skaber panderynker og usikkerhed. Også for Helle Bays vedkommende.

– Vi er på en rejse, men sådan nogle gamle mennesker som os, vi har svært ved at sige farvel til kød. Jeg spiser kød. Men vi har valgt, at 90 procent af det kød, vi køber, er økologisk. Eksempelvis nede fra Den Bornholmske Gårdbutik, hvor jeg som kunde ved, at det er kød fra en eller anden form for naturgræsning eller en mikrolandmand, jeg køber. Det vil jeg gerne være med til at støtte, og der kommer vores eget kød også til salg.

Omskolingen af forbrugere og producenter skal helst ikke foregå under tvang, mener Helle Bay.

– Det er uafvendeligt, mener jeg, at vi skal producere mere menneskemad på markerne og mindre dyremad (majs og andre foderafgrøder. red.) og udlede færre næringsstoffer til vores vandmiljø. Men vi skal ikke nedlægge landbruget. Hvis vi skal finde vejen frem som nation, bliver vi nødt til at være lidt pragmatiske. De der radikale ændringer fra det ene år til det andet har en tendens til at skabe konflikter. Og måske støde folk væk, som i bund og grund er pragmatiske i deres indstilling. Som lægger armene over kors, hvis det går for hurtigt.


Helle Bay mener, at grøntsager og frugt burde være momsfri og at landbruget skal pålægges CO2-afgifter, der afspejler produktionsformen. Foto: Anette Vestergaard

Det skal gå hurtigere

Omvendt mener Helle Bay, at politikerne er for dårlige til at drive udviklingen. Langsomme, frygtsomme og idéforladte.

– Jeg tror, vi skal sætte ind på mange fronter, og vi skal i gang nu. Det skal gå hurtigere end det gør. Vi er nødt til at lave nogle økonomiske incitamenter. Jeg tror for eksempel, at grøntsager og frugt skal være uden moms. Jeg synes, det skal være billigere. Og så tror jeg, man skal lægge CO2-afgifter på landbruget, der afspejler produktionsformen. Jeg er selv kødproducent, men jeg ved, der er meget forskel på hvad en ko, der står på en stald og bliver fodret op med sojaprotein fra Sydamerika, og en ko, der går og spiser græs hele året, udleder. Der er meget forskel på de to CO2-regnskaber.

Ifølge Helle Bay halter politikerne i dag efter befolkningen. Og de har tilsyneladende ikke indset situationens alvor.

– Det er først, når de ser, at det koster stemmer, at de laver noget om. Forandringer skal komme fra græsrødder, partimedlemmer, foreninger, sådan nogle som os. Det er os, der skal drive udviklingen. Vi har ikke politikere, der er modige nok til at se 10 eller 20 år ud i fremtiden.

Helle Bay mener, at det ville gavne omlægningen, hvis politikerne begyndte at interessere sig meget mere for, hvad de unge har af visioner for deres liv som voksne.

– Ikke bare vælgere, der er 18 år gamle, men 14-15-årige. Hvis man spurgte dem, hvad har du af drømme, hvordan skal dit liv være? Hvor vil du bo, hvad vil du spise, hvad frygter du i fremtiden? Hvor mange tror du så ville sige noget med, at klimaet er gået helt grassat, når jeg bliver voksen? Tør jeg overhovedet få børn, fordi jeg kan se alle de her scenarier med klima, natur og krige i Europa.

– Prøv at spørge de unge i stedet for at sidde på flæsket som 50-60-årig og bare være optaget af, at du skal vælges ind i byrådet eller folketinget om tre år.

REWILDING I VÆKST

Helle Bay sidder i bestyrelsen for DN Bornholm og er med i et netværk bestående af seks familier/husstande på Bornholm, som mødes af og til for at udveksle erfaringer. Fire ud af de seks arbejder med græssende dyr for at skabe rigere natur.

Sidste år arrangerede Helle Bay en tur til England for at besøge Knepp Estate i Sussex sammen med rewildere fra Bornholm og andre steder i Danmark. Blandt deltagerne var forvaltere og ejere af større projekter end Sjælegaard, herunder forvaltere af godser tilhørende medlemmer af Lego- og Maersk-familien.