Mandag aften præsenterer initiativgruppen Bornholms Havvind, som ønsker at opføre en folkeejet havvindmøllepark ud for Bornholm, fire områder, hvor syv havvindmøller kan stå og levere bornholmsk strøm i fremtiden.
Det sker på et borgermøde på Campus Bornholm.
De fire områder er at finde ud for Slotslyngen, ud for Nordskoven, ud for Rønne og ud for Nexø.
Formålet med borgermødet er blandt andet at give folkene bag Bornholms Havvind et fingerpeg om, hvilke områder der er mest stemning for.