Æres dem, som æres bør

Bornholms Havvind modtager ærespris.

Siden grundlovens vedtagelse i 1849 har det vist sig, at hver gang, at Danmark har været under pres, er der opstået folkelige bevægelser, som har skabt forandringer og nye muligheder.

Man nævner ofte højskolerne og andelsbevægelserne – men vi kan også indregne arbejdsmarkedets overenskomstmodel, modstandsbevægelsen under krigen, vindmøllepionererne i 80’erne og økologisk fødevareproduktion - alt sammen vigtige manifestationer og alle skabt nedefra.

I dag kan Bornholms Havvind stille sig i rækken af folkelige danske initiativer, som byder trælse udfordringerne trods - og som atter slår en måbende omverden med forundring.

Et foregangsland med politisk skepsis

Der er gået lidt over 20 år, siden, at det i det politiske segment blev alment anerkendt, at verden står overfor en gigantiske klimatrussel.

Men det udløste ikke den beslutsomhed, som man egentlig kunne forvente. Tværtimod. Mange politikere havde svært ved helt at begribe omfanget af de beregninger, som en enig forskerverden havde leveret. Man tøvede.

Man må efterfølgende sige, at det denne uvilje mod de videnskabelige data, har været en kæmpe brøler fra statsmagtens side.

Bornholm træder i karakter

I begyndelsen var bornholmernes idé nok lidt diffus. Men så blev den konkretiseret med støtte fra eksperter og fagfolk, og efterhånden kunne der udkrystalliseres en fantastisk plan for selvforsyning med el for hele øen.

Modellen var havvindmølledrift i farvandet ud for Bornholm: Ni havvindmøller á 11 MW – eller alternativt: Syv møller á 15 MW.

Det var en stor plan for et lille samfund, men projektet hang sammen - også økonomisk.

En fri forfatning

Når der refereres til grundloven, så er det ofte med tanke på de velklingende teser om den umistelige ytrings- og forsamlingsfrihed - dertil retssikkerheden ved ejendomsrettens ukrænkelighed.

Sådanne passus har de fleste vestlige lande i deres fri forfatning. Men udviklingen i Danmark har forløbet i sin egen unikke bane.

Derfor er det interessant at dykke ned i den periode, der gik forud for stadfæstelsen af Grundloven. Her er der tre skikkelser der lyser op.

Den ene er naturligvis Grundtvig. Hans vision om folkeoplysning var unik, og den betydning, som han har for den danske kultur, kan næppe overvurderes. Den anden er vores eventyrlige fortæller H C Andersen. Han forsynede folket med en lind strøm af historier, der gjorde nar af magten: Svinedrengen, Klods Hans, Prinsessen på Ærten, Kejserens nye klæder – for nu at nævne de kendteste. Danskerne lå flade af grin, når HC Andersen latterliggjorde magtelitens hovmod og snobberi.

Hertil kommer Søren Kierkegaard, der frejdigt gik på opdagelse i sjælelivets dybeste afkroge.

I Danmark var ikke en voldelig opstand, der skabte demokratiet. Vi har aldrig kunnet tage autoriteter helt alvorligt men samles om latter, ligeværd og tillid til folkelig foretagsomhed.

I Grundlovens ånd ligger også en pagt mellem staten og folket. Magthaverne ophæver censuren og lader folk forsamles, som de vil. Til gengæld er der en forventning om, at befolkningen engagerer sig i landets tarv - og ikke lader sig forføre at impulsive og emotionelle folkestemninger.

Det meningsfulde projekt

Bornholm Havvind har gjort alt det rigtige.

De har med baggrund i faktuel viden om klimaforandringerne skaffet sig indsigt i de teknologiske og økonomiske muligheder, der skal til for at afværge en klimakatastrofe. De har herefter udarbejdet en storstilet plan, involveret befolkningen og fået opbakning fra lokale virksomheder og fra regionskommunen. Alligevel blev deres bestræbelser hældt af brættet af Energistyrelsen. De mente, at EU – måske – ville bremse projektet, fordi det modtog indirekte statsstøtte.

Så herfra – for en sikkerheds skyld: Tak, men nej tak.

Her ville det være nærliggende, at vores klimaminister havde grebet ind og fik lovgivningen på plads, så det folkelige initiativ blev tilgodeset – og måske endda fremhævet som et fremragende pionerarbejde, der på alle tænkelige måder, kunne danne forbillede for resten af landet.

Det kunne fremstå som en hyldest til en folkelige kraft, som skabes i demokratier – og som kan vise, at det ikke kun er totalitære styre som det kinesiske, der kan realisere en grøn omstilling.

Og det med førertrøjen – det kunne vel også lige nævnes i forbifarten.

En lang næse

Men bornholmerne fik altså kun en lang næse fra Christiansborg.

Senest har Energiklagenævnet givet bornholmerne så meget medhold, at de har pålagt Energistyrelsen at tage afslaget op til fornyet overvejelse. Om det vil ændre noget er uvist, men man må håbe, at det ikke bliver den af H C Andersen så flittigt beskrevne forfængelighed, der kommer til at afgøre sagen.

Hvis Bornholms Havvind havde fået grønt lys fra starten – og alt var gået planmæssigt – ville møllerne have snurret allerede fra i år – hvilket er mindst 10 år før en statslig havvindmøllepark i Østersøen er i drift. Herefter ville bornholmerne i op mod 40 år fremefter have CO2-fri el i stikkontakterne.

Det ville i sandhed være et projekt, der i vores kaotiske epoke kunne give inspiration og håb – ikke mindst for os, der ikke er så heldige at bo på Bornholm.

Debatredaktørens bemærkning

Klimapåmindelsen er en løs organisation under Klimabevægelsen, som blev startet i 2018. Den arrangerer foredrag, cafeer og lignende og er især kendt for sine torsdagsmorgenmøder i Rigsdagsgården over for Christiansborg.

Prisen overrækkes Grundlovsdag 5. juni, og Helle Munk Ravnsborg vil som repræsentant for Bornholms Havvind modtage den.