Oplev Ankermyrs hemmelighed

Der findes flere mindre moser i Slotslyngen på Nordbornholm. En af de smukkeste er mosen Ankermyr. Desværre er den ukendt, selv om mosen er ganske nær Hammershus. Mosen er omgivet af klipper med et udseende, der ligner et gammeldags anker øl. Hvilket er årsag til mosens navn. Ankermyr skjuler på flere hemmeligheder. Mosens sure vand er berømt for en stor bestand af blodsugende lægeigler, og i 1950 undersøgte man mosens tørv for pollen fra træer og planter, der har vokset i området, som kunne fortælle om bevoksningen i mange tusinde år.

I nærhedens af Ankermyr findes det store stenbrud, Moseløkken. På de åbne områder i nærheden ses mange flade klipper med helleristninger fra bronzealderen. Ligesom en billedbog kan de fortælle om hændelser for 3000 år siden.

Hvor: Se kortet.

Fra Hammershus følges Slotslyngs vej forbi den store p-plads til man ser et hvidt hus på vejens højre side. På den modsatte side er der en mindre gratis parkeringsplads. Herfra udgår to stier gennem skoven, man følger den højre, der er afmærket med gule mærker. Der er kun ½ kilometer til Ankermyr. Hvis man også vil se stenbruddet og helleristningerne, bliver turen på cirka 4 kilometer. De åbne marker bliver afgræsset af kreaturer. Derfor skal hunde holdes i kort snor.

Mod Ankermyr

Myr er et fælles nordisk navn for mose, og på Bornholm bruges navnet ofte, der hvor man engang opgravede tørv til brændsel. Kort efter ses på skovvejens venstre side en stenbelægning af runde natursten. Dette er resterne af en vej fra middelalderen. Traditionelt kaldet Schweder Kettings Vej, efter en lybsk høvedsmand på Hammershus i 1500. Efter sigende blev den anlagt af fattige bornholmere og førte til hans store gård på Midtbornholm. På stenenes farver og udseende kan man se, hvor langt et vognlæs sten kunne række.

Kort efter fører en minde sti mod venstre til Ankermyr. Fra en lille klippetop er der smuk udsigt over mosen. Der er på den modsatte side en endnu flottere udsigt. Man følger stien langs mosen og kommer frem til en skovvej og går mod højre. Ved et gult mærke følger man stien opad og ser mosen fra nye vinkler. Her er flere bænke, så man kan sidde og nyde naturen og stemningen, ofte alene, da der sjældent kommer andre mennesker.

Naturforhold

På overfladen af den sorte mose flyder hvide nøkkeroser. Der ses også svømmende vandaks og langs kanterne vokser der grønt mos. Det er tørve mos, kaldt spagnum. Hele Slotslyngen var i middelalderen helt åbent med lyng og afgræsset af kreaturer. Selv om der i dag er plantet skov, er jorden stadig sur, såkaldt morbund. Derfor er der kun planter, der tåler sådanne forhold. Det gør enebær, lyng og blåbær. Om foråret vokser der liljekonvaller, firblad og majblomst. Måske ses et firben eller en musvåge. Der kan ofte høres sorte ravne.

Blodsugende lægeigler

Mosen er berømt for sin store bestand af de normalt sjældne store lægeigler. Hvis man stikker sin fod ned i vandet, vil bevægelsen få de orangefarvede igler til komme og angribe. De suger blod på både mennesker, dyr og frøer. I ældre dage brugte man iglerne mod bylder, tandpine og betændte sår. Indtil 1983 kunne man på Apoteket i Allinge leje små glas med levende igler.

Videnskabelige pollenanalyser

Pollen er blomsterstøv fra træer og planter. For at undersøge områdets vegetation gennem tusindvis af år opgravede man tørv fra istidens afslutning til vore dage. De ældste lag nederst, over dem yngre tørv. Men der var ingen tørv fra 1300 – 1700. Hvilket er logisk – i det tidsrum brugte man tørven som brændsel på Hammershus. Bagefter blev der igen dannet tørv.

Ankermyr er en smuk overset skovmose, der tilhører gruppen af skjulte naturperler.

Moseløkken Stenbrud

Man går tilbage til skovvejen og følger den mod venstre. Inden man kommer til det aktive stenbrud ved Moseløkken, passeres store uforarbejdede klippeblokke. De venter på en transport til Rønne og videre tilhugning. Måske ender de som gravsten.

Kort efter kommer man til det store stenbrud, der i perioder stadig er aktivt. Herfra fik man engang granit til National Museets søjlegange og Carlsbergs fire elefanter i Valby. Formandens ældre hus er særpræget og lavet af granit fra alle øens stenbrud. Det rummer i dag Moseløkkens stenbruds Museum. Her findes en orientering om stenhugningens historie, og turister og lejrskoleelever kan prøve at hugge i granit. De kyndige formidlere er ofte pensionerede stenhuggere.

Bronzealderens gådefulde helleristninger

De åbne græsmarker bag museet har mange flade sten med helleristninger. Nogle af dem er opmalede, andre er ikke, det kan således blive en sport at finde billederne. Der er mange helleristninger af skibe, nogle med mennesker, der blæser lur. Sol kors og hjulkors. Mere sjældent er der nogle heste. De mest almindelige er skåltegn, der ses som små cirkelrunde huller på den flade klippe, måske er det himlens stjerner den nat, hvor helleristningen blev lavet. Bronzealderen for 3000 år siden er uden tvivl en spændende periode, hvor folk havde et budskab, men manglede ord. Derfor må vi nøjes med billeder.

De åbne marker mellem Moseløkken og Sandvig er landets største helleristingsfelt.

Herfra følger man skovvejen tilbage. Før Ankermyr deler skovvejen sig til to veje. Man følger den mod højre, kort efter er man tilbage ved bilens P. Plads.

Rigtig god tur.