Når gårsdagens rest bliver dagens helt: Her er flæskekagen

Flæskekager. Det er ikke det mest flatterende navn på en ret. Det er egentlig en ret simpel ret, der går ud på at bage noget flæsk ind i rugbrødsdej.

I dag er der nok ikke mange, der har flæskekager på deres månedlige madplan, ej heller er retten nok oppe at konkurrere med pasta og kødsovs om at være danskernes foretrukne spise. Men nummer to på den liste er, overraskende nok, rugbrødsmadder og dansken har aldrig gået af vejen for et stykke med gris – heller ikke i disse dage.

Her kommer flæskekagen næsten på banen, for der bliver sikkert kørt en del madder med hamburgerryg, skinke og resterne af flæskestegen fra i går ned.

Det er lige netop flæskestegen fra i går, der er vores helt i denne uge. Det er nemlig den, der skal danne rammen for flæskekager anno 2023. Det er lækkert og formindsker madspild. Det er noget, kloden og Selina Juul kan lide.

Flæskekager figurerer i flere bøger om bornholmernes mad, så vi må gå ud fra, at det er en bornholmsk egnsret. En anden grund til at kalde den bornholmsk må være, at der indgår gris i retten. Det må siges at være noget, der peger mod Bornholm – der er jo væsentlig flere grise på øen end mennesker, og det er kun en brøkdel af dem, som jeg synes, bliver behandlet godt.

Jeg håber, at I der læser det her, tager stilling til dyrevelfærd og vælger dyr, der har haft et værdigt liv med frisk luft, motion og plads.

Som tidligere nævnt er der nok ikke mange, der kommer til at lave traditionelle flæskekager. Tiden er nok løbet lidt fra dem, men hvad hvis man tænker lidt over, hvordan man ellers vil bruge resterne af flæskestegen.

De sjældne gange vi laver flæskesteg herhjemme, så er den sandwich, som man skal have dagen efter, næsten lige så eftertragtet som steg med sovs og kartofler. Og det er et lovechild mellem flæskekagen og flæskestegsandwichen, vi kaster os over denne gang.

I denne version af flæskekager har jeg valgt at lave en rugbrødsbrioche, som jeg baserer det hele på. Flæskekagerne skal selvfølgelig serveres med rødkål og agurkesalat.

Agurkesalat – den hurtige version

Agurk
1 stk

Eddike
3 dl

Sukker
250 g

Krydderier den du kan lide. Jeg bruger hvidløg, peber og koriander

Salt til agurkerne

Start med at skære agurken ud i grove skiver og drys gavmildt salt på. Lad dem stå i en times tid.

Kog resten op og sluk. Tilsat agurkerne med det samme.

Køl ned og spis.

Kan holde sig i køleskabet i lang tid, hvis man kommer dem i et skoldet glas med låg.

Bløde løg

Smør til stegning

Løg mange, for det smager godt og kan holde sig i nogle dage

Halvér de pillede løg og skær dem i halve skiver fra bund til top.

Steg dem gyldne i smør ved medium varme. Krydr med salt og peber.

Kom eventuelt en smule vand på panden og lad det koge væk. På den måde bliver løgene ensartet karameliserede.

Flæskekager

Smør
100 g

Æg
1

Gær
20 g

Mælk
2,5 dl

Lidt salt

Sukker
2 spsk

Rugmel
2 dl

Hvedemel
2 dl

Bløde løg så mange som der er plads til

Flæskesteg rester i små stykker – husk at skære sværen fra

Pickles grofthakket. Jeg bruger dem fra Cervera, men lav dem endelig selv.

Smelt smørret, tilsæt mælken og opløs gæren i det.

Tilsæt lidt hvedemel og herefter æg, sukker og salt.

Kom resten af melet i lidt efter lidt.

Dejen skal være fast, men ikke tør og smuldret. Kom evt mere mel i, hvis der er behov for det.

Lad dejen hæve et lunt sted i to timer.

Del dejen i stykker på størrelse med små boller og rul dem ud, så de har en størrelse som en kagetallerken.

På de flade stykker dej lægger jeg flæskesteg i mindre stykker, bløde løg og grofthakkede pickles.

Fold dejen ind over fyldet og luk halvmånerne til med en gaffel. Pensl med æg og bag dem ved 180 grader, til de er sprøde og gyldne.

Server med resterne af rødkålen fra i går og den nye agurkesalat – og glem ikke sværen, som du naturligvis har varmet i ovnen, så den er blevet sprød igen.

Flæska-kâga (f.)

rugbrød ell. kage af rugbrødsdejg med et indbagt stykke flæsk ell. flere mindre flæskestykker; af et opslået rugbrød skar man det øverste parti af med en tråd; i det underste parti dannede man dernæst en fordybning, hvori man lagde et stykke salt flæsk; det øverste parti lagdes så på igen, efter at der var strøet lidt mel imellem; derpå sattes brødet ind i ovnen og bagtes, hvorved flæsket samtidig ligesom kogtes inde i brødet. – Hyppigt fremstilledes også flæskekagen som en rund kage af rugbrødsdejg; man lavede da først en nedre del, hvori man lagde enten et enkelt større stykke flæsk, eller flere mindre (ofte småtskårne) stykker; ovenpå lagdes så som låg en dejgkage lignende den underste, og det hele bagtes i ovnen. – Esp. “et rundt Rugbrød eller Kage af Rugbrødsdeig, hvori et stykke Flæsk er indbagt.” – Bagning af “flæskekager” forsvandt vist helt, da man hørte op med at bage hjemme.

bornholmskordbog.ku.dk