Den store turistskattejagt

Det er næppe en turistskat, der får folk til at fravælge Bornholm som feriemål i fremtiden. Skrues den rigtigt sammen, kan den nye skat blive en gave.

Bornholms mange turister skal være med til at betale for den belastning og det slid, de påfører Bornholm. Det mener man hos SF, som i denne uge havde sendt en strikkende partileder i form af Pia Olsen Dyhr til Bornholm med dét budskab.

SF foreslår, at Bornholm får mulighed for at indføre en turistskat, øremærket til at håndtere de udfordringer, som helt naturligt følger med et stigende antal gæster.

Det er ikke et forslag, man bare kan feje af med en hovedrysten og et halvslidt argument om, at det nok vil afholde flere fra at tage til Bornholm.

Turisterne slider jo på Bornholm, og det er uholdbart for os som samfund, at vores i forvejen fattige kommune påføres flere og flere udgifter på den baggrund.

Men spørgsmålet er selvfølgelig ikke kun, om vi skal have en turistskat, men i givet fald hvordan en sådan kan skrues sammen.

Det er vigtigt, at en eventuel ordning ikke bliver et bureaukratisk monster, dyr at administrere og virker afskrækkende for de gæster, vi lever af. Den skal være lokal og fleksibel, og for alt i verden ikke en eller anden tvangsmodel, som bliver trukket ned over hovedet på os fra Christiansborg.

Desuden bør den stykkes sammen gennem reel inddragelse af dem, den vil påvirke: Hoteller, campingpladser, feriehusudlejere og turisterhvervet som helhed. Og ikke mindst gæsterne selv.

Hvis det gøres klogt, kan det blive en af de mekanismer, der kan sikre, at Bornholm ikke bliver unødigt slidt af egen succes, så den kommunale kasse også kan nyde godt af den turistmagnet, vi er.

Kan den bruges til at beskytte det, som turisterne i stor stil kommer for – naturen, kvaliteten og roen – så kan turistskatten jo blive en gave i stedet for en regning.