Efter straffesag i Mols Bjerge: 'Jeg har ro i maven'

Der er faldet dom i en sag om 76 vanrøgtede kreaturer på Naturstyrelsens arealer i Mols Bjerge. Sagen bekymrer ikke formanden for den kommende naturnationalparks bestyrelse. Naturstyrelsen på Bornholm vil ikke kommentere sagen.

En ansat og en tidligere ansat i Naturstyrelsen er blevet dømt tre måneders betinget fængsel for vanrøgt af 76 kreaturer i Mols Bjerge. Naturstyrelsen blev politianmeldt i marts 2021, og fire år efter er der nu faldet dom i sagen.

Sagen har fået fleres øjne til at rette sig mod de 15 naturnationalparker, som hører under Naturstyrelsen, der i fremtiden skal pryde det danske landskab. En af de naturnationalparker skal være i Almindingen og forventes at åbne lågerne for offentligheden i 2027.

Men straffesagen fra Mols Bjerge bekymrer ikke formanden i bestyrelsen for den kommende naturnationalpark, Laila Kildesgaard.

– Jeg har helt ro i maven.

– Jeg har ikke selv fået nogen henvendelser om det her, og det tyder også på, at folk er trygge ved den måde, det bliver forvaltet på Bornholm. Om nogen andre har fået henvendelser, det ved jeg ikke, men det har jeg ikke, siger hun.

Bestyrelsen, som Laila Kildesgaard sidder for bordenden i, har ingen beføjelser til at træffe beslutninger i forbindelse med naturnationalparken, men de bliver løbende orienteret om Naturstyrelsens arbejde.

– Vi kigger jo rigtig meget på, hvordan går det med Naturnationalpark Almindingen, men vi kan jo ikke gå ud og styre noget eller korrigere. Men selvfølgelig ligger det os meget på sinde at følge med i, hvordan det går, og vi følger overvågningen af dyrenes trivsel. Vi er lige så optaget af det, som alle mulige andre bestyrelser er.

Et af bestyrelsens møder med Naturstyrelsen på Bornholm finder sted mandag 26. maj.

– Vi har fire møder om året, og på mandag har vi et, som præcis handler om, hvordan man overvåger og samler data ind - også på trivsel blandt dyrene, siger hun.

Erfaring fra bisoner

En af grundene til, at Laila Kildesgaard ikke er bekymret, skyldes deres erfaringer med de bisoner, der siden 2012 har levet i Almindingen.

– Vi står jo et godt sted, fordi vi har fulgt de bisoner i 10 år, så på den måde har vi en masse erfaring med, hvordan de skal passes, og hvordan de kommer til at trives, forklarer hun.

Netop bisonerne har tidligere skabt debat på Bornholm, senest i januar 2025 da aktivisten Per Øxenholt anmeldte Naturstyrelsen for ikke at passe godt nok på dyrene.

Til TV 2/Bornholm udtalte skovrider i Naturstyrelsen, Søren Friese, at han ikke var enig i anklagen, og at Naturstyrelsen løbende har lagt hø ud i skovene og holder øje med dyrenes indtag af føde.

Som led i de kommende naturnationalparker bliver udgangspunktet, at dyrene i de indhegnede arealer ikke skal fodres. I forbindelse med, at Naturstyrelsen betalte en bøde for overtrædelse af dyrevelfærdsloven i deres ageren i Mols Bjerge, udtalte direktøren i Naturstyrelsen, Peter Ilsøe, til DR 7. april, at sagen ikke har ændret på den opfattelse.

- Der er tale om en enkeltstående sag, og derudover var det ikke rewilding, bedriften i Mols Bjerge havde dengang. Det var ikke dyr, der gik ude hele året uden at blive fodret. Sagen var, at det blev besluttet for sent at fodre dyrene, sagde han.

Peter Ilsøe sagde også til DR, at der er blevet iværksat flere tiltag, så en lignende sag ikke vil ske igen.

Naturstyrelsen på Bornholm har ikke ønsket at kommentere på, hvordan de forholder sig til dommen mod de to ansatte fra sagen i Mols Bjerge.

Det er en svær opgave

Formanden for bestyrelsen, Laila Kildesgaard, er ikke i tvivl om, at arbejdet mod de mange naturnationalparker vil medføre en masse læring undervejs. Det tænker hun også gælder Naturstyrelsen efter denne sag.

– Det er en fire år gammel sag. Jeg tror, at de har tilpasset deres forvaltning og retningslinjer. Men det er som sagt ikke noget, som jeg er chef for på nogen måder, så præcis hvordan naturstyrelsen har taget ved lære af det, ved jeg ikke.

Men det er i det hele taget en svær opgave, der venter, når naturnationalparkerne skal i gang, siger hun.

– Det er svært at gøre noget vildt, der har været tæmmet så længe. Det er svært at vide, hvordan man skal gøre tamme dyr vilde, og hvordan man skal få balancen mellem dyr og planter til at spille totalt. Men der bliver man nødt til at lære af erfaringerne hele tiden, siger hun.