En turismeskat risikerer at ramme dem direkte – og det har vi ganske enkelt ikke råd til, hvis vi vil skabe vækst og arbejdspladser på Bornholm.
Vi skal fremtidssikre Bornholm
Hvis Bornholm skal være et fantastisk sted at bo og arbejde i fremtiden, skal vi turde sige nej til symbolpolitik. Vi skal investere i det, der virker. Og vi skal stå vagt om de styrker, som vi allerede har.
Turismen er en af dem. Derfor skal vi faktisk styrke turismen, fordi det er en del af den måde, vi skal fremtidssikre vores kommune. Det kommer til at koste arbejdspladser, hvis SF og andre røde partier lykkes med at eksperimentere med nye skatter, der skal gøre det dyrere at være for eksempel dansk børnefamilie, der bare gerne vil holde en uges ferie og nyde Bornholm.
Vi skal tiltrække investeringer, arbejdspladser og nye familier til øen. Det kræver, at vi gør Bornholm mere åben og erhvervsvenlig. En turismeskat sender et helt forkert signal – både til turisterne og til dem, der overvejer at satse på Bornholm.