Kajn du gjædda’d? Flera tijnn å sâger

I denne uge fortsætter vi føljetonen om gåder eller gamla sporrsmål, og som i sidste uge bliver vi inden for sfæren af konkrete ting eller genstande. Gåderne er nummererede, og nederst i artiklen finder man svarene på de enkelte og i nogle tilfælde også ordforklaringer og bemærkninger til bornholmske ord.

Vi begynder, hvor vi slap i sidste uge, og lægger ud med tre gåder, der knytter sig til arbejdet udenfor:

1) Va e ded, dær løvver runnt i vanned å gjorr æggj?

2) To grå galta, jo mera ejn gjer dom, jo mera di galpa.

3) Va e ded for fira bröra, dær løvva runnt ætte ejnajn, mæn kajn allri hijnna ejnajn?

Forlader vi de konkrete ting, som blev brugt i det daglige arbejde, og hæver os til de lidt højere luftlag, kan vi finde gåder med reference til fjernere ting. Det gælder fx de to følgende:

4) Va e ded, dær e hoiere ijn et huz, minnre ijn en muz, mæn kajn allri komma gjinnem kjærkedörn?

5) Va e ded, dær går âuer halmstæjnned udan å pâzla?

Afslutningsvis tager vi hul på kategorien planter, frugter og grøntsager, som vi fortsætter med i næste uge. To eksempler fra denne kategori er:

6) Lijla Løtta sodd på støtta me ejn træplugg i ænnajn.

7) Jâ kajn stikka, mæn ønte bida, jâ kajn stå, mæn ønte gå.

Svar

1) en slibesten (her udnyttes det, at sprogbrugeren kan være i tvivl om, hvorvidt “æggj” refererer til en æggj (en æg på en kniv o.l.) eller et æggj (et æg), navnlig fordi handlingen at lægge æg på bh. hedder “å gjorra æggj” – man kan fx også sige: Hønsen gjorra ønte (dvs. lægger ikke æg), 2) en kværn (ejn galt kan også kaldes for ejn galtgriz; galpa = råbe, skælde, kommandere – ofte forbundet med kvinder og fortsat et meget alm. ord), 3) møllevingerne, 4) en stjerne, 5) sol og måne (et halmstæjnne = halmloft; pâzla = lave en raslende, puslende lyd som når mus o.l. bevæger sig i halm), 6) et slåenbær (ejn plugg = en prop eller pløkk), 7) en tidsel (bh. ejn tistel).