Syjnnanvijnn å kwijnfolkasijnn

Syjnnanvijnn å kwijnfolkasijnn
Illustration: Christina Skovmose/Birgitte Harild
SPROGET | BORNHOLM | ABONNENT | 13. JUL 2021 • 20:01
Af:
Alex Speed Kjeldsen
SPROGET | BORNHOLM | ABONNENT
13. JUL 2021 • 20:01

I denne uge afslutter vi føljetonen om borrijnholmst ortoi. Det skal handle om vendinger om vejr og vind og en helt særlig kategori kaldet skæmtesprog.

Ikke overraskende rummer sproget en mængde vendinger med fokus på vejr og vind, som spillede så central en rolle i det førindustrielle bonde- og fiskersamfund. For eksempel finder man konkrete tegn og forudsigelser, der kunne være nok så praktiske i en tid inden DMI. Det gælder for eksempel et udsagn som “Når kattijn hajn slikkar sai i rawen, bler’ed rainvær” (man tænker, at det må have regnet en del i hine tider!) Om regnvejr hedder det også: “Rainar’ed frå mârnstujnnen på Margrethes-Dâ (13. juli), vræler bonijn”. Da vil regnen nemlig fortsætte i flere uger, hvorfor det også hedder: “Når Margreta hon pissar, så røddnar höd i stakkijn, å hâzelnøddarna bler madkådena (ormædte).

I flere tilfælde sammenlignes vejrforhold med kvinders egenskaber eller opførsel, idet det fx hedder, at “Syjnnanvijnn å kwijnfolkasijnn gje altid vann” og “Östanvijnn å kjælijnadajns få ijnnijn ænna”.

De såkaldte skæmtesprog er en særlig type faste vendinger i replikform. De består af to dele: 1) en ytring, 2) en placering af ytringen, som typisk består af a) hvem der har fremsagt den, og b) i hvilken situation, den er fremsagt (udsagnet sættes derved i et ironisk, overraskende skær). Eksempler på sådanne er: “Såstu, mijn broer! jâ sto mai, sâ majn, då hajn lå ujnne bored”, “De va fanijn te bolla ded, sâ bâgarijn, hajn sjed på unskoddan” (brødspaden), “Lokkan e bær ijn forstann, sâ majn, hajn slæjnde ejn sten ætte hujn, mæn rammde konn” og “Bâstans a vijnnen vil vænna te jâ ska jimm, sâ kjælijnen, hon hadde movijnn”. I relation til det sidstnævnte eksempel kan der også mindes om ordet kjælijnabör, der både kan betyde modvind såvel ud som hjem og medvind såvel ud som hjem – “for då kajn envær kjælijn saila”, som det hedder hos en anonym fisker i Teinnæs’ optegnelser fra 1920’erne og 30’erne.

 


Denne artikel er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog. Gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk