Borgmesteren beskriver overnatningen som "vandrehjemsniveau". Til mediet erkender hun, at udgifterne var høje, men mener alligevel, at det var det værd med begrundelsen, at kommunen forøger sine chancer for EU-støtte til projekter, når de deltager i møder omkring Østersøen.
Rejsen til Bornholm var dyrest
Ystads Allehanda har regnet på alle borgmesterens arbejdsrelaterede rejser henover sommeren, der blandt andet tæller de polske byer Warszawa og Swinoujscies, København, Bornholm, samt Almedalen og Skåne i Sverige.
Udgifterne løber op i 162.000 svenske kroner, hvoraf de 111.000 svenske kroner blev brugt på Folkemødet. Udover udgifterne til overnatning blev pengene brugt på betaling til et kommunikationsbureau for at strikke et program sammen.
Pengebeløbet fra Folkemødet har fået en oppositionsleder i kommunalbestyrelsen, Kevin Rasmussen, til at reagere. Han kalder det "et horribelt beløb" til Ystads Allehanda.