Ifølge borgmesteren er det målet at gøre det mere attraktivt at tage bussen frem for bilen.
Det enige udvalg kan nu sende spørgsmålet videre til kommunalbestyrelsen, hvor der skal tages den endelige beslutning.
Et ønske fra BAT
Trafikselskabet BAT bragte også ideen om én zone på Bornholm op på et møde for bestyrelsen tilbage i marts. Her blev der holdt et oplæg til den rådgivende bestyrelse om, at det ville være godt at sætte en retning for det videre arbejde, der gerne skulle ende på dagsordenen til godkendelse i de politiske udvalg og kommunalbestyrelse.
Drømmen fra mødet i marts er nu gået i opfyldelse, og dagsordenen havner nu på kommunalbestyrelsens bord.