Ingeborg fik en overraskelse i brevsprækken: 'En smuk historie'

En faglig klub i postvæsnet har hjulpet Ingeborg Munch i Nexø med at få frimærker med underjordiske til sin julepost

Julen er miraklernes tid, hedder det sig. Det kan Ingeborg Munch i Nexø skrive under på, hvis man med mirakel mener en usædvanlig hændelse, der kommer som en overraskelse.

For et par uger siden fortalte hun her i spalterne, at hun havde glædet sig til at sætte frimærker med underjordiske på sin julepost, men at hun ikke havde råd, fordi de kun sælges i hele sæt med to til 12 kroner og et til 36 kroner.

– Det på 36 kroner er beregnet til Grønland, Færøerne og udlandet, og jeg har ikke nogen brevvenner nogen af stederne, så jeg ser mig ikke i stand til bruge dem, som jeg havde glædet mig til, sagde Ingeborg Munch dengang.

Efterfølgende blev hun ringet op af en mand, der præsenterede sig som tillidsmand på et postkontor i København.

– Jeg var meget forbavset over det. Han skulle bare vide, hvor mange frimærker jeg skulle bruge, og hvor jeg boede. Det kunne der ikke ske noget ved at fortælle ham, for han kunne altid finde min adresse, siger hun til Tidende.

Det var Eigil Johannesen, som ringede til Ingeborg Munch. Han er klubformand for HK Post & Kommunikation og var af nogle medlemmer blevet gjort opmærksom på omtalen af hendes dilemma. Som løsningsorienteret, lokal fagforening i posten ville de gerne hjælpe hende med at få de ønskede frimærker til juleposten, fortalte han i en mail til Tidende.

– Han sagde, at han er bornholmsk gift, og at han bare ville lægge dem i min postkasse. Jeg sagde, at det måtte han ikke, Hvis jeg var hjemme, skulle han komme ind. Jeg skulle også betale, og jeg ville give en kop kaffe, fortæller Ingeborg Munch.

Da hun vågnede fra sin middagslur fredag, lå frimærkerne der.

– De var stukket ind i dørsprækken. Det var en smuk historie, siger Ingeborg Munch.

Hun vil prøve at komme i kontakt med Eigil Johannesen, så hun kan sige tak og tilbyde at betale for frimærkerne.

– Jeg havde også den oplevelse, at en dame fra nordlandet ringede. Hun skulle skrive nogle breve til Tyskland og ville gerne dele sådan nogle ark med mig. Hun var her og fik kaffe. Vi fik en god snak, og jeg fik også nogle frimærker fra hende, fortæller Ingeborg Munch.

– Det har virkelig hjulpet mig. Jeg er meget taknemmelig over, at jeg har fået reddet juleposten.