Her er nøgleordene tillid og respekt

I Harley-Davidson klubhuset på Bornholm er det tillid, respekt og en altoverskyggende passion for motorcykler, der er omdrejningspunktet for fællesskabet. Klubben er på mange måder en tidslomme, som næste år kan fejre 25-års jubilæum.

KULTUR

Der er koldt i den del af klubhuset, der normalt bliver brugt som samlingssted med bar, billardbord og sorte, bløde lædersofaer.

– Men vi har slukket for varmen i de her måneder, konstaterer Jørn Kert og skutter sig lidt i den dunjakke, han ikke har taget af endnu.

Han er formand i Harley-Davidson Club Denmark Bornholm, og han viser rundt i klubhuset på Skansevej i Rønne, hvor de har holdt til i syv år.

Jørn Kert, der er murer og sejler, har selv været medlem af klubben i seks år og formand i de sidste to.

Han viser rundt i klubhusets værksted, hvor en håndfuld Harley Davidson-motorcykler i forskellige størrelse, modeller og stand står linet op foran skabe med værktøj, som medlemmerne af klubben kan bruge, som de vil.

– Jeg har haft den blå motorcykel i fire år, siger han og peger over på en blå motorcykel med en isbjørn på.

Sæsonen for motorcykler løber fra 1. marts til 1. december, men der er liv i klubhuset året rundt. I sæsonen bliver der kørt fællesture, der bliver holdt træf og fester, og uden for sæsonen kan man arbejde på sin motorcykel i værkstedet eller mødes med klubkammeraterne i baren til en fyraftensøl eller et spil dart.

Tidslomme

Tilbage i baren sætter Jørn Kert en kande kaffe over, snupper selv en bajer fra køleskabet og tænder en smøg. For her må stadig røges indenfor, og på mange måder er klubhuset en tidslomme, hvor rygeforbud og 'det økologisk speltsamfund' ikke har fundet vej endnu.

Harley-Davidson Club Denmark blev stiftet i 1976 og har i dag seks distrikter fordelt over hele landet.

Efter at have hørt til under Sjællandsdistriktet i nogle år blev Bornholm sit eget distrikt i 1998, og næste år kan klubben altså fejre 25-års jubilæum.

– Vi har 220 medlemmer. Statisk set er vi det sted i landet med flest Harleykørere pr. indbyggere, fortæller Jonas Hjorth.

Han er klubformand - eller præsident, som det hedder i internationale Harley-sammenhænge - for hele Harley-Davidson Club Denmark.

Når han ikke er præsident, er han skolelærer på Bornholm. Og da han støder til selskabet tirsdag eftermiddag iført skjorte og bordeauxrød pullover og med et kommunalt ID-kort hængende i buksekanten, ligner han også mere en skolelærer end det, mange måske vil forbinde med en traditionel biker.

– Men sådan der ser jeg også ud, når jeg ikke er på arbejde! skynder han sig at sige og peger over på Jørn Kert, der sidder i jeans, t-shirt og lædervest.

Præsidenten og formanden

Som lokalformand er det Jørn Kert, der har styr på det bornholmske distrikt. Han og næstformanden er også en del af hovedbestyrelsen sammen med de andre distrikters formænd og næstformand, og der sidder klubformand Jonas Hjorth også.

– Distrikterne er mere eller mindre selvkørende, så det er mere vores overordnede retningslinjer, love og regler og sådan noget som vores medlemsblad, samarbejdspartnere, forsikringsordning og nationale ting, jeg tager mig af, forklarer han.

Han har selv været medlem i klubben i 15 år og er præsident på sjette.

Døren til klubhuset går op, og ind kommer Poul 'Polle' Florin Jørgensen. Han er medlem i klubben og er blevet en slags alt-mulig-mand i huset.

– Hej Polle! Se, det er en af de gamle sjællændere, der er flyttet til Bornholm, siger Jonas Hjorth.

– Men bornholmsk gift på 21. år. Så lidt relation har man, selvom man er en førder, svarer Polle Jørgensen på klingende københavnsk mens han går på runde og giver hånd til de tilstedeværende - også gæsterne. For det gør man her i klubben.

– Jeg er en gammel falleret biker fra Sjælland. 50 år on the road. Jeg slæbte min kone med over til min større ø for 19 år siden, og da jeg blev pensionist, havde jeg lovet hende, at jeg ville hjem til hendes ø.

Polle kommer i klubben dagligt, fortæller han.

– Der er altid tjanser i sådan en klub. Det er fedt, og jeg har det godt med det. Jeg kan ikke bare tulle rundt.

Frihed og tillid

Som medlem betaler man et kontingent på 500 kroner om året, og for de penge får man blandt andet adgang til klubhuset, seks medlemsblade og en masse nationale og lokale rabatter.

– Og for alle andre end bornholmere er der en forsikringsordning. Men Bornholms Brand er der simpelthen ingen, der kan konkurrere med, siger Jonas Hjorth.

Klubhuset bliver drevet på basis af tillid. Alle medlemmer har en nøgle og kan komme og gå, som de vil, der er tillid til, at de betaler for de ting, de tager i baren, og en stor del af det at være medlem af Harley Davidson-klubben er det sociale sammenhold.

Der er ikke faste åbningstider, men der er en række faste arrangementer som det årlige sommertræf og julefrokost og de ugentlige sammenkomster.

– Om torsdagen spiller damerne billard. Det er deres friaften. Og så er der fredagsbar hver fredag, og den første fredag i måneden er der pølse-fredag, hvor der bliver serveret pølser, fortæller Jørn Kert.

– Det indførte jeg, da jeg var formand hernede, indskyder Jonas Hjorth, der før sin tid som præsident for hele den danske klub var formand på Bornholm.

To kriterier

Man skal opfylde to kriterier for at kunne melde sig ind i Harley-klubben.

Man skal være fyldt 18 år og eje en Harley eller have adgang til en - og for at blive medlem i det bornholmske distrikt skal man være bosat på Bornholm eller have en anden tilknytning dertil.

– Ud af de 220 medlemmer vil jeg tro 190-200 bor på Bornholm, og de andre er nogen, der bor på Sjælland men har et sommerhus eller en anden relation til Bornholm, fortæller Jonas Hjorth.

Og når de kriterier er opfyldt, så er alt andet sådan set lige meget.

– Så er vi egentlig ligeglade med køn, alder, og etnicitet.

Men det til trods er det stadig mændene, der dominerer i klubben, selvom kvinderne ifølge Jonas Hjorth er på fremmarch.

– Ved sidste medlemsundersøgelse var vi oppe på en 17-18 procent kvinder i hele Danmark.

Den gennemsnitlige Harley-kører er 40-50 år og tjener mere end gennemsnittet og har en højere uddannelse end gennemsnittet, siger Jonas Hjorth.

– Det er der, vi falder lidt ud, supplerer Jørn Kert og en høj latter bryder ud mellem de to.

Der skal være plads til alle i klubben, fortæller de, og det er også meget forskellige mennesker, der melder sig ind.

– Lige meget om du er førtidspensionist og kører på en Shovelhead (en Harley-model, red.) til 50.000 eller er direktør og kører på en CVO til en million. Det er ikke det, der betyder noget, siger Jonas Hjorth.

– Vi har også en præst, der er med. Mange forbinder det med gamle dage og at det er en rockerklub. Og det er det slet ikke, siger Jørn Kert.

Fordomme

Harley-Davidson klubber i Danmark har aldrig været rockerklubber, fortæller Jonas Hjorth, selvom han selv er stødt på fordommene om, at bikere skulle være kriminelle rockere, der kører rundt og larmer.

– Da jeg var formand herovre, brugte vi tid på at lave noget charity-run, som man kalder det, hvor vi samlede penge ind på et træf og donerede 25.000 kroner til børneafdelingen på Bornholms Hospital.

– Jeg var også i Go’ Morgen Danmark for at fortælle, at selvom der er rygmærke på, så behøver det ikke være rockere. Det er alt fra skolelærer til førtidspensionister og direktører.

Men hvis der skulle snige sig nogen ind i klubben, der ikke opfører sig ordentligt, så bliver de ekskluderet.

– Vold og narko accepterer vi slet ikke, siger Jørn Kert.

– Eller hvis man miskrediterer klubbens navn og rygte, tilføjer Jonas Hjorth.

– Vi havde på Bornholm for en 10 år siden et medlem, der blev dømt i en sag om børneporno. Det vil vi ikke forbindes med, så han blev ekskluderet.

Sker det tit, at I må ekskludere nogen?

– Nej, heldigvis ikke, svarer både Jørn Kert og Jonas Hjorth i kor.

Generelt er det respekt over for hinanden og hinandens forskelligheder, der er mantraet.

– All for freedom and freedom for all, siger Polle Jørgensen og refererer til Harley-fabrikkens nye slogan.

Oldschool og greenhorn

Det er en fælles kærlighed til Harley-Davidson motorcykler, der er udgangspunktet for fællesskabet. Men det betyder ikke, der er enighed om, hvad er er bedst.

– Vi har en, der lige har købt en til 700.000, siger Jørn Kert.

Bliver man så lidt misundelig?

– Nej. Jeg gør overhovedet ikke. Men den er sgu flot, det må jeg indrømme.

Men drømmen er en anden hos Polle Jørgensen.

– Hvis jeg nogensinde når at blive rig, inden jeg kradser af, så er mit højeste ønske at købe en gammel motorcykel med knucklehead-motor. Det er noget gammelt lort, men det er back to basics. Jeg er ligeglad med det nye, men det er bare mig. Det er smag og behag.

– Hvis man cruiser og kører mange kilometer om året, så er det jo fedt, man har en ny motorcykel med varme i håndtagene og man sidder i læ, siger Jørn Kert.

– Jeg skal sgu ikke pakkes ind! Du mærker vinden og regnen i ansigtet. Du mærker det hele. Vi pissefryser alle sammen, vi er pisse våde alle sammen, men vi er fælles om det. Det er der forskellen er på oldschool og greenhorn. Greenhorn er nybegyndere. Og så er der oldschool. Det er der, skillelinjen er, opsummerer Polle.

Udskiftning i medlemmer

Gennemsnitsalderen i klubben er på cirka 52 år. Der bliver løbende skiftet ud i medlemmerne, og det er forskelligt, hvor længe folk hænger ved.

Klubben har et fortløbende nummersystem, og siden starten i 1976 har klubben haft omkring 17.000 individuelle medlemmer.

– Typisk har vi en fast kerne på 3.000 medlemmer, som har været med i 100 år. Af dem er der også mange, der stadig er aktive og kører på træf, siger Jonas Hjorth.

– Der er måske 500 om året, der enten melder sig ud og melder sig ind igen, eller melder sig helt ud, og så er der 500 nye, der melder sig ind. Der er relativt stor udskiftning.

Og det er fint, så længe der kommer lige så mange nye ind, som der melder sig ud.

– Ham der har medlemsnummer 2, kører stadig.

Han må være oppe i årene?

– Nja... Dengang var de ikke så strikse. Der var nogen på 17, der havde købt en Harley. Det tænkte man ikke så meget over dengang.

Friværdirockere

Og så er der det med alderen. For medlemmerne bliver ikke ved med at være unge.

– Hvad sker der så om 20 år, hvis gennemsnitsalderen så bliver 73? Så har vi faktisk et problem, for det er deromkring, man måske ikke kan køre mere, siger Jonas Hjorth.

– Det generationsskifte vi regnede med, kom aldrig. Dem på 40, 50 og 60, de bliver ældre, men så kommer der nogle nye på 40, 50 og 60, der kører Harley. Så udskiftningen er der hele tiden.

De er dog stadig nogle enkelte af de helt unge, der melder sig ind, men det er et fåtal.

Nu er der i stedet mange, der melder sig ind, når de rammer den alder, hvor den famøse midtvejskrise kan melde sig.

– Vi kalder dem friværdisrockere, siger Jonas Hjorth med et lille smil på læben.

– De bliver skilt omkring de 50, børnene er på vej væk hjemmefra, og lige pludselig har de noget friværdi i huset eller får købt den drøm, de aldrig måtte for konen eller manden. Det er mange af de nye aktive medlemmer. Så køber de en Harley og melder sig ind og får en hel omgangskreds og en klubrelation, de ikke har haft før.

Fremtiden

Selvom klubben på mange måder er en tidslomme, så har man ikke været blinde over for den udvikling, der især handler om elektriske motorcykler.

– De kører pissegodt, du kan kaste den rundt med den som en snurretop, siger Jonas Hjorth, der afprøvede en hos en af de to eneste danske forhandlere af nye Harley Davidson-motorcykler.

– Men det er for nemt for mig, det bliver for kedeligt. Ingen gear, ingen larm, siger han, og Jørn Kert, og Polle Jørgensen nikker samstemmende.

– Det var sjovt at prøve, men jeg tror ikke det er fremtiden.