Her er modtagerne af kultur- og idrætsprisen

Kommunens kultur- og idrætspris blev fredag eftermiddag overrakt ved Frivillig Fredag i Musikhuzet i Rønne.
Fritids-, kultur- og lokalsamfundsudvalget valgte ligesom sidste år at dele prisen på 10.000 kroner i tre lige store portioner til tre modtagere:
Trine Mattebjerg og Pia Gad, Poulsker Idrætsforening.
Morten Krogsgaard, Nexø Rideklub.
Steffen Hyldig, Bornholms Musikfestival.
Blæksprutterne i PIF
Trine Mattebjerg og Pia Gad blev betegnet som to blæksprutter. De udgør totredjedele af bestyrelsen i Poulsker Idrætsforening, som har 1.200 medlemmer.
Men derudover har de mange andre funktioner i foreningen, som både instruktører og "praktiske grise", fortalte udvalgsforperson Niclas Fick.
– De lever og ånder for Poulsker Idrætsforening i samarbejde med deres familier, sagde han.
Morten Krogsgaard
I nomineringen af den næste prismodtager står der blandt andet:
"Morten Krogsgaard har i en lang periode stillet sin ekspertise til rådighed for øens ryttere, og når han torsdag og søndag har givet springundervisning i Nexø Rideklub, er det altid foregået kyndigt. Han har et kæmpe engagement i de unge mennesker. Morten er glad for at undervise, og det betyder meget for ham. Han hjælper rytterne på vej, og med hård træning og med hans hjælp når mange af dem en masse gode runder på stævnebanerne".
Steffen Hyldig
Tredje og sidste prismodtager blev Steffen Hyldig, der er trådt tilbage efter 13 år som formand for Bornholms Musikfestival:
"Bornholms Musikfestival er under Steffen Hyldigs ledelse uden tvivl blevet en af de bedst kendte klassiske festivaler i Danmark", står der blandt andet i nomineringen.
"Bornholms Musikfestival er en af de ældste, muligvis den ældste klassiske musikfestival af sin art i Danmark. I 2018 fejrede den sit 50 års jubilæum med blandt andet udgivelsen af en jubilæumsbog, hvor prismodtageren har været hovedredaktør. Festivalen er med til at sætte Bornholm på det internationale landkort med et helt enestående tilbud af fremragende klassiske kammermusikkoncerter".
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration