Fra Afrika til fantasi og drømme

Fra Afrika til fantasi og drømme
Michael Rasmussen slipper fantasi og drømme løs.
NOTITS | KULTUR | Tirsdag 3. oktober 2023 • 15:00
Af:
Torben Østergaard
NOTITS | KULTUR | Tirsdag 3. oktober 2023 • 15:00

Fotos fra vestafrikansk hverdag og surrealistiske tegninger samt malerier fra fantasi og drømme.

Det er, hvad Galleri Snogebæk byder på i en udstilling, der åbner lørdag den 7. oktober og slutter fredag den 13. oktober, alle dage er der åbent klokken 12-17, oplyser en pressemeddelelse.

Susanne Stengade er autodidakt dokumentarfotograf og viser fotos fra rejser i Vestafrika. Nuet, at fange øjeblikket og livet, som det leves, er omdrejningspunktet for hendes foto i mødet med mennesker og dyr.

Susanne Stengade rejste med foreningen International Kontakt til Senegal i februar 2023, og via fotos beskrives livet på kanten af mangroven, tæt på Atlanterhavet. Få et indblik i en hverdag fyldt med farver, glæde, håb og store udfordringer.

Michael Rasmussens værker er udført med akrylmaling, tusch, blyant og farveblyant samt linoleumstryk. Figurerne er ud af egen fantasi og drømmebilleder, og de færdes i surrealistiske landskaber og stemninger. Inspirationen finder han blandt andet i eksperimenterende jazz og rockmusik, oplyser pressemeddelelsen.

Begge kunstnere kommer fra københavnsområdet.

FÅ ABONNEMENT