Dans forklaring: Derfor ser fabeldyret ud, som det gør

Dan Busted i Nexø er blevet fascineret af våbenskjoldet og mener at have fundet en forklaring på, hvorfor fabeldyret ser ud, som det gør – uanset hvad der står i de officielle kilder.

For Dan Busted begyndte det med et projekt om videnskabsfolk på glas- og keramikskolen i Nexø i 2007. 15 år senere forsøger han at omskrive historien om det våbenskjold, som Bornholm fik af Frederik III, da han fik den tilbage til Danmark efter opstanden mod svenskerne i 1658.

Ifølge de officielle kilder er det er drage eller lindorm, der er på våbnet. Det fremgår af de heraldiske beskrivelser, der er af de forskellige udgaver af våbenskjoldet. Men Dan Busted ser noget helt andet. Ifølge ham er det en såkaldt cockatrice, som han på dansk kalder gakatrise.

– Jeg har kendt gakatrisen, siden jeg var 10 år, fra nogle spil, jeg spillede, da jeg var lille, siger han.

Dan Busted er ikke vokset op på Bornholm og havde ikke hørt om våbenskjoldet og fabeldyret på det, før regionskommunen i 2009 begyndte at anvende den nuværende udgave af det historiske våbenskjold.

– Dengang lagde jeg mærke til det. Jeg kunne genkende fabeldyret, at det ikke var en lindorm, en grif eller en drage, men det her bæst, jeg kendte, fra jeg var helt lille. Den har både fuglenæb, fjer og fugleben, og den står ligesom en hane, fortæller Dan Busted om sit første møde med væsnet på våbenskjoldet.

Hans interesse for våbenskjold og symbolik blev vakt, mens han gik på glas- og keramikskolen. I den forbindelse havde han et projekt, der tog udgangspunkt i en fascination af videnskabsfolk.

– Der støder man på Niels Bohr. Jeg syntes, det var fascinerende, at han blandt andet kom med nogle mærkelige, på det tidspunkt syntes jeg nærmest upassende, bemærkninger om, at hvis man skulle forstå kvantemekanikken, som han stod fadder til, så skulle man kigge mod Østens mystik, på zenbuddhisme, på daoisme, yin-yang-princippet og alt det her. Og han var ikke den eneste. Det var der flere af de gamle videnskabsfolk, der sagde sådan noget, siger Dan Busted.

Videnskabsfolkenes betragtninger stemte ikke overens med han forventninger – eller fordomme – om, hvordan sådan nogle skal være. Endnu mere chokeret blev han, da han stødte på det våbenskjold Niels Bohr fik i forbindelse med sin elefantorden i 1947.

– Niels Bohr vælger yin og yang-symbolet på sit våbenskjold og skriver "Modsætninger er komplementære" på latin henover det. I forbindelse med Niels Bohr har jeg fået et skærpet øje for, at der kan være nogle vigtige ting, der bliver sagt i de her meget simple ikoner og symboler, siger han.

Dan Busted i Nexø var ikke i tvivl, første gang han så det bornholmske våbenskjold. På skjoldet var et fabeldyr, han genkendte fra spil, han spillede som barn. I den seneste tid har han bidt sig fast i skjoldet og fået motivet til at hænge sammen med mod opstanden mod svenskerne i 1658. Det var i den forbindelse, at Frederik III gav Bornholm våbnet. Privatfoto

Et budskab til svenskerne

Helt tilbage i 2012 lavede Dan Busted et opslag på Facebook om det bornholmske våbenskjold, hvor han sammenlignede motivet med en gakatrise og endda indsatte et billede af en gakatrise i bunden af våbenskjoldet for at vise ligheden. Faktisk var han overbevist om, at den gamle tegning af gakatrisen havde fungeret som inspiration for den, som havde lavet våbenskjoldet.

– Så har jeg ikke tænkt mere over det, før for tre ugers tid siden, da jeg kom til at studse over det igen og prøvede at lægge billedet ud i gruppen Bornholm i billeder – før og nu på Facebook for at få noget mere at vide om det og prøve at stikke lidt dybere, fortæller Dan Busted.

Mange bød ind og gjorde blandt andet opmærksom på, at det oprindelige våbenskjold stammede fra opstanden mod og befrielsen fra svenskerne i 1658. Det fik Dan Busted til at læse lidt mere om de historiske begivenheder, og pludselig faldt det hele lidt mere på plads.

Det er 100 procent en måde at lave en signatur, for historien passer fuldstændig til myten om gakatrisen. Jeg tror, chancen er meget, meget lille, for at det kan være et tilfælde, at våbenskjoldets dyr rent mytologisk og symbolsk passer ind i selve hændelsen omkring befrielsen. Vi er nede i 1 til 10.000 eller 1 til 100.000. Der siger jeg, at det var en måde at afskrække svenskerne på, siger han.

Om gakatriser kan man læse, at de kan slå ihjel med et enkelt blik, og at de med deres blik kan forvandle levende væsner til sten. Det hæfter Dan Busted sig ved, ligesom han lægger vægt på, at gakatrisen er sammensat af tre dele. For ham er der klare paralleller til drabet på den svenske kommandant Johan Printzensköld.

Han blev skudt, da han forsøgte at flygte fra en gruppe bornholmske oprørere, som havde taget ham til fange. Det dræbende skud blev affyret af Villum Clausen. Bagefter retter Jens Kofoed og Niels Gumløse deres pistoler mod den forhadte svensker og skyder, kan man læse på Hasle-Egnens Lokalhistories hjemmeside. Det skete i Storegade i Rønne, hvor der i dag ligger tre sten til minde om episoden.

– Jeg kan ikke lade være med at se en parallel i, at gakatrisen har tre egenskaber, den måde, mordet blev udført med tre skud og flisen. I myten, når man bliver forstenet af gakatrisen, så får man ikke lov til at tage sin sjæl med i himlen. Man er for evigt fanget i den her sten. Jeg kender ikke historien om, hvorfor flisen er der, men jeg kan ikke lade være med at se det som en måde at fortælle svenskerne, hvad der sker med dem, hvis de kommer og laver numre med os. Så kommer kongens repræsentant i form af tre personer og gør det af med dem, siger Dan Busted.

Ifølge Historiskatlas.dk vides det ikke, hvor længe mindestenen har ligget i Storegade. Allerede ved en undersøgelse i begyndelsen af 1800-årene var selve indskriften næsten slidt bort. Derfor er det ikke muligt at få nøjagtige oplysninger om, hvad der stod skrevet på stenen, eller hvor gammel den er. Kun årstallet 1658 er tydeligt.

Bibelen er også i brug

Dan Busted anerkender, at hans udlægning af våbenskjoldet strider imod de officielle, skriftlige kilder. Personligt er han overbevist om, at heraldikeren Friedrich Britze helt bevidst har tegnet en gakatrise, da han gentegnede våbenskjoldet i 1943.

– Jeg har fået en dyb respekt for Britze, der har lavet skjoldet. Han har lavet 250. Hans ekspertise inden for det her vejer lidt tungere end de tre linjer tekst, vi bruger nu. Alene det, at han har valgt at gøre, som han har gjort, er rigtig interessant, synes jeg. Myter og folkefortællinger er en ting, men lige så snart det havner på noget symbolsk, som staten stadfæster i en eller anden grad, så synes jeg, det får en anden karakter, siger Dan Busted.

At betegnelsen gakatrise ikke figurerer nogen sted, forklarer han med, at man i Danmark ikke har nogen betegnelse for det fabeldyr.

– Ligesom vi har betegnelsen fabeldyr, så havde man dengang betegnelsen lindorm, og så er der røget nogle forskellige ting ind under den, blandt andet gakatrisen, siger han.

I sin undersøgelse af det bornholmske våbenskjold har han også været en tur forbi Bibelen. I den engelsksprogede King James Bible fra 1611 forekommer ordet cockatrice fire gange i entals- og flertalsform; tre gange i Isaiah og en enkelt gang i Jeremiah. I Esajas' Bog i den danske udgave figurerer ordene hugorm, øgle og slange i stedet for cockatrice. I Jeremias' Bog er ordet helt udeladt. Den første danske bibeloversættelse er fra 1550 og er kendt som Christian III's Bibel. Den er oversat på baggrund af Martin Luthers tyske oversættelse, der udkom i komplet form i 1534, 77 år før King James Bible. I den tyske udgave optræder ordet basilisk i alle fire bibelvers.

En basilisk er ligesom en drage, en lindorm, en grif og en cockatrice et fabeldyr. Det er et kronet, oprejst sammensurium af slange, drage og hane med dræbende blik og en ånde, der sprængte sten og sved al bevoksning bort, fortæller Lex.dk.

Vigtig historie at kende

Siden han bed sig fast i våbenskjoldet, har Dan Busted hver dag sendt mail til en-to personer, som han håber, kan hjælpe med at undersøge sagen nærmere.

– Der er rigtig mange ting i det her. Jeg ser ikke mig selv som værende professionel nok til det, så jeg håber, at der er nogle, der vil tage et kig på det her med bedre øjne og bedre evner, end jeg har. For det er ikke noget, jeg kan stå med alene. Jeg fortæller bare, hvordan jeg ser det. Jeg er kommet udefra med en anden synsvinkel, fortæller han.

Helt generelt synes har, at det er vigtigt for hele Bornholm, hvis det rent faktisk hænger sammen, som han mener.

– Så er det en historie, som er vigtigt for alle bornholmere at kende og kunne fortælle. Det er ikke min historie, det er Bornholms historie, og jeg håber, det kan bruges på en eller anden god, positiv måde til at gøre oplevelsen af Bornholm bedre for folk, der ikke lige kender den historie, siger han.