At der nogle gange står drage og andre gange lindorm, har Ronny Andersen en forklaring på.
– I dansk heraldik anvendes betegnelserne drage og lindorm i flæng om samme fabeldyr, et øglelignende dyr med skællet krop, der ender i en hale, med vinger og enten to eller fire ben, fortæller han.
Nogle mener, at lindormen har fire ben og dragen to. I britisk heraldik har en lindorm (wyvern) to ben og en drage (dragon) fire, og en lindorm anses i den britiske heraldik for at være en underart af dragen. Fabeldyret cockatrice forekommer også i britisk heraldik, hvor det er en drage med hanehoved, ofte også beskrevet som en basilisk, hvis hale dog ender i et dragehoved til forskel fra en cockatrice, forklarer Rigsarkivets heraldiske konsulent.
– Disse lidt mere bizarre fabeldyr kendes kun i ganske ringe omfang i heraldikken og nærmest ikke i dansk heraldik. Man skal også være opmærksom på, at heraldiske fabeldyr ofte adskiller sig i deres billedlige fremtræden fra beskrivelser af fabeldyr i antikke og middelalderlige kilder og bestiarier, fortæller Ronny Andersen.
Bestiarium er en middelalderlig naturhistorisk håndbog, som indeholder beskrivelser af dyr og eventuelt også planter, sten og mineraler.
Og så pointerer han, at det er blasoneringen og ikke billedet, der definerer et våbenskjold.
– Man kan således ikke drage slutninger om et våbenskjolds indhold ved blot at se på én (nyere) tegning, men må inddrage samtlige kilder til våbenet. Der er ingen tvivl om, at fabeldyret i Bornholms våben er og altid har været en drage/lindorm. Den første kilde‚ vi har til våbenet, er Schumachers beskrivelse, som netop er fra tiden og fra en mand, der var fortrolig med Frederik III, som indførte våbenet, fortæller Ronny Andersen.
Rigsarkivet er ansvarlig for offentlig heraldik i Danmark og har siden 1985 fungeret som Statens Heraldiske Konsulent.