Tegning fra 1943 har ført til misforståelser: Det kan på ingen måde være en grif

355 år. Så længe er der gået, siden det bornholmske våbenskjold optræder første gang, og pludselig er der opstået fornyet interesse for, hvad det er for et fabeldyr, der er på våbenet. Det er Dan Busted i Nexø, der har sat gang i det hele ved at lancere tanken om, at det er en såkaldt cockatrice, der er en blanding af en drage, en slange og en hane.

Ifølge den danske udgave af det populære, brugergenererede opslagsværk Wikipedia er det en grif, der er på våbenskjoldet. En grif har krop som en løve og hoved, hals og vinger som en ørn. På Lex.dk kan man læse, at figuren i nyeste tid fejlagtigt er blevet opfattet som en grif, men i virkeligheden er en hornet lindorm, der er en menneskeædende slange eller drage, der forekommer ofte i den danske folketradition. Lex.dk er skrevet af forskere og eksperter på dansk.

Der er altså flere bud på, hvad det egentlig er for et fabeldyr, der pryder Bornholms våbenskjold. Det er ikke unikt for Bornholm. I 2020 bragte netmediet Kommunen.dk en artikel med Rigsarkivets heraldiske konsulent Ronny Andersen, som fortæller, at kommuner ofte misforstår deres våbenskjold. Et våben er ikke selve tegningen, men ideen bag skjoldet, gør han opmærksom på.

Til Tidende fortæller Ronny Andersen, at Bornholms våben optræder første gang i 1666, hvor Frederik III's fortrolige kammersekretær, bibliotekar og arkivar Peder Schumacher, den senere Griffenfeld, beskriver våbenet.

Hans beskrivelse lyder: "En guul Drage udj en blaa feldt bemerker Borringholm."

– På en speciedaler fra 1668 har dragen fire ben, mens den på andre tidspunkter har to ben og i enkelte tilfælde slet ingen. I øvrigt er våbenet anvendt ganske lidt, fortæller Ronny Andersen.

Det var Frederik III, som antog våbenskjoldet for Bornholm for at understrege øens tilhørsforhold til Danmark efter dens tilbagevenden til Danmark efter Skånelandenes afståelse til Sverige i 1658.

På ingen måde en grif

Under 2. Verdenskrig, nærmere bestemt i 1943, bliver Bornholms våben også våben for Bornholms Amt. I den forbindelse er det registreret med følgende blasonering, som er den heraldiske beskrivelse: "En to-benet guld-Lindorm med Horn og løftede Vinger i et blaat Skjold".

– Den tilhørende tegning af Friedrich Britze er den, der i de flestes bevidsthed står som Bornholms våben, fortæller Ronny Andersen.

Tegningen blev brugt som forlæg for regimentsmærket for Bornholms Værn, som blev antaget i 1952, og i 2009 lå den til grund for den nye tegning af våbenskjoldet, som Bornholms Regionskommune anvender. Regionskommunens udgave har blasoneringen "I blåt en hornet guld lindorm."

– Britzes tegning har ført til nogle misforståelser henover årene. Dragen er ikke tegnet som en klassisk drage eller lindorm, for eksempel angives den specifikt i begge blasoneringer som havende horn. Dertil har den en næblignende snude, pels eller fjer på halsen og nogle meget høje ben. Den næblignende snude og halsens pels eller fjer har ledt til den misforståelse, at dragen er en grif, hvilket på ingen måde kan være tilfældet, fortæller Ronny Andersen med henvisning til griffens udseende.

Hvis man besøger en kommunal ejendom, møder man regionskommunens udgave af det bornholmske våbenskjold. Den nyeste udgave er fra 2009 og er skabt på baggrund af en tegning fra 1943. Den tegning har skabt forvirring om, hvilket fabeldyr der egentlig er på Bornholms våben, fortæller Rigsarkivets heraldiske konsulent Ronny Andersen. Arkivfoto: Berit Hvassum

Der er ingen tvivl

At der nogle gange står drage og andre gange lindorm, har Ronny Andersen en forklaring på.

– I dansk heraldik anvendes betegnelserne drage og lindorm i flæng om samme fabeldyr, et øglelignende dyr med skællet krop, der ender i en hale, med vinger og enten to eller fire ben, fortæller han.

Nogle mener, at lindormen har fire ben og dragen to. I britisk heraldik har en lindorm (wyvern) to ben og en drage (dragon) fire, og en lindorm anses i den britiske heraldik for at være en underart af dragen. Fabeldyret cockatrice forekommer også i britisk heraldik, hvor det er en drage med hanehoved, ofte også beskrevet som en basilisk, hvis hale dog ender i et dragehoved til forskel fra en cockatrice, forklarer Rigsarkivets heraldiske konsulent.

– Disse lidt mere bizarre fabeldyr kendes kun i ganske ringe omfang i heraldikken og nærmest ikke i dansk heraldik. Man skal også være opmærksom på, at heraldiske fabeldyr ofte adskiller sig i deres billedlige fremtræden fra beskrivelser af fabeldyr i antikke og middelalderlige kilder og bestiarier, fortæller Ronny Andersen.

Bestiarium er en middelalderlig naturhistorisk håndbog, som indeholder beskrivelser af dyr og eventuelt også planter, sten og mineraler.

Og så pointerer han, at det er blasoneringen og ikke billedet, der definerer et våbenskjold.

– Man kan således ikke drage slutninger om et våbenskjolds indhold ved blot at se på én (nyere) tegning, men må inddrage samtlige kilder til våbenet. Der er ingen tvivl om, at fabeldyret i Bornholms våben er og altid har været en drage/lindorm. Den første kilde‚ vi har til våbenet, er Schumachers beskrivelse, som netop er fra tiden og fra en mand, der var fortrolig med Frederik III, som indførte våbenet, fortæller Ronny Andersen.

Rigsarkivet er ansvarlig for offentlig heraldik i Danmark og har siden 1985 fungeret som Statens Heraldiske Konsulent.