Bornholm i krise på stormombrust hav

Det gik hedt for sig, da fregatten Bornholm i 1782 skulle sejle til Dansk Vestindien – og aldrig nåede frem.

Det virker nærmest mirakuløst, at det lykkedes at holde fregatten Bornholm oven vande, da den under en sejlads fra København mod Dansk Vestindien blev ramt af en slem storm, som den 11. januar 1782 ydermere slog om i decideret orkan.

At læse beretningen om, hvordan besætningen i de næste mange dage kæmpede mod elementernes rasen, som resulterede i master, der blev revet omkuld, proviant, der blev skyllet overbord, sejl, der blev flænset, rofartøjer, der blev revet løs, så de gled hid og did på dækket, vinduer, der blev slået ind af den hårde sø, og diverse andre kalamiteter giver reverenter talt sved på pandebrasken. Det er drama for fuld skrue, så at sige.

Men – fregatten klarede skærene og kom omsider i smulte vande i en bugt på Irlands vestkyst og blev snarest derefter bugseret videre ind til byen New Port Prat, i dag Newport, hvor den ankom den 20. januar.

Da var 65 procent, svarende til 130 af mandskabet ombord, dog syge, og kaptajn Bille afgik endog ved døden den 17. marts, mens skibet var under genopbygning, grundet "nervefeber", hvilket formentlig kan dække over enten tyfus eller slet og ret overanstrengelse.

Jo, det er dramatisk læsning, men faktisk kun en af de mange dramatiske fortællinger, man finder i bogen "Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den danske flåde", som kommer på gaden i disse dage, og hvoraf den ene af de to forfattere er ph.d. og inspektør ved Bornholms Museum Jakob Seerup.

Han erkender, at nok hedder fregatten Bornholm, men i realiteten er det blot et navn – den har som sådan intet med Bornholm herude i Østersøen at skaffe.

Men sagen er, at den danske flådes fartøjer og meritter gennem de seneste 500 år har været et yndet motiv for danske kunstnere, og nyudgivelsen vil gerne fortælle historien bag 50 af de ikoniske malerier.

Gode historier

– Jeg har undervejs i projektet vendt og drejet det lidt for at se, om jeg kunne finde en decideret bornholmsk vinkel, og det er lidt ærgerligt, men den er der ikke rigtig, siger Jakob Seerup.

– Men man opkaldte jo altså dengang gerne skibe efter eksempelvis Jylland, Sjælland, Falster og så videre – og altså også Bornholm, uden at der egentlig var en bornholmsk vinkel på historien bag navnet.

Jakob Seerup har tidligere arbejdet på blandt andet Orlogsmuseet og Tøjhusmuseet, nu Krigsmuseet, og har beskæftiget sig meget med 1700-tallets flådehistorie.

– Der er ikke mange billeder fra den periode, så dem, der var, har jeg gennemgået meget grundigt. Og min kollega og gode ven, Søren Nørby fra Forsvarsakademiet, der også er ansat som Søværnets historiske konsulent, spurgte, om ikke jeg ville være med til at skrive bogen, siger han.

Det ville historikeren gerne som et fritidsarbejde, der har stået på i et års tid – og som altså nu materialiserer sig i en bog, der er tilgængelig for alle.

– Det er ikke dyb forskning, men gode historier med flotte billeder, konstaterer han.

Fredag er der udgivelsesreception i København, nærmere betegnet i Søofficer-Foreningens lokaler på Kastellet.

– Det er meget praktisk, for på væggene der hænger en del af billederne fra bogen, siger Jakob Seerup.

Jakob Seerup og Søren Nørby: "Historien bag billedet – 50 ikoniske malerier af den danske flåde" (forlaget Turbine, 284 illustrerede sider).

Jakob Seerup har udgivet flere bøger, deriblandt også "Flåden" i serien "100 danmarkshistorier". Arkivfoto: Jakob Jepsen