Tre mænd på henholdsvis 29, 34 og 46 år er blevet sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, efter at politiet har fundet små mængder narko og receptpligtig medicin hos dem.
Det fortæller politiet i døgnrapporten.
Der blev også fundet et større kontantbeløb hos den 34-årige, og da han har en stor gæld til det offentlige, blev en del af beløbet beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 34-årige blev desuden fundet i besiddelse af et knojern med indbygget springkniv og blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Det samme gælder den 46-årige mand, der blev fundet i besiddelse af en springkniv og to totenschlægere.