Oslo ser udbrud af ny variant af mpox og tilbyder vacciner

22. OKT 2024 • 14:41UDLAND

Minimum én person i Oslo har fået konstateret en nyere variant af mpox tirsdag, skriver NRK.

Mindst én person i Oslo er blevet smittet af den nye variant af mpox, der kaldes subtype II.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Oslo Kommune har underrettet Folkehelseinstituttet (FHI), der er Norges sundhedsstyrelse, om smitten, oplyser Preben Aavitsland, direktør for FHI, over for NRK.

- I alt er der konstateret 109 tilfælde af smitte her i landet fra 2022 og frem til i dag, siger Aavitsland.

Nu tilbyder Oslo Kommune vaccination mod mpox til personer i risikogruppen. Det gælder mænd eller transkønnede, der har sex med mænd, og som er risiko for at blive smittet, fordi de har nye eller flere seksualpartnere.

Smittetilfældet er af varianten, som cirkulerede i det verdensomspændende udbrud i 2022. Ifølge Statens Serum Institut hed den variant IIb.

Denne nye variant må ikke forveksles med den virustype I, som igangsatte et udbrud i Den Demokratiske Republik Congo i 2023.

Mpox blev tidligere kaldt abekopper, fordi sygdommen ved et tilfælde blev fundet på aber. Den forårsager primært hududslæt, men også feber og muskelsmerter.

/ritzau/ntb/

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT