Litauens urokkelige Ukraine-støtte vil overleve uanset valgresultat

I Litauen, hvor der søndag afholdes valg, er der bred politisk enighed om, at forsvarsbudgettet skal øges.

Valget vil sandsynligvis resultere i et regeringsskifte - men ellers ser særligt den udenrigspolitiske linje ud til at forblive den samme. Herunder hører landets stærke støtte til det krigsramte Ukraine og ambitionen om at styrke det litauiske forsvar.

Det skriver AFP.

Litauen har en befolkning på 2,8 millioner mennesker.

Det baltiske land grænser op til Rusland, hvilket har skabt stor nervøsitet for, at Rusland kunne finde på at angribe Litauen, hvis det lykkes at besejre Ukraine.

Alle de støre litauiske partier er enige om behovet for en stærk støtte til Ukraine, ligesom der politisk er bred enighed om at øge forsvarsbudgettet.

Aktuelt ligger det på omkring tre procent af landets bruttonationalprodukt (bnp).

Meningsmålinger foretaget inden valget peger på, at den nuværende konservative regering vil blive erstattet af en mere centrum-venstre-orienteret regering.

Ifølge målingerne står Socialdemokratiet til at blive det største parti med omkring 20 procent af stemmerne. Partiet stod senest i spidsen for regeringen fra 2012 til 2016.

Samtidig peger målingerne på, at den konservative regering vil få omkring 15 procent af stemmerne.

I alt seks eller syv partier ventes at komme over spærregrænsen.

Landets præsident, Gitanas Nauseda, som i maj sikrede sig endnu en periode som statsoverhoved, menes at støtte et regeringsskifte, skriver AFP.

- Jeg stemte for, at autoriteterne skal samarbejde og ikke modarbejde hinanden for at løse den litauiske befolknings problemer, lød det fra Nauseda, da han i kraft af sin post tirsdag afgav sin stemme inden valgets officielle start.

Han løftede dog ikke sløret for, hvilket parti han stemte på.

Linas Kontrimas, som er politisk analytiker i Litauen, understreger til AFP, at landet - uanset valgresultatet - formodentlig vil holde den nuværende udenrigspolitiske kurs.

- Der er ikke rigtig noget alternativ til den beslutning, som Litauen traf for 20 år siden, siger Kontrimas med henvisning til landets medlemskab i EU og Nato.

/ritzau/