Rosenkilde om milliardforslag: Vores politik bliver mainstream

12. SEP 2024 • 12:05ERHVERV/POLITIK

Franciska Rosenkilde minder efter udspil til 200 milliarder kroner om, at Alternativet fødte idé om klimalov.

- Det kan godt være, at mange ikke lige tilslutter sig nu. Men min erfaring siger, at når Alternativet sætter nogle hegnspæle, så bliver det mainstream politik i løbet af et par år.

Sådan siger Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, efter at partiet har holdt pressemøde i København i anledning af partiets sommergruppemøde.

Partiet har lanceret et forslag om at bruge knap 200 milliarder kroner af statens nettoformue én gang og mere end 12 milliarder kroner hvert år på, at danskerne kan holde mere fri i løbet af arbejdslivet.

Helt konkret vil partiet skabe en såkaldt tidsopsparing, som borgerne kan bruge til kompensere for at arbejde mindre i perioder gennem karrieren.

Ifølge forslaget skal staten give hver borger over 25 år en startopsparing på 100.000 kroner, der hvert år forøges med 5000 kroner.

Partiet har beregnet, at startopsparingen vil koste 198 milliarder kroner i engangsudgift. Det årlige tilskud vil koste 12,5 milliarder kroner hvert år.

Pengene til startopsparingen skal tages fra Danmarks nettoformue, der er på over 500 milliarder kroner.

Franciska Rosenkilde henviser til, at Alternativet tidligere har haft held til at få forslag gennemført, som mange afviste blankt til at starte med.

Herunder da partiet foreslog, at Danmark skulle reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til udledningen i 1990.

- Dengang var der også mange, der grinte ad det, og sagde, at det bliver aldrig stemt igennem. Og så gik der ikke meget mere end et par år, så var det en aftale, som samtlige partier stod bag, siger hun.

I 2020 vedtog samtlige partier i Folketinget klimaloven med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Senere bakkede Liberal Alliance også op om loven.

Alternativet vil finansiere det årlige tilskud på 12 milliarder kroner ved at hæve pensionsafkastsskatten (PAL-skat) og ved gradvist at fjerne rentefradraget.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT