Rønne-elever på mindst syv årgange skal skifte skole

Samler man de yngste elever i Rønne på Søndermarksskolen og de ældste på Åvangsskolen, vil elever på alle årgange skulle skifte skole det første år. Lader man derimod fortsat begge skoler gå fra 0. til 9. klasse, vil kun den nuværende 3. årgang ifølge kommunens prognose gå fri af skoleskift.

Eleverne i de nuværende 3. klasser på Åvangsskolen og Søndermarksskolen i Rønne ser ifølge kommunens beregninger ud til at gå fri for at skifte skole, hvis begge skolerne fortsat har elever fra 0. til 9. klasse, efter at de to er blevet til ét skoledistrikt fra august næste år.

På alle andre af de nuværende årgange vil der være elever, der skal skifte skole. Billedet kan ændre sig i kraft af elever, der flytter til eller fra.

Men det ville være situationen, hvis modellen med 0. til 9. klasse var blevet indført allerede – og hvis man rullede den ud over de klasser, som de to skoler har i øjeblikket.

På syv af dagens årgange ville elever skulle skifte skole. Svarende til at skolerne i Rønne samlet set vil have syv klasser færre, end de har i dag.

– Sådan som eleverne fordeler sig nu, vil syv årgange blive berørt med den model, hvor begge skolerne stadig går fra 0. til 9. klasse, siger kommunens skolechef Jesper Stjernfeldt Petri.

– Det vil give syv klasser færre end i dag. Det vil også give skoleskift i begge retninger, siger han.

At samle de yngste elever på Søndermarksskolen og de ældste på Åvangsskolen vil derimod selvsagt betyde, at der på alle årgange vil være elever, der skal skifte skole næste år, hvor Rønne som ét skoledistrikt skal træde i kraft.

Søndermark har valgt

På Søndermarksskolen er skolebestyrelsen allerede blevet enig. Her foretrækker man at dele eleverne op efter alder, så de yngste fra 0. til 5. klasse går på Søndermarksskolen, mens de ældste fra 6. til 9. klasse går på Åvangsskolen.

– Jeg ser udfordringer ved begge modeller, men jeg hælder mest til modellen med én skole til de store elever og én skole til de små elever, siger Charlotte Koopmann Jophansen, formand for skolebestyrelsen på Søndermarksskolen.

Er I enige om det i skolebestyrelsen på Søndermarksskolen?

– Ja.

– Med én skole til de store og én skole til de små får man mange elever, der skal flyttes på én gang. Til gengæld vil det så være overstået. Vi kigger ind i nogle meget store udfordringer lige meget hvilken af modellerne, man vælger. Så synes vi lige så godt, at man kan rive plasteret af med det samme, siger Charlotte Koopmann Johansen.

– På Søndermarksskolen er vi enige om, at den usikkerhed, der er forbundet med måske at skulle skifte skole hvert år, er noget af det, som vi kæmper allermest imod, siger hun.

– Med begge modeller vil det kræve ressourcer til at gribe de børn, der bliver ramt af at skulle skifte skole. Men vælger man at samle de store elever og de små elever på hver sin skole, kan man måske nøjes med at gøre det i det første år. Og så kan man håbe på, at det vil være faldet på plads.

– Med den anden model, hvor begge skoler bliver ved at være hele skoler op til 9. klasse, vil det kræve ressourcer til at samle op på børn, der bliver flyttet, hele tiden, siger Charlotte Koopmann Johansen.

Skolebestyrelsen på Søndermarksskolen ønsker samtidig at kæmpe videre for at omgøre beslutningen. Der var flere happenings og demonstrationer i tiden kort efter, at forliget om dette års kommunebudget i september sidste år sparede 4,6 millioner kroner på at gøre skolerne i Rønne til ét distrikt. Forældrenes foreløbig sidste markering fandt sted, da kommunalbestyrelsen i oktober endeligt vedtog budgettet.

Håber I stadig at kunne ændre beslutningen?

– Ja. Den står først til at træde i kraft fra næste år. Så vi håber, at der er nok polikere, der har set, at det er en dårlig beslutning. Politikerne sparede de her penge på skolerne uden at kende konsekvenserne af det, siger Charlotte Koopmann Johansen.

– 2025 er også valgår, og det kan jo godt være, at der er politikere, der ikke har lyst til at se "Nedprioriteringer af børn" stående på deres valgplakater, siger hun.

Stadig tvivl på Åvang

På Åvangsskolen har skolebestyrelsen talt meget om de to mulige måder at indrette skolerne i Rønne på. Skolebestyrelsen har derimod endnu ikke valgt den model, som den vil pege på.

– Vi talte senest om det i går. Det er lidt blandet, hvad vi synes. Jeg vil helst have to hele skoler, der begge går hele vejen op til 9. klasse. Men andre i skolebestyrelsen vil hellere have en skole til indskolingen og en til udskolingen, siger Malene Znaty, formand for skolebestyrelsen på Åvangsskolen.

– Modellen med to hele skoler vil være den letteste at rulle tilbage igen. To hele skoler er det, som vi har nu. Med det børnegrundlag, som vi nu har, vil vi heller ikke se en heftig trafik af børn mellem de to skoler, siger hun.

Malene Znaty ser flest fordele i, at begge skoler fortsat har elever hele vejen fra 0. til 9. klasse.

– Med to hele skoler vil der også være en skole at skifte til, hvis et barn ikke traves på sin skole. Det vil man ikke kunne med den anden model, hvor alle elever på samme klassetrin er samlet på samme skole, siger hun.

– Jeg kan også godt lide, at de mindre elever kan spejle sig i de større. Når mine to drenge i 2. klasse går på skaterbanen, møder de også de store elever. Det giver også en omsorg fra de store elever til de små.

Malene Znaty og resten af skolebestyrelsen på Åvangsskolen vil have mange spørgsmål med, når skolebestyrelsen i næste uge mødes med børne- og skoleudvalget.

– Der er så mange spørgsmål. De står jo i kø, siger hun.

– Vi ved ikke på hvilket grundlag kommunen er nået frem til de her to scenarier. Vi ved ikke hvilkke scenarier, der er blevet brugt. De fortæller, at de har kigget på andre kommuner. Men er de kommuner så sammenlignelige med Bornholm? siger Malene Znaty.

– Der er også mange spørgsmål, der handler om økonomien. Det skal spare 4,6 millioner kroner at lægge de to skoler sammen. Men så kommer der en masse afledte udgifter ved det, hvor man tænket "Har I lagt det ind?" og "Har I lagt det ind?".