Gennem en betagende klippeløkke til rokkesten og tilflugtsborg

Kåsegårdsløkken syd for Paradisbakkerne er en sjælden naturtype med flade klipper i et åbent område med enebær, slåen og flotte gamle egetræer. Nogle steder er der små vandhuller. Området har aldrig været dyrket, kun afgræsset med kreaturer. På Bornholm kaldes naturtypen en klippeløkke, og engang var de helt almindelige overalt, men med vore dages rationelle landbrugsformer er de sjældne.

En vandretur gennem det åbne område i Kåsegårdsløkken syd for Paradisbakkerne er en dejlig oplevelse, ikke mindst om foråret med kvækkende frøer i vandhullerne og syngende nattergale. Flere steder ses sumpede vandhuller med elletræer. I juni er den sjældne hyldegøgeurt afblomstret. Den tidligere store bestand af de sjældne orkideer er desværre gået tilbage, hvilket kan skyldes gødning fra de tilstødende marker. Når gødning fordamper fører vinden den over vejen til naboen. Det hader alle orkideer.

Man følger sporet gennem den åbne klippeløkke med ener, slåen og lave krat. I områdets nordlige ende fører en rigtig sti mod Paradisbakkerne og den blå rute.

Kort efter passeres ”Slingesten”, den store vandreblok der kom med isen under istiden. Et gammelt sagn fortæller, at det var en sur trold på Christiansø, der havde kastet stenen mod Bodils Kirke i en sølvsnor. Der ses stadig mærker efter snoren. Den lyse stribe i stenen er bare et andet mineral end den mørke granit.

Der er en smuk udsigt over området fra volden på tilflugtsborgen Gamleborg. Foto: Søren P. Sillehoved

Gamleborg

For at komme til Gamleborg skal man følge den blå rute til venstre, og kort efter kommer man til den gamle tilflugtsborg fra jernalderen. Anlagt 200 år efter Kr. på en høj bakketop med milevidt udsyn over lavlandet. Borgen blev anvendt til kortvarige ophold for folk og deres kreaturer, og der er aldrig fundet spor af bygninger. Man har kun fundet skår fra lerkar samt mængder af runde kastesten til forsvar. Volde anlagde man kun på ubeskyttede steder. Ved indgangen til borgen er volden delt i to, der passerer hinanden, så den direkte indgang var dækket. Fra et lille vandhul kunne man hente drikkevand.

Man går tilbage til blå rute og følger stien til venstre. Efter en lille kilometer i forskellige typer af løvskov kommer man ud til den asfalterede cykelvej. På dens modsatte side ses både blå firkant og et gult skilt med Højlyngsstien. Den sidste er nyetableret og fører gennem øens gamle lyngarealer fra Nordbornholm til Paradisbakkerne med endemål i Aarsdale. Man følger skiltene.

Derfra kommer man bogstavelig talt ud til lyset. Mod venstre er de gamle nåleskove blevet fældet for at genskabe fortidens gamle åbne lyngarealer.

Man følger sporet opad, og kort efter passeres et hegn med en låge. Her er udsat får for at holde selvsåede træer væk. Selv om blå rute fører mod højre, så prøv at følge stien lidt til venstre.

Majdalen er den største sprækkedal i Paradisbakkerne. Foto: Søren P. Sillehoved

Foran ses områdets største sprækkedal, Majdal. Der er utroligt smukt med ener og hedelyng, og langs kanterne vokser der blåbær og røde tyttebær. Bagest ses det store åbne lyngområde med navnet Aarsdale Ret. Navnet skyldes, at her havde folk fra fiskerlejet Aarsdale en gammel ret til at hente lyng. Den blev brugt til brændsel, foder, tagdækning og andet.

Midterpilt er en vejviservarder på det højeste punkt i området, 113 meter over havets overflade. Foto: Søren P. Sillehoved

Midterpilt

Man går tilbage til ruten og følger stien ned ad klipperne og kort efter opad igen. Kort efter ses en stenvarde. Det er Midterpilt, opført som vejviservarde på områdets højeste punkt, 113 meter over havets overflade. I ældre tider var der slet ingen veje og stier, men vogterdrengene gik fra varde til varde, kaldet pilte. Herfra kunne man se den Søndre Pilt og derfra Vester Pilt. Før granerne dækkede for synet kunne man herfra se Øster Pilt og Ibs Kirke.

Fra stenvarden følger man stien skarpt mod højre og kommer frem til cykelvejen. Her går man mod venstre og møder kort efter stien med blå firkant. Den følges langs en smuk sprækkedal med fugtige vandhuller i bunden og mængder af store bregner. For enden passeres en låge, og stien bliver delt i to. Man skal følge den til højre og kort efter kommer den smukke Grydesø, en næringsrig skovmose der er omgivet af høje, stejle klipper. Nede på søen er der hvide blomstrende nøkkeroser.

Kejserkåbe er en af landets største dagsommerfugle. Den ses ofte i Paradisbakkerne. Foto: Søren P. Sillehoved

Til Rokkestenen

Kort efter søen passerer stien den 35 tons store rokkesten, der kan rokke, men man skal op på stenen før den bevæger sig. Hvert år kommer mange tusinde turister for at se og prøve rokkestenens evne. Herfra fører den store sti automatisk tilbage til Lisegårds store parkeringsplads.

En mindre skovsti fører sydpå, og følger man den ses kort efter ”Fjeldstauan” der blev bygget af rektor Hartvig Møller i 1919, som Danmarks første vandrerhjem. Opholdet var gratis, men man skulle selv hente nøglen i Nexø og efter rengøring aflevere nøglerne bagefter. I dag er huset et privat sommerhus.

Herfra går stien lidt besværligt ned ad bakken og forenes med den større skovvej til Lisegård med den store parkeringsplads og offentlige toiletter. For at komme retur til turens udgangspunkt må man fortsætte ud til landevejen og følge den mod højre. Der er cirka 300 meter til endepunktet.

God tur.

 

Turen

Klintebyvejen i Nexø fører mod Paradisbakkerne. Et skilt viser fra til den store parkeringsplads ved Lisegård, som alle ture i naturområdet udgår fra. Afmærket med enten røde, gule og blå firkanter. På denne spændende vandretur skal man dog fortsætte til den hvide Klintebygård og parkere ved en lille parkeringsplads med et skilt over området. Via en låge i hegnet kommer man ind til klippeløkken og følge stierne gennem det. Der er store flokke af fredelige køer. Turen er i alt på seks kilometer. Terrænet er krævende for dårligt gående.

 

 

Højdepunkterne

Kåsegårdsløkkens uspolerede natur.

En stor vandreblok kaldt ”Slingestenen”.

Tilflugtsborgen Gamleborg.

Det åbne lyngområde Aarsdale Ret.

Den gamle vejviservarder ”Midtepilt”.

”Grydesø” – en sortvandet skovsø med stor stemning.

 

 

Fakta om Aage V. Jensens Fond

Aage V. Jensens Fond blev skabt af en velhavende muremester, der havde opført og solgt de store berømte Hvide Hus-hoteller. Bagefter oprettede han en fond til opkøb og fredning af truede danske naturlokaliteter. På Bornholm købte fonden Kåsegård ved Paradisbakkerne i 2015 på grund af den sjældne klippeløkke med en stor bestand af de ligeledes sjældne hyldegøgeurter.

Der er fri adgang til Kåsegårdsløkken. Med i købet i 2015 fulgte også dele af det store naturområde Paradisbakkerne, og derfor kan man fra den nordlige del af løkken fortsætte til den mystiske ”Slingesten” og følge blå rute til Gamleborg samt Aarsdale Ret, Midterpilt, Grydesø og den store rokkesten.