Fremgang trods inflation: Bornholm går mod strømmen

Ny analyse viser, at Bornholm som kun en af 19 kommuner i landet oplevede en fremgang i realindkomsten sidste år.

Der er blevet talt meget om inflation i de seneste år, og sidste år svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner på grund af netop inflation, viser en analyse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men ikke her på Bornholm.

I 79 kommuner gik realindkomsten tilbage for den typiske borger. Den typiske indkomst er opgjort på medianen, fortæller AE. Den finder man ved billedligt talt at stille alle danskere op på en række fordelt efter størrelsen på deres indkomster. Personen midt i rækken udgør medianen, og mediandanskeren oplevede i 2023 en tilbagegang i sin indkomst efter skat på cirka 0,6 procent.

Ikke en eneste kommune i Jylland oplevede real indkomstfremgang for den typiske borger målt på medianen, men kigger man længere mod øst, er billedet mere varieret. I 19 kommuner var der real fremgang for den typiske borger, og de ligger næsten alle i eller omkring hovedstadsområdet. De eneste undtagelser er Odense og Bornholm, fremgår det af en pressemeddelelse.

Sjetteplads til Bornholm

Den største tilbagegang i realindkomsten finder AE på Fanø, hvor den er gået tilbage med 2,8 procent. Derefter følger Struer og Samsø med henholdsvis 2,5 og 2,4 procent. I den modsatte ende oplevede København den største fremgang i realindkomsten med 1,2 procent. På de næste pladser følger Odense med 1,1 procent og Herlev med en procent.

Her på Bornholm er realindkomsten opgjort på medianen steget med 0,6 procent, viser AE's analyse. Det giver Bornholm en sjetteplads over de kommuner med den største fremgang.

AE har også kigget på udviklingen for gennemsnitsdanskeren, som faktisk oplevede en real fremgang i 2023. Når udviklingen på gennemsnit og median udviklede sig forskelligt, skyldes det, at en mindre gruppe personer med meget høje indkomster oplevede en stor fremgang i formueindkomsten, som består af aktieavancer, udbytter samt øvrig kapitalindkomst, fortæller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hvor en median er den midterste måling af et antal målinger ordnet efter størrelse, er gennemsnittet den middelværdi, man opnår, hvis man lægger alle danskeres indkomst sammen og deler resultatet med antallet af personer. Ifølge Danmarks Nationalleksikon, Lex.dk, er medianen ofte et bedre mål end gennemsnittet for at vise en hovedtendens.

Sådan har man gjort

Udviklingen i befolkningens indkomster er undersøgt på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre, der omfatter hele befolkningen og tager udgangspunkt i data fra blandt andet årsopgørelsen.

Indkomstuligheden opgøres på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Det er indkomsten efter skat og renteudgifter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig. Herefter er den fordelt ligeligt mellem familiens medlemmer, hvor der dog tages højde for stordriftsfordele i familier bestående af flere voksne og børn. Den husstandsækvivalerede disponible indkomst afspejler derfor de forbrugs- og opsparingsmuligheder, den enkelte familie har i et givent år.

Opgørelsen af den gennemsnitlige disponible indkomst er foretaget på baggrund af familier med fuldt skattepligtige voksne. Familier med en beregnet disponibel indkomst, der er negativ, udelades. Det drejer sig blandt andet om selvstændige med underskudsgivende forretning og personer, der realiserer store tab på aktier eller andre værdipapirer.

Kilde: AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd