Den skjulte dal gemmer på en hemmelighed

Efter løvspring forvandles Storedalen til tusmørke, så man næsten føler det som at vandre ind gennem en grøn flaske.

De fleste bornholmske sprækkedale er meget besøgt, både af bornholmere og øens mange turister. Særlig Døndalen med sit vandfald og den berømte Ekkodalen med sit ekko. Men deudover findes der faktisk 65 forskellige sprækkedale på Bornholm, hvoraf mange af dem er mere ukendte, blandt andet Storedalen ved Sandkås. Stedet burde kaldes 'den lille dal', for sprækkedalen er beskeden, men har en meget smuk natur. Samtidig har Storedalen en lille hemmelighed.

Længere inde i sprækkedalen skjuler der sig et ældre stenbrud, der helt omkranses af op til 15 meter høje og nøgne klippevægge. Det skaber en meget høj akustik for alle de syngende nattergale.

Storedalen ved Sandkås kan om sommeren ligne en tropisk jungle.

Storedalens tropiske jungle

Nordbornholms sprækkedale strækker sig som skovbevoksede grønne streger fra øens indre til kysterne. Allerede i begyndelsen af turen virker sprækkedalens høje klippesider imponerende, og måske skyldens det, at bredden af dalen kun er 30 meter.

Under de høje klipper ligger der store nedfaldne sten, som af erosion har løsnet sig fra sprækkedalens klipper. Mange af dem er bevokset med puder af grønt mos. Overalt ses grønne bregner mellem klipperne. Om foråret er sprækkedalen fyldt med blomstrende blå, hvide og gule anemoner samt gule vorterod og lærkesporer med hvide og violette farver. Efter løvspring forvandles dalen til tusmørke, så man næsten føler det som at vandre ind gennem en grøn flaske. På det tidspunkt er forårets flora afløst af andre og skyggetålende arter. Bregner elsker tusmørke, og det gør orkideer og storkenæb også. Flere steder vokser hvid hestehov med meget store blade. Træerne er ask, kirsebær og elm – de sidste væltede af elmesyge, men alle får lov til at blive liggende og rådne for at skabe en større biodiversitet. Det vil sige flere arter insekter og svampe. Mange træer er beklædt med klatrende vedbend, der forøger synet af en jungle.

Tyndakset gøgeurt vokser mange steder i dalen.

Fuglelivet og rådyr

Der ses mange trampede spor i skovbunden. Det er rådyr, der søger ned for at drikke af åens vand. Om sommeren er der ikke meget vand, men nok til tørstige rådyr. Deres øjne kan se gennem bladenes grønne farver, men for et rådyr er en løvskov sort. Heldigvis har rådyr andre sanser, de kan lugter vandet og husker godt.

Alle almindelige småfugle yngler i sprækkedalen: bogfinker, musvitter og løvsanger. Fra midten af maj til slutningen af juni kan man ikke undgå at høre nattergalen, og der findes også stor flagspætte. Deres redehuller ses i mange træer.

Efter bare 400 meter spærres sprækkedalen af en høj vold med mange trappetrin. Den blev opført i 1913 for jernbanen Rønne-Sandvig, der allerede ophørte i 1953. Bagefter anvendte man den og senere de andre jernbanespor til gode cykelveje. Oppe på volden fører en anden trappe nedad til stiens fortsættelse. Desværre er stien vanskelig, og samtidig ligger der gamle rustne dele fra stenbruddets velmagtsdage.

Lundegårds Stenbrud er omgivet af stejle klipper, der skaber en god akustik.

Lundegårds Stenbrud

Hvis man ønsker at se det skjulte stenbrud, skal man bare følge cykelvejen til højre. Første skovvej mod venstre kaldes Lundegårdsvej, den ender inde i stenbruddet. Her blev indtil slutningen af 1950'erne hugget granit til produktion af chaussésten. Måske transporteret derfra med jernbane. Det gamle stenbrud virker som et lukket rum, da det udover vejen er helt omgivet af 20 meter høje klipper.

Granitten er grå med sorte pletter af mineralet hornblende, der er typisk for Vang Granit, en nordbornholmsk stenart mellem Vang og Sandkås.

Efter anlæg af stenbrud udenfor Rønne i begyndelsen af 1800-tallet kom der senere store stenbrud på Hammerknuden og Vang. Samtidig var der mange andre små stenbrud. De blev ofte kaldt 'husmandsbrud', hvor ejeren huggede sten til brød, som folk sagde. Omkring 1900 kom der egentlige stenbrud med ansatte stenhuggere. Der var stenbrud på Langebjerg, Ravnedalen i Borrelyngen og Storedalen ved Sandkås. Omkring Olsker var der stenbrud ved Dalegård, Krubbedal og andre steder. Østerlars havde et stenbrud ved Knarregård, og på Østbornholm var der flere store stenbrud ved Paradisbakkerne.

Den ekstreme akustik

På grund af at de høje klippevægge helt omslutter stenbruddet, er akustikken god. Der kommer meget sjældent andre mennesker, men prøv selv. Den er fantastisk god og fremhæver de mange syngende fugle. Hvis et sangkor havde sunget, ville det slet ikke have haft behov for højttalere.

Tilbageturen er nem. Man følger Lundegårdsvej mod sommerhusområdet og går til venstre ud til landevejen. På den modsatte side fører en lille sidevej ned mod den store parkeringsplads, hvor turen begyndte.

God tur.

 

Turen

Nord for Tejn finder man Sandkås og klemt inde mellem stedets mange sommerhuse, ligger sprækkedalen Storedalen. Der parkeres ved Sandkås Badestrand. Herfra går man op til landevejen og følger den til venstre cirka 50 meter. Der fører en lille sti ind gennem skoven og efter 200 meter møder man en tværgående skovvej. På dens modsatte side begynder stien gennem den kun 400 meter lange sprækkedal.

 

Turens højdepunkter

Fornemmelse af den ukendte natur.

Dalens store frodighed med mange blomster og bregner. Efter løvspring føles strækningen som at vandre ind i en grøn flaske.

Det skjulte stenbrud.

Dse syngende fugle.