Hvis man ønsker at se det skjulte stenbrud, skal man bare følge cykelvejen til højre. Første skovvej mod venstre kaldes Lundegårdsvej, den ender inde i stenbruddet. Her blev indtil slutningen af 1950'erne hugget granit til produktion af chaussésten. Måske transporteret derfra med jernbane. Det gamle stenbrud virker som et lukket rum, da det udover vejen er helt omgivet af 20 meter høje klipper.
Granitten er grå med sorte pletter af mineralet hornblende, der er typisk for Vang Granit, en nordbornholmsk stenart mellem Vang og Sandkås.
Efter anlæg af stenbrud udenfor Rønne i begyndelsen af 1800-tallet kom der senere store stenbrud på Hammerknuden og Vang. Samtidig var der mange andre små stenbrud. De blev ofte kaldt 'husmandsbrud', hvor ejeren huggede sten til brød, som folk sagde. Omkring 1900 kom der egentlige stenbrud med ansatte stenhuggere. Der var stenbrud på Langebjerg, Ravnedalen i Borrelyngen og Storedalen ved Sandkås. Omkring Olsker var der stenbrud ved Dalegård, Krubbedal og andre steder. Østerlars havde et stenbrud ved Knarregård, og på Østbornholm var der flere store stenbrud ved Paradisbakkerne.
Den ekstreme akustik
På grund af at de høje klippevægge helt omslutter stenbruddet, er akustikken god. Der kommer meget sjældent andre mennesker, men prøv selv. Den er fantastisk god og fremhæver de mange syngende fugle. Hvis et sangkor havde sunget, ville det slet ikke have haft behov for højttalere.