Rønne-restaurant får endnu en gang flot anerkendelse
Michelinguiden sender endnu en gang flot anerkendelse i retning af Restaurant Det Røde Pakhus i Rønne.
Det Røde Pakhus har for femte år i træk modtaget en prestigefyldt anerkendelse i Michelinguiden.
Det skriver TV 2/Bornholm.
– Det er jo dejligt, fordi vi laver en masse arbejde hver eneste dag. Og så er det godt for holdet, at man stadig efter fem år får den, fortæller medejer af Det Røde Pakhus, Daniel Kruse, til tv-stationen. Han har restauranten sammen med Troels Madsen.
Siden 1936 har den røde Michelinguide rekommanderet de bedste spisesteder rundt om i verden, som kan få en, to eller tre stjerner. Og under denne kategorisering finder man andre skulderklap såsom en "Michelin Plate Award", og det er altså sådan én, som Det Røde Pakhus har modtaget igen. Og det fejres da også på restaurantens facebookside.
"Ivan er en glad mand. For i dag kom de søde mennesker fra Dagrofa med vores femte Michelin plade, denne gang for 2024. Er utrolig glad og stolt af vores personale. Uden dem kunne vi ikke modtage dette", lyder teksten til et billede af en storsmilende restaurantchef.
På Michelinguidens hjemmeside kan man læse, hvad der ligger til grund for anbefalingen af Rønne-restauranten.
"To erfarne ejere bringer deres viden sammen i denne moderne, træ-møblerede restaurant midt i Bornholms hovedstad. Kokken er passioneret omkring gode produkter og forbereder dygtigt de lokale råvarer for at skabe raffinerede, fantasifulde retter. Desserterne er et højdepunkt", lyder de rosende ord.
Det bornholmske islæt i Michelinguiden består, udover Det Røde Pakhus, af Kadeau, der som de fleste nok ved besidder en af de eftertragtede Michelin-stjerner.
Øens forsvar er stadig utilstrækkeligt
MEST LÆSTE
'Sovjets sande ansigt'
SPONSOREREDE MEDDELELSER


En rujnnpolta
En lille trind, nærmest rund kvinde
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration