Svaneke Vandrerhjem er sat til salg. Det fortæller ejendomsmæglerfirmaet EDC Bornholmerbo i en pressemeddelelse.
Vandrerhjemmet har cirka 30.000 overnatninger per sæson og beskrives som en veldrevet virksomhed.
Ifølge pressemeddelelsen ønsker indehaver Morten Korsgaard at tilpasse sin arbejdstid til sine andre virksomheder. Indtil salget er gennemført, vil han og hans personale drive virksomheden. Overtagelse kan ske efter nærmere aftale.