– Det skal stadig være, så det knirker lidt, når man går op og ned ad trapperne på Sverres Hotel, og der skal stadig se ud, som der gør her i restauranten, siger hun.
– Men gårdhaven har jeg selvfølgelig sat i stand. Smidt gamle krukker ud og fået fliserne højtryksrenset, jeg har også sat tagterrassen i stand og shinet værelserne op, fået nyt sengetøj og er begyndt at lægge chokolade på værelserne til nye gæster. Men hotellet skal bevare sin sjæl.
Har du helt nye ideer i forhold til arrangementer eller lignende?
– Ja, jeg havde for eksempel en gæst, som ringede og fortalte, at han skulle have sin kæreste, som aldrig havde været på Bornholm før, med til øen, og han spurgte, om ikke jeg kunne lave noget overraskelseshalløj til hende. Jeg svarede, at det kunne jeg i hvert fald, for jeg elsker at lave arrangementer, dekorere og så videre. Det er selvfølgelig mod ekstrabetaling, men jeg dekorerede altså et værelse med flag og fyrfadslys, han selv kunne tænde, når de ankom, og stillede champagnekøler, chokolade og peanuts ind til dem. Hun anede ingenting, og jeg var gået i seng, da de ankom, men hun var fuldstændig oppe at køre, da jeg mødte hende om morgenen, og syntes, det havde være så fedt.