Ny forpagter fra Sønderjylland: Sverres Hotel er blevet til Berits

Det knirker og knager med patineret diskretion, når man går op ad trappen på Sverres Hotel i Snellemark. For småromantiske gemytter virker det nærmest iscenesat, men det giver også en hurtig pejling af, hvad det er for et hotel.

Her er hyggeligt, og man føler sig snart hjemme, og nok ligner hotellet, som er opkaldt efter Sverre Bay, der ejede det år tilbage, en lidt kedelig, grå rektangel, som udefra set virker ganske overskuelig, men ved første besøg kan der godt være noget forvirrende over de mange trappeløb op og ned, som man lige skal have plottet ind på sit indre kompas for at blive helt klar over, hvor man befinder sig.

Trapperne undgår man ikke, for her er ingen elevator, men på en repos står et par fløjlsrøde stole, som er et godt pejlepunkt. De er let genkendelige, bygget op, som de er, så de ligner to stiletsko. Dem kunne man såmænd godt se for sig på et hotel i Paris' latinerkvarter.

En aften sad jeg hjemme i Odense og tænkte, at det egentlig kunne være spændende at have et hotel

Berit Wilhelmsen, forpagter

Ude bagtil er der en overraskende pragtfuld gårdhave, som sniger sig op bag ved nabohaverne og indeholder adskillige grupper af havemøbler i det grønne.

Inde i restauranten her på 1. salen er der lige nu fred og ro og denne eftermiddag, og her møder vi Berit Wilhelmsen, som finder stunder til at tage sig et pusterum og en snak. "Restaurant" er måske så meget sagt, for til daglig bliver her kun serveret morgenbuffet, og køkkenregionerne er da heller ikke indrettet til at frembringe meget mere end det.

Hotellets ejer er stadig Steen Kjær Jespersen, men pr. 1. marts har Berit Wilhelmsen overtaget forpagtningen med forkøbsret. Hun er derfor også flyttet ind i den lejlighed, hotellet rummer på 2. salen. Nede i stueplan ligger faktisk også en lejlighed, som er lejet ud.

Fik vi nævnt terrassen på 1. salen i enden af bygningen ud mod Munch Petersen Vej, hvorfra der er et kig over mod havnen?

Og fik vi fortalt, hvordan Berit Wilhelmsen er havnet her på hotellet, som på de i alt 820 kvadratmeter rummer 19 værelser og to lejligheder, hvortil kommer de tilhørende omgivelser?

Vel gjorde vi ej, men nu kan hun da få lov til selv at fortælle om det over den kop kaffe, hun byder på, og som journalisten ved højlig selvbetjening har skænket sig ved kaffeautomaten.

Kaffe med mælk, værsgo.

– Tak, skal du ha'.

Drejer man op til venstre her i gården, kommer man ind i selve haven. Foto: Jens-Erik Larsen

Kommer fra tøjbranchen

Hun kommer oprindeligt fra Sønderjylland, Berit Wilhelmsen, og afslører hurtigt, at hun besidder et hæsblæsende fortælletempo. Ingen grund til at spille tiden.

– Jeg er født og opvokset nede i Aabenraa. Jeg har også i sin tid boet i Haderslev i mange år, og dertil har jeg boet i Italien og i Tyskland, så jeg er meget sprogkyndig.

Hvad har bragt dig de steder hen?

– Interesse for at prøve en masse ting. Udforske verden og livet og alle de muligheder, der var for mig. Jeg er aldrig blevet gift eller fået børn, så jeg har kunnet gøre stort set, som jeg har haft lyst til.

Hvad har du lavet i de lande?

– Oprindeligt uddannede jeg mig inden for tøjbranchen, så det prøvede jeg af og blev butikschef og så videre. På et tidspunkt fik jeg så en stilling som ansvarlig for et rengøringsfirma i Odense, men det var sgu ikke lige det, jeg havde lyst til. Senere startede jeg så mit eget rengøringsfirma og havde det i nogle år, men var nødt til at stoppe, da finanskrisen kom...

Her er vi nødt til at til midlertidigt at stoppe interviewet, da nytilkomne hotelgæster har fundet herop på førstesalen og har et par spørgsmål.

Berit Wilhelmsen er 55 år og kan altså se tilbage på en farverig tilværelse.

– Jeg har prøvet rigtig, rigtig meget, siger hun, da hun igen sætter sig ned.

– Jeg er også lægeeksamineret idrætsmassør, har gennem otte år arbejdet sideløbende med hjerneskadede udviklingshæmmede, og dertil er jeg uddannet rejseleder gennem Gislev Rejser. Derfor har jeg også rejst rundt ude i Europa, Østrig og Tyskland for eksempel, og inden coronaen skulle jeg havde været i Kroatien igen og måske Italien, men da det ikke kunne blive til noget, arbejdede jeg i salg og booking i firmaet i Ringe, og når ikke jeg sad der, arbejdede jeg med de handicappede.

Har du et forhold til Bornholm?

– Ja, jeg er kommet her i mange år på motorcykel. Jeg har kørt Harley-Davidson i 16 år og haft tre forskellige og været meget aktiv i miljøet, også som journalist og fotograf. Og i uge 28 plejer vi at lave træf på Bornholm, hvor vi gerne mødes på Baunehøj i Nylars, siger Berit Wilhelmsen.

– I den anledning har jeg faktisk overnattet her på Sverres Hotel, når det har været øsregnvejr.

Berit Wilhelmsen på terrassen på førstesalen, hvorfra man kan se ned i gårdhaven. Foto: Jens-Erik Larsen

Jeg lurede...

Da coronaen væltede verden sidste år, tænkte hun over, hvad hun skulle gøre, hvis hun ikke kunne komme ud som rejseleder.

– Og en aften sad jeg hjemme i Odense og tænkte, at det egentlig kunne være spændende at have et hotel. Jeg har i Italien, da jeg boede ved Gardasøen, arbejdet både i restaurationen og receptionen på et hotel, så jeg tjekkede, hvad der var af muligheder, og opdagede, at det her hotel stod til salg. Så kørte jeg herover på min Harley og indlogerede mig og var også lige samtidig ude at dyrke rappelling, klatring, mountainbiking og kajak. Jeg boede her en uge for at observere lidt om den daglige drift.

Bekendte du kulør, da du ankom, eller gik du bare og lurede lidt?

– Jeg lurede bare. Men to dage, inden jeg skulle hjem, gik jeg op til Erhvervsmægleren i byen og sagde, at jeg var interesseret i at få en salgsopstilling. Derefter fik jeg en rundvisning på hotellet og tog så papirerne med hjem.

Advokat, bank og så videre kiggede på tallene, og Berit var forbi flere gange på hotellet med forskellige venner og udarbejdede en forretningsplan.

– Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg kunne drive det her hotel, og jeg vidste også, hvad jeg kunne drive det til, siger hun.

Så hun solgte huset i Odense og samme vej – ud – røg hendes Harley-Davidson.

– Jeg solgte hele lortet, siger hun.

– Og pludselig faldt alt på plads, og så var det bare go.

Hun tog over den 22. februar og flyttede ind i sin lejlighed i Sverres Hotel efter først sammen med nogle venner at have været forbi og male den og sætte den i stand.

– Så havde jeg en uge til at komme på plads. Jeg blev oplært i bookingen og den daglige drift på hotellet, og per 1. marts overtog jeg forpagtningen og har også forkøbsretten, siger hun.

– Jeg havde lagt en plan for, hvilken mission jeg har med hotellet. For eksempel vil jeg altid være synlig, gæsterne kan altid få kontakt til mig fra syv morgen til 22 om aftenen. Alt – næsten alt – skal kunne lade sig gøre her på Sverres Hotel. Jeg vil strække mig langt for at imødekomme gæsternes ønsker.

Og du regner med at købe hotellet på et tidspunkt?

– Ja, det gør jeg. Hvis alt går vel, og det tyder det på. Jeg har fået en sindssygt god start, synes jeg.

Her på disken anrettes morgenmadsbuffeten. Foto: Jens-Erik Larsen