Nu er Bornholm forbundet med Øland – under vandet

Et 150 kilometer langt fiberkabel er den seneste tid blevet trukket fra Øland til Bornholm, hvor det i weekenden blev hevet i land i Tejn. Snart er der en direkte fiberforbindelse mellem Luleå i Nordsverige til Berlin i Tyskland med Bornholm som mellemstation.

Hvad gør man, når man har en stor kunde, der har brug for at få transporteret en masse data 2.600 kilometer fra Luleå langt oppe i Nordsverige til Berlin i Tyskland? Det private firma Globalconnects svar på det spørgsmål er at anlægge et fiberkabel fra byen i nord via en række øer og byer langs den svenske kyst – med Bornholm som mellemstation – videre til Sassnitz i Nordtyskland med endestation i Berlin.

– Vi har altid ønsket os en rute, der går fra Nordsverige til Berlin uden at gå via det danske fastland. Det her projekt er realiseringen af det, siger Martin Højriis, driftsdirektør i Globalconnect Carrier.

Globalconnect er et privat selskab ejet af en kapitalfond, der bygger fiberinfrastruktur til både private og erhverv – blandt andet ’de helt store virksomheder i Norden’, som Martin Højriis formulerer det.

I weekenden nåede projektet en milepæl, idet det 150 kilometer lange kabel fra Øland blev hevet i land i Tejn.

– Vi har et kabelskib, der for nogle dage siden startede med at trække kablet ind på Øland, og så har de stille og roligt sejlet til Bornholm og hældt kablet ud af bagenden af skibet, siger Martin Højriis.

Forinden har selskabet underboret et rør under en strand i området ved Tejn og et godt stykke ud i vandet, så kablet ikke kommer til at ligge blotlagt hen over land ind til modtagerstationen, men i stedet kommer ind gennem røret.

– I de kommende uger skal kablet forbindes til elektronikken på Bornholm, og så begynder der at være lys igennem – og det er dér, vi tjener penge – når der er lys igennem hele vejen fra A til B.

Men I mangler stadig det sidste stykke ned til Sassnitz?

– Vi mangler stadig at komme ind til Sassnitz Havn. Det sker i efteråret. Der er nogle objekter, vi skal have fjernet fra den strækning, så det er helt sikkert, siger Martin Højriis.

Bornholm centrum for fiberforbindelser

Når etableringen af dét kabel er færdigt, går Globalconnect i land tre steder på Bornholm: I Tejn (med data til og fra Nordsverige), i Hasle (forbundet med Simrishamn med data til og fra København) og i Rønne (med data til og fra Tyskland).

– Når vi bygger de her projekter, er de meget, meget dyre. Det går vi ikke i gang med, før vi har nogle kunder og en forventning om, at der kommer endnu flere til. Vi har nogle kunder, som har et behov for den her strækning, siger Martin Højriis.

Når Bornholm skal være et fiber-samlingssted, handler det for det første om potentialerne i forhold til Energiø Bornholm.

– Vi tror, der er penge i at have god og moderne fiberinfrastruktur til Bornholm, for vi tror, der kommer selskaber, der har brug for den i fremtiden. Både på grund af energiøen, men også fordi der sker andre ting på Bornholm, siger Martin Højriis.

– Det er også noget tid siden, der blev bygget fiberkabler til Bornholm sidst. Så vidt jeg kan se i de offentlige kilder, er det 25 år siden, der blev bygget et fiberkabel. Dem bruger vi selv, og de er også i en fin nok stand – men de har en levetid på 30-40 år, så vi tror, det her er et godt tidspunkt at bygge ny infrastruktur på Bornholm.

Ifølge Martin Højriis handler det da også om, at selskabet kun kan ’sende lys’ et vist antal kilometer. 150 kilometer fra Øland til Bornholm er tæt på grænsen.

– Når vi sender signal ind i fiberen, er det en lysstråle, der går gennem fiberen for at komme ud i den anden ende, siger Martin Højriis og eksemplificerer:

– Hvis du lyser med en lommelygte eller laser ind i fiberen, så kommer det lys ud 150 kilometer væk. På det tidspunkt er det ved at være lidt svagt, så vi forstærker signalet på Bornholm og sender det videre til Tyskland.

Som en slags transformator?

– Forstærker er et bedre udtryk – det er en opformering. Det fylder et køleskab, så det er ikke voldsomt stort, men det er et stykke hardware, som kan læse lyset fra Øland og regenerere det, så det bliver forstærket og sendt videre til enten København eller Sassnitz. Det er jo langt smartere at gøre det på land end midt ude i vandet.

Du siger, det er til nogle store kunder. Så det her kommer ikke bornholmerne til gode?

– Nej. De kabler der går til Bornholm i dag, har kapacitet nok til at forsyne de mobilmaster og internetforbindelser til privat og erhverv, så det er ikke lige umiddelbart der.

Det er heller ikke formålet?

– Nej. Men vi tror jo på, at nogle nye muligheder åbner sig ved at få den her kapacitet, og jo flere veje til Bornholm – der var tre gamle, nu kommer der tre nye – jo mindre sandsynligt er det, at der kommer et langvarigt udfald af trafik til Bornholm. Så set fra et Bornholmsk perspektiv giver det her nogle nye muligheder. Det giver ikke højere hastigheder, men det giver en større sikkerhed på udfald på søkablerne.

Stor kapacitet til rådighed

For at sætte det i perspektiv har de nye fiberkabler, Globalconnect installerer, 144 fibre med 72 par. Blot ét til to af de par er nok til at forsyne hele verdens internetforbrug.

– Så der er meget mere kapacitet i det her kabel, end vi lige kan forestille os, vi skal bruge, siger Martin Højriis.

Men der kan sagtens blive behov for meget kapacitet. Martin Højriis nævner, at der bliver bygget datacentre i Sverige, Finland, Norge og Danmark, som alle har behov for at udveksle informationer med hinanden. Det kan for eksempel være kunstig intelligens og meget datakrævende beregninger, som kræver, at store mængder data kan flyttes på kort tid.

– Volkswagen har for eksempel bygget et meget stort datacenter i Norge, hvor de laver beregninger. I stedet for at lave crashtests, hvor biler kører ind i autoværn, så laver de beregninger i meget store computere. Så må de kommunikere med deres udviklingsafdeling i Tyskland, siger Martin Højriis.

Spørgsmålet er også, om Bornholm i fremtiden kommer til at danne ramme om disse datacentre.

– Det er interessant, om Bornholm med energiø-politikken og strategien på et tidspunkt bliver et sted, hvor man laver de her avancerede beregninger. Det tror vi, der er en chance for. Derfor vil vi være til stede fra starten med kapacitet til at kunne fragte til resten af Europa.

Sikkerhed

Som skrevet indledningsvist i denne artikel, har Globalconnect ønsket at gå uden om det danske fastland ved etableringen af denne fiberforbindelse. Det ønske bunder i spørgsmålet om tilgængelighed og sikkerhed, fortæller Martin Højriis, som nævner ordsproget: ’hvis du kun har én, så har du ingen’.

– Der har været rigtig mange infrastrukturprojekter ned gennem Jylland, og de ligger med afstand fra hinanden, men Jylland er en flaskehals. Vi ville gerne have en vej, der var helt afkoblet fra det. Det her giver os en ekstra vej fra det nordlige Skandinavien ned til kontinentet. Der er også noget om afstand og forsinkelser – det er også vigtigt – men det er det ekstra lag af sikkerhed og den ekstra rute, som betyder noget for os og kunderne, siger han.

Og så er der spørgsmålet om sikkerhed i forhold til aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Europa: Er det en god idé, at udlægge kabler på den måde? Martin Højriis svarer ved spørge tilbage: Hvad er alternativet?

– Vi er ikke sikkerhedsmæssigt bekymret for, om nogen begynder at angribe de her kabler. Vi er mere bekymrede for fiskere end frømænd, for at sige det sådan. Men det er klart, at den sikkerhedssituation, der er opstået i løbet af de sidste par år, gør, at vores kunder og sikkerhedsmyndighederne i alle de lande, vi er til stede i, som vi arbejder sammen med, stiller spørgsmål. Det med at have ekstra kabler, som vi har anlagt efter bedste evne, øger sikkerheden. Derfor er det med i overvejelserne. Vi tror, vi skal bygge flere søkabler i Danmark og andre steder. Både fordi kapacitetsbehovet øges, men også, hvis der sker noget, hvor det er bedre at have fire end at have to.

Er det her med til at gøre Bornholm mere udsat?

– Det synes jeg er svært at svare på. National sikkerhed tror jeg, vi skal overlade til de danske myndigheder. Vi har diskuteret det her med danske, svenske og tyske myndigheder, og den del er ikke noget, der bekymrer os. Hvis nogen vil angribe det her fiberkabel, så er det langt lettere at gøre med et anker på åbent vand end at gøre noget på Bornholm, siger Martin Højriis og fortsætter:

– Sikkerhedsspørgsmålet er enormt vigtigt, men sikkerhed for os handler det ikke om våben og bomber – det handler om at kunne opretholde trafikken i alle tænkelige situationer, og det er det her med til.

Som eksempel nævner han det nylige uvejr i Norge, der fik kaldenavnet Hans. Her faldt broer sammen og veje blev oversvømmet.

– Vi havde en del fiber langs ved de her veje og broer, og de var selvfølgelig ude af drift, og der er det vigtigt hele tiden at have reserver. Vi havde ikke et minuts nedetid på den løsning, for der var hele tiden en tredje eller fjerde vej.

– Vejrhændelser er meget mere sandsynlige end militære hændelser. Sikkerhed handler om at være forberedt på hændelser ved at være klar til at reparere og have alternative ruter, siger Martin Højriis.

Det nyligt anlagte kabel mellem Øland og Bornholm kommer dog ikke til at ligge blotlagt på havbunden. I løbet af denne uge skal det spules ned i havbunden.