Mangler brandfolk i dagtimerne: 'Vi har en udfordring'

Mangler brandfolk i dagtimerne: 'Vi har en udfordring'
Vil du være deltidsbrandmand? Det kunne de besøgende, der inspicerede station Rønnes nye sprøjte, lige tænke over. Foto: William Sonne Kaalø
ERHVERV | Søndag 1. september 2024 • 16:47
ERHVERV | Søndag 1. september 2024 • 16:47

Falck på Bornholm mangler brandfolk, som kan rykke ud i dagtimerne i hverdagen. Derfor er ledelsen nødt til at tænke kreativt for at få folk nok med i brandbilerne.

Brandbiler og ambulancer er kørt ud af garagen. Køen til en tur op i redningsstigen er lang. I anledning af, at det er 10 år siden, Falck overtog brandslukningsopgaven i Rønne, er garageportene kørt op til et åbent hus-arrangement.

Deltidsbrandmændene betragter, at deres udstyr bliver kigget efter i sømmene af de mange besøgende. Og selvom der vil være mere end rigeligt med brandfolk, hvis alarmen går nu, mens arrangementet står på, så har Falck problemer med at fylde brandbilerne op i dagtimerne i hverdagene. Det er ellers på trods af, at mange faktisk gerne vil være brandmand på Bornholm.

Det fortæller William Koch, der er områdeleder i Falck på Bornholm.

– Hvis vi tager en brandmand ind, som ikke kan møde i dagtimerne, men kun når vedkommende har fri fra arbejde og i weekenderne, får vi bare en mere af noget, vi har i forvejen. Derfor er der folk, vi kommer til at sige nej til, siger han.

Rundt omkring på Falckstationen hænger nogle sedler med overskriften: "Vil du være deltidsbrandmand?" Nederst kan interesserede rive en lille strimmel af, hvor der står kontaktoplysninger til brandstationslederen.

– Hvis du kigger på en torsdag klokken 17, så kan der være 14-16 mand meldt ind i systemet. Men det er i dagtimerne, vi har problemet. Vi har ikke noget problem om aftenen og i weekenderne. Men mandag til fredag fra klokken syv til klokken 15 mangler vi folk, siger William Koch.


Bendt Trustrup (tv.) og William Koch fortæller, at der er problemer med at bemande brandbilerne i dagtimerne på hverdage. Foto: William Sonne Kaalø

 

Kører selv med på udrykning

På kontoret viser han en app frem på sin smartphone. På den kan han, og alle de andre brandmænd, holde øje med, hvor mange brandfolk der er til rådighed på nuværende tidspunkt. Søndag middag er der godt fyldt op.

William Koch er egentlig ansat som områdeleder, men har en fortid som brandmand. Det er dog ikke så sjældent, han i dagtimerne i hverdagene er nødt til at hoppe i branddragten og køre med i brandbilerne, når alarmen er gået.

– I det omfang jeg ikke er bortrejst og ikke har møder, jeg ikke kan løbe fra, kører jeg til brand i hverdagene.

Men det er jo ikke meningen?

– Nej, men man kan selvfølgelig sige, der er en sideeffekt, da jeg kommer lidt mere i dybden med, hvad der foregår. I mandags var det mig, der havde røgdykkerapparat på ved en brand i et flisfyr ude mod Hasle, fortæller William Koch.

Derfor har han været nødt til at tænke kreativt. Før i tiden har brandvæsnet nemlig været på udkig efter typer som den gode håndværker, som bor og arbejder i byen. Men er det absolut nødvendigt at bo i byen, har Falck spurgt sig selv. Svaret er nej, når der skal findes deltidsbrandfolk til at køre på udrykning i dagtimerne.

– Vi har fundet to mand, der arbejder på Jensen, der ligger lige ved siden af brandstationen. Den ene bor i Østerlars, den anden bor i Østermarie. De kan ikke møde, når de er hjemme, men lige så snart de møder ind ovre på Jensen og trykker på knappen i app'en, så er de meldt ind i systemet. Det er som regel dem, jeg sidder i sprøjten med. Mandag til fredag fra klokken 7 til 15.30 kører de ufatteligt meget, fortæller William Koch, der tilføjer:

– Når der går en brandudrykning, har jeg en meget god idé om, hvem jeg skal ud at køre med.

Hvad fortæller det, at du er nødt til at gå ud og lave de her særaftaler?

– Det fortæller, at vores samfund er under omvæltning. Fra i gamle dage hvor folk boede i byen og var mere lokale i weekenderne, vil folk meget mere nu. Vi havde før i tiden vagthold, hvor vi var mere låst. Men kunne man lave det lidt mere flydende, tænkte vi? I app'en kan brandfolkene koble sig fra, hvis de skal til Gudhjem med familien og spise en softice. Når de kommer tilbage til Rønne, kan de så melde sig til igen.


Der blev vist mange køretøjer frem til åbent hus hos Falck i Rønne. Foto: William Sonne Kaalø

 

Modellen er udfordret

På kontoret på falckstationen sidder også Bendt Trustrup, der er branddirektør i Falck brand Øst. Faktisk er det præcis 10 år siden denne søndag den 1. september, at Falck overtog slukningen i Rønne-området, kan han fortælle.

Han mener ikke, det har gjort det lettere at dække brandudrykningerne, at vagtsystemet er blevet mere flydende.

– I hvert fald ikke i dagtimerne, hvor vi har en udfordring. Rønne er måske ikke så slem, hvor Nexø kan være mere udfordret i dagtimerne, fordi folk er væk fra området. Det er ikke kun på Bornholm, siger Bendt Trustrup.

– Man kan godt se, der er debat om hele deltidsbrandmandsstrukturen, som jo er en stor og velfungerende del af det danske beredskab - og til vildt billigere penge, end hvis man skulle etablere fuldtidsberedskaber, tilføjer han.

William Koch supplerer:

– Omkostningsmæssigt er det en fantastisk model, vi har i Danmark - men den er udfordret.

I dag skal deltidsbrandfolk kunne møde op på stationen senest fem minutter efter alarmen er gået. Men det er sket, at brandbilerne må køre afsted uden at være fyldt helt op.

– Der er eksempler på, at man ikke kan mønstre dem, man skal, og så kører man også fra nabostationerne, fortæller Bendt Trustrup, hvorefter William Koch tilføjer:

– Det gør vi også på Bornholm. Det er ikke et hverdagsfænomen, men vi har nok været heldige, siger han.

Skal tale med lokale virksomheder

Nogle gange består en udrykning af fire brandmænd. Andre gange seks og det kan også ske, at helt op til otte mand skal afsted.

Bendt Trustrup understreger, at man ikke kunne drive et deltidsbrandvæsen, hvis ikke brandfolkene var så dedikerede, som de er.

– De sidder alle og kigger på app'en, og nogle venter med at tage ud for at handle til tre timer senere, fordi de kan se, der mangler folk. Det er dybt prisværdigt, når man tænker på, at det er et deltidsjob.

For at få flere brandfolk til rådighed i dagtimerne i hverdagene skal Falck nu i endnu højere grad tale med de lokale virksomheder, der kunne have nogle potentielle brandfolk blandt medarbejderne. Falck skal fortælle dem, hvad det vil sige at have en brandmand ansat.

– De er jo også afhængige af, at der kommer nogen, hvis der sker en ulykke. Nogle arbejdsgivere tror, at han eller hun er væk mere eller mindre hele tiden. Det er de jo ikke. Arbejdsgiveren kan også sige, at det i dag ikke kan nytte noget at løbe til brand, fordi der sker noget vigtigt på arbejdspladsen. Det er dén historie, som vi skal lægge mange flere kræfter i at fortælle. Og så skal vi fortælle virksomhederne, hvad de får ud af det, siger Bendt Trustrup.

– Man skal ikke holde sig tilbage, hvis man arbejder tæt på brandstationen. Så vil vi gerne høre fra folk - selvom de kører hjem klokken 16. Det er dér, problemet er, siger William Koch.

– Der er nogle, der tror, de skal komme fuldt uddannet. Det begrænser ansøgerfeltet voldsomt. Men hvis man for eksempel kan opfylde dagtimerkriteriet og ikke har uddannelsen, er vi villige til at give den rette kandidat uddannelsen. Det er også en mulighed, supplerer Bendt Trustrup.

Det var attraktivt at komme en tur op i brandvæsnets redningsstige. Foto: William Sonne Kaalø

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT