Louises kagesult blev til drømmen om et landbageri

Der er rift om Louise Kure Hespes surdejswienerbrød, som sælges fra gården i Snogebæk.

 

Tidendes sommerserie

Hen over højsommeren tilbringer en journalist fra Bornholms Tidende et par dage nogle af de steder, som besøges af mange feriegæster. I denne uge gik turen til Snogebæk.

Op til 10 gange om året kører bil efter bil ind i indkørslen ved gården i Snogebæk, hvor Louise Kure Hespe bor sammen med sin mand og sine tre børn.

– I starten var det min mors kolleger og folk jeg kendte lidt, men nu er det bare alle mulige forskellige mennesker. Folk, der har fundet det på et hashtag, fortæller hun.

– Der er nærmest dagligt nogen, der skriver på Instagram for at høre, om bageriet er åbent, og om man man forudbestille til i morgen. Men der er slet ikke noget bageri. Bare en helt almindelig røremaskine, en rullepind og en ovn i standardmål.

Stort savn efter morgenkagen

I virkeligheden startede det hele med, at familien skulle flytte fra den amerikanske storby San Fransisco. Mulighederne var at flytte til Australien, hvor Louise Kure Hespes mand kommer fra eller at flytte til Bornhom, hvor hun selv er født og opvokset.

– Og jeg vandt, griner hun.

– Når jeg selv tænker tilbage på min barndom, var det helt magisk at vokse op på klipperne i Svaneke. Det hele var trygt og småt og alle kendte alle. Det er en meget stor kontrast til at bo i San Francisco, siger hun.

Derfor flyttede familien til Snogebæk. Tæt på familie, nærhed og netværk, men desværre væk fra morgenkagen, der havde været en del af rutinen i den amerikanske storby.

– Men det er sådan, jeg husker det fra min barndom. Hvis du gerne vil have noget meget specifikt, så må du lave det selv.  Altså måtte hun lave det perfekte wienerbrød selv.

– Jeg øvede mig så meget, at jeg ofte havde wienerbrød til gæster og med ud af huset, og så var der nogen, der spurgte, om jeg kunne bage lidt ekstra, for så ville de gerne komme forbi og hente til morgenmaden. Det var en skør tanke, men efterhånden var der så mange, der spurgte, at hun besluttede sig for at give det et skud.

– Jeg snakkede med Business Center Bornholm og med Fødevarestyrelsen, for det er svært at finde rundt i, hvad man må og ikke må, forklarer hun.  De kunne dog oplyse, at så længe kagesalget forekom højst 10 gange om året, så kunne hun roligt bage og sælge.

For mange dummetimer i køkkenet

Ovnen kan ikke nå at bage flere end 200 morgenkager på en lørdag morgen, og det tager en hel uge at lave dej til et enkelt morgensalg.

– På dagen bruger jeg det meste af tiden på at tage ting ind og ud af ovnen, og det er hårdt. Men jeg kan alligevel ikke efterkomme den efterspørgsel, jeg oplever. Da sidste kagesalg blev varslet, var alt forudbestilt efter en halv time.

– Det er sjovt at sælge, og jeg oplever, at folk synes, det er ret hyggeligt at hente morgenbrød på gården. Der er bare så mange dummetimer i det, fordi jeg ikke har et bageri eller en større ovn, fortæller hun.

Efter to sæsoner med bageri under bagatelgrænsen har hun derfor bestilt en større ovn. Det giver håb om at næste sæson måske bliver med et nyopført landbageri i laden.

– Det næste step er faktisk at blive fødevaregodkendt, forklarer hun.

– Men jeg er hverken bager eller kok, og det holder mig tilbage. Det føles så åndssvagt og fjollet, at jeg har rodet mig ud i det her, men jeg ved, at hvis jeg ikke gør det nu, hvor jeg har momentum, så kommer jeg til at fortryde det, forklarer hun.