Louise åbner lørdagsbageri

Louise åbner lørdagsbageri
En spritny stenovn giver mulighed for at bage mellem seks og ni store, sprøde surdejsbrød ad gangen. Foto: Sarah Thun Kristensen
NYHED | ABONNENT | 15. FEB 2023 • 05:30
NYHED | ABONNENT
15. FEB 2023 • 05:30

Hver dag er der nogen, der spørger Louise Kure Hespe, hvornår hun åbner sit bageri på Møbelfabrikken i Nexø. Det gør hun snart, men hun vil tage den med ro og gøre det ordentligt.


Det er endnu ikke helt tydeligt, hvordan man tilgår det lille og små-hypede pop-up bageri, som i disse dage skyder frem på Møbelfabrikken i Nexø - lige ved siden af Crossfit Bornholm i de lokaler, der tidligere husede Kombucha Bornholm.

Da Tidende møder Louise Kure Hespe er de tidligere lejere endnu ikke helt ude, og salgsrummet er ikke helt på plads med kasseapparat og et hyggehjørne.

– Der er allerede flere, der har spurgt om jeg ikke også vil åbne på Sjælland eller lave noget på frost, man kan købe. Men det er jo slet ikke det, jeg vil. Man skal også vide, hvad man har mellem hænderne, forklarer hun.

Der er nemlig allerede opstået et regulært hype om det lille bageri længe før det overhovedet er åbnet.

– Hver gang jeg bager noget og lægger det på instagram, så skriver folk, at de gerne vil købe det, griner hun.

– Det er virkelig sjovt, at folk skriver, men jeg er spændt på, om det så også er sjovt, når det er hver lørdag.

Hun regner nemlig med, at forretningsmodellen fortsat kommer til at tage udgangspunkt i bestillinger, der kan afhentes om lørdagen. På den måde kan hun styre, hvor meget der skal laves, der der ikke bliver et stort spild af mad eller anstrengelser.

Har købt det meste brugt

Det hele startede for et par år siden med en stor begejstring for morgenkager, der blev til en lille bagatelvirksomhed i køkkenet på gården i Snogebæk, hvor Louise Kure Hespe op til 10 gange om året solgte sine kager ud af hjemmet.

Den måde at køre virksomhed på passede rigtig fint til en hverdag som hjemmegående mor til tre børn, og hun kunne kombinere sin egen kagesult med også at mætte andres længsel efter lækkert wienerbrød.

Men det viste sig snart, at de 10 gange om året ikke var nok for de kagesultne bornholmere.

– Folk har også spurgt, om jeg laver surdejsbrød og det gør jeg, men jeg har ikke haft kapacitet til at lave mere end bare til eget forbrug, fortæller hun.

Derfor bestilte hun til sidst en større ovn. Snart fulgte en røremaskine efter og så en stenovn specifikt til surdejsbrød. Så gav det altså mening at leje et lokale, hvor hele bageeventyret kunne udfolde sig.

Til en start har hun dog købt de fleste af maskinerne brugt.

– Man kan jo bruge en formue på udstyr, men så bliver det pludselig meget sårbart, og jeg har ikke lyst til at starte med at gældsætte mig. Jeg vil hellere se, om der faktisk er den efterspørgsel jeg tror, og så vil jeg gerne investere mere i det, fortæller hun.

I det lille industrikøkken står de metalliske monstrummer i form af røremaskiner og ovne, og det her er Louise Kure Hespes legeplads.

– Wienerdej er jo det sjoveste i hele verden, forklarer hun med en smittende begejstring, der næsten giver skribenten selv lyst til at eksperimentere hjemme i køkkenet.

Glæden ved wienerdej deler hun gavmildt ud af på Instagram, hvor hun viser alle de forskellige processer fra dejen bliver lavet, hæver og bages i ovnen.

– Det er på en måde meget personligt, men jeg har lyst til at dele det på instagram, for jeg synes virkelig, det er utroligt, hvad der sker i de forskellige processer.

Skør sæson at starte i

Efter en årrække med hjemmepasning af børnene i både San Francisco og i Snogebæk har der også været en anden grænse, der skulle krydses for at bageeventyret kunne komme godt fra land.

Børnene skulle sendes afsted til pasning, så der kunne blive mere tid til eksperimentere med surdej, fyld og hævning.

– Og det er faktisk gået rigtig godt, fortæller Louise Kure Hespe.

– Det har været meget positivt at komme i gang og have tid til at få styr på det hele og lære arbejdsgangen. Det giver mig energi, og det er vigtigt, for jeg bruger også meget energi på det.

I hverdagene er hun typisk på Møbelfabrikken fra klokken otte om morgenen og indtil middagstid. Her testbager hun, prøver at knække koden til den helt rigtige hævning i det småkolde lokale, bruger masser af tid på fyld, og så regner hun med at slå dørene op for bageriet den første weekend i marts.

Det er på den ene side lidt ambitiøst at være klar så snart, og på den anden side får hun også kommentarer på, at det er et mærkeligt tidspunkt at åbne nyt på Bornholm.

– Jeg er bare slet ikke indrettet til 10 timers arbejdsdage, så på den måde passer det mig egentlig ret fint at starte op i marts, selvom jeg da godt kan se, at det er en lidt skør sæson at starte noget nyt op på, fortæller hun.

Storbypriser

En blid vinterstart giver også Louise Kure tid til at finde en måde, hvor hun kan skalere mængderne op og stadig lave wienerbrød i samme kvalitet, når sommerens turister forhåbentlig begynder at vælte ind. Til den tid kan man måske også købe hendes wienerbrød andre steder på øen.

– Måske skal jeg også finde en form for forretningspartner, for det er meget at forlange, at folk skal køre helt til Nexø fra Allinge. Det synes turister måske ikke, men jeg vil også gerne være for bornholmerne, som jeg jo også selv er. Og vi synes, der er langt, siger hun bestemt.

Hun drømmer egentlig ikke om personale, der kan hjælpe med at skalere op, men hun har oplevet, at flere skriver og spørger om de må komme og hjælpe til, eller om hun vil lære dem mere om wienerdej.

– Jeg har mange øjeblikke, hvor jeg skal nive mig selv i armen, for det er virkelig fedt, at jeg kan starte det her op.

Hun ser bageriet som sit bidrag til den bornholmske madscene, og hun vil gerne bidrage med kvalitetsbevidsthed, lokale råvarer og sæsonvarer.

Det afspejler sig også i prisen for morgenkagerne, som er lidt højere end hos den typiske bagermester.

– Det er jo storbypriser, jeg sælger til, fortæller hun.

– Men jeg har ikke oplevet, at der er nogen, der har rynket på næsen af, hvad det koster. Det er mere til folk, der vil have kvaliteten, men det er ikke noget, man køber hver dag, forklarer hun.

Vi er gode til mad

Med tiden kan hun forestille sig, at hun bager flere brød og boller, for hendes teori er, at den slags er nemmere at omsætte i hverdagene frem for gourmetwienerbrødet med de mange sprøde lag og det søde hjemmelavede fyld af bornholmske råvarer.

Men for nu skal der testes, bages og udvikles, så resultatet bliver himmerigsmundfulde, der lever op til de forventninger, hun oplever at

– Der er noget på spil, og det er ret angstprovokerende. Kan jeg lykkes med at lave en levedygtig forretning? Det er ikke, fordi jeg skal tjene masser af penge, men jeg vil gerne lave en fin forretning og bidrage til fortællingen om Bornholm - at vi er gode til mad.

Hun er indtil videre kun positivt overrasket over, hvordan bornholmerne bakker op, når der sker noget.

Hun gætter på, at det giver lidt loyalitetspoint hos de lokale, når hun holder åbent, når alt andet har lukket, og så oplever hun, at der på hendes fødeø er en opbakning og et netværk, når man som fødevareproducent starter nyt op.

– Man skal lige kende sin ø, for der er så mange, der gerne vil hjælpe, så man kan få det hele rigtigt i første omgang.