– Og det betyder jo, så vidt jeg kan se, at uanset 70 procents-klausulen, så har der været en tidligere ordning, og fortsætter man den, har man krav på at få afregning for det faktisk indhentede affald. Det kan jo strengt taget godt være, at det beløber sig til 100 procent af kontraktsummen. Der er en henvisning til et Bilag 2 med en tilbudsliste, som man skal lægge til grund, når man afregner, så er man i besiddelse af Bilag 2, kan man begynde at regne på det og se, om pengene passer, siger Karsten Naundrup Olesen.
Vanskeligt
– Det er rigtigt, at man umiddelbart vil læse 5.2.2, som at vederlaget skal være 70 procent, men så er der altså tilføjelsen om, at hvis HCS fortsætter efter det gamle system, så skal de modtage betaling for det, som de faktisk præsterer. Der kan tilbudslisten i Bilag 2 bruges til at udregne, hvad de egentlig har krav på. Samtidig kan man i paragraf 11, som i kontrakten omhandler selve vederlaget, læse, at afregning for affaldsfraktioner, som Renovatøren indsamler i overensstemmelse med den hidtidige ordning, sker i henhold til de enhedspriser, der fremgår – og det vil jo sige, at der har man sat den der 70 procents bestemmelse i 5.2.1 ud af kraft.
– Så helt grundlæggende: Om de har fået for meget eller for lidt, kan jeg simpelthen ikke sige noget om, konkluderer professoren.
– Og selv, hvis man er i besiddelse af tilbudslisten, kan det formentlig være teknisk vanskeligt at regne tallene ud.