Te lanns, te vanns å i loften

Dyrene er denne gang i fokus.

Også i denne uge skal det handle om bornholmske skæmtesprog hentede fra Kantor Hans Johansens store samling af “Borrijnholmst ortoi”. Mens det i sidste uge handlede om ‘kattijn’, ‘ræwijn’ og ‘soen’, kommer andre dyr i fokus i denne uge. Vi skal således se nærmere på talende fugle, fisk og insekter og kommer altså vidt omkring i det bornholmske dyreliv.

Vi begynder i fuglenes verden, hvor hanen kommer til orde i flere tilfælde, blandt andet i de to følgende:

•  “Vær hytar sai”, sâ hânajn, då höjn floi/va ætte hønsen. [“Hver hytter sig”, sagde hanen, da høgen fløj/var efter hønsene.]
• ? “Tâ fodijn te dai”, sâ hânajn te hæstijn, “æjllans trör jâ på dai”. [“Tag foden til dig”, sagde hanen til hingsten, “ellers træder jeg på dig”.]

Det er dog ikke kun den den fuldvoksne hane, der kommer til orde. Også hanekyllingen har noget på hjerte:

•  “Hær e jâ!” sâ hânakjøllijn, hajn sto på möjdyjnnen på ett ben å gâlde. [“Her er jeg!” sagde hanekyllingen, den stod på møddingen på ét ben og galede.]

Såvel gåsen som gasen har også noget at byde ind med, som det ses i de følgende tre skæmtesprog:

•  “Jâ e fint âgenes i dâ”, sâ gåzen, då ræwijn løvv a skâuijn me ’na. [“Jeg er fint kørende i dag”, sagde gåsen, da ræven løb til skoven med den.]
•  “Pær! jâ âger”, sâ gåzen, då ræwijn løvv a skâuijn me ’na. [“Per, jeg smutter”, sagde gåsen, da ræven løb mod skoven med den.]
•  “Ævent ett å de samma”, sâ gåzajn, hajn drokk idå sju ræjnnestena. [“Præcis et og det samme”, sagde gasen, den drak af syv rendestene.]

Og selvom man blot er en lille ælling, kan man (i visse tilfælde) godt føle sig stor:

•  “Ja visst e jâ stor”, sâ ællijn, hajn sodd på ryggjijn å ællijnamoern. [“Ja vist er jeg stor”, sagde ællingen, den sad på ryggen af ællingemoren.]

Fra fuglenes verden bevæger vi os over i insekternes, og her lægger vi ud med tre ret ens skæmtesprog med myggen som den talende part:

•  “Lid jælper altid nâd”, sâ myggjed, hon pissada i hawed. [“Lidt hjælper altid noget”, sagde myggen, den pissede i havet.]
•  “Liden jælp e âu jælp”, sâ myggjed, hon pissada i hawed. [“Liden hjælp er også hjælp”, sagde myggen, den pissede i havet.]
•  “Ajle båder jælpa”, så myggjed, hon pissada i hawed. [“Alle båder (gode tiltag) hjælper”, sagde myggen, den pissede i havet.]

Samme tema finder man i de følgende to tilfælde med (pisse)myren som den talende part:

•  “De fyjllar alt”, sâ myran, hon pissada i hawed. [“Det fylder alt”, sagde myren, den pissede i havet.]
•  “Maied ska te maied”, sâ pissemyran, hon pissada i hawed. [“Meget skal til meget”, sagde pissemyren, den pissede i havet.]

En anden måde at udtrykke storhedsvanvid eller indbildskhed finder vi hos fluen:

•  “Sai mai, om jâ klæmmer dai”, sâ flâuan te koen, hon sodd på jyred. [“Sig mig, hvis jeg klemmer dig”, sagde fluen til koen, den sad på yveret.]
•  “Fløtt dai!” sâ flâuan te hæstijn, “æjllans trör jâ på dai”. [“Flyt dig!”, sagde fluen til hingsten, “ellers træder jeg på dig”.]

Vi runder af ved havet, hvor vi finder to skæmtesprog med fisk som talere og to med sælen:

•  “Dætta hær e forkjert”, sâ fiskijn, di trokk ’ijn opp på lann. [“Dette her er forkert”, sagde fisken, de trak den op på land.]
•  “Vi kajn’te ajle varra lie stora”, sâ sijllen te sjælhujnn. [“Vi kan ikke alle være lige store”, sagde silden til sælen.]
•  “Slæjt sjer på sjöjn”, sâ sjælhujnn, hajn fikkj et skodd i de ena ivad. [“Sådan noget sker på søen”, sagde sælen, den fik et skud i det ene øje.]
•  “Kâst mai, vår du vill”, sâ sjælhujnn, “untâns i vanned”. [“Kast mig, hvor du vil”, sagde sælen, “bortset fra i vandet”.]

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk