– Vi har sådan kørt frem og tilbage de seneste år med cykler, for at der kunne være nok til efterspørgslen, men det bliver jo nemt nu, fortæller Stefan Andersen, som er en af ejerne af Boss Cykler.
De har de seneste år oplevet en større og større efterspørgsel på cykler, som følge af, at den tidligere ejer af Nordbornholms Cykelforretning har ønsket at skrue ned og sælge forretningen.
– Vi har haft flere og flere efterspørgsler, så det gav ikke mening andet, og hvis den bare skulle lukke, så ville der jo mangle en cykelmekaniker på Nordbornholm, fortæller han.
Den nye udlejning kommer til at ligge på Birkevænget 2. Det er en anden placering, end den tidligere cykleforretning har ligget på, og det skyldes blandt andet, at den nye cykelforretning har brug for mere albuerum.
– Vi kommer til at have et stort segment med elcykler, og så har vi jo alle vores skolecykler, hvor lejrskoler kan leje op mod 100 cykler på en dag, og de fylder jo også lidt, fortæller han.