Eksperter: Bornholm er ideel til havbrug

Bornholms Havbrug fik afslag på at etablere et havbrug ud for Nexø. Området er ellers ideelt, mener eksperter, der anerkender, at etableringen vil resultere i udledning af kvælstof og fosfor.

Bornholms Havbrug fik tidligere på måneden afslag fra Miljøstyrelsen på deres ansøgning om miljøgodkendelse til etableringen af et havbrug ud for Nexø Havn. Begrundelsen lød, at et havbrug blandt andet vil udlede for meget fosfor i Østersøen. Men ifølge en af investorerne havde de selv i en toårig testperiode sørget for at få lavet undersøgelser og indsamlet data, som - ifølge dem – viste, at havbruget ikke ville forurene.

Det kan ikke lade sig gøre kommercielt at opdrætte animalske fødevarer med nul udledning, siger Per Bovbjerg Pedersen, seniorforsker og sektionsleder ved Sektion for akvakultur på DTU Aqua, der arbejder med opdræt af fisk. De arbejder især med tekniske og ernæringsmæssige løsninger til at lave opdræt på den mest effektive, bæredygtige og miljømæssigt rigtige måde.

Han er ikke bekendt med den konkrete sag om Bornholms Havbrug, men han er af den overbevisning, at vi skal satse på opdræt i fremtiden - både til lands og til vands - men at det skal gøres med mest muligt hensyn til miljøet.

– Vi bliver flere og flere mennesker, der ofte gerne vil have flere fisk, og hvor skal de komme fra? Alle de vilde bestande er jo i bedste fald fisket i balance, og nogle overfisket.

I sit arbejde beskæftiger han sig både med landbaserede dambrug og havbrug. Ved et havbrug bliver fisk sat ud i net i havet, hvor de skal vokse, hvor der ved landbaseret dambrug skal en lidt større operation til.

– Ved de landbaserede laver man typisk en boring eller et dræn og pumper vand op fra undergrunden, som man recirkulerer og leder ud, efter man har brugt det, forklarer han. I så fald vil der være tale om et ferskvandsopdræt. Man kan også lave et landbaseret opdræt med saltvand, hvor man pumper vandet op fra et nærtliggende hav - eksempelvis Østersøen. Ferskvandsdambruget er dog det mest udbredte, og ifølge Per Bovbjerg Pedersen bliver cirka halvdelen af Danmarks ferskvandsørreder opdrættet i sådanne anlæg.

På land eller til vands?

Opdræt af fisk vil udlede kvælstof og fosfor, uanset hvordan man opdrætter dem, men udledningen kan blive markant reduceret ved et landbaseret opdræt. Forklaringen findes blandt andet i de teknologiske muligheder der findes for at rense og opsamle de udskilte stoffer - nogle teknikker, man ikke kan anvende ved havbrug.

– På dambrug laver vi biofiltre og forskellige renseforanstaltninger, som fjerner og opsamler næringsstofferne. Det kan man ikke ved et havbrug, forklarer Per Bovbjerg Pedersen.

Overordnet mener han, at et havbrug vil give god mening på Bornholm.

– Der er dybt vand med en passende lav saltholdighed. Og også vand, der ikke bliver alt for varmt om sommeren og alt for koldt i ydersæsonerne, forår og efterår. Så til opdræt af regnbueørreder er der ingen tvivl om, at det er tæt på ideelt. Hvis der skal opdrættes fisk på Bornholm i større stil, vil jeg mene, at havbrug er oplagt. Hvis det så ikke kan lade sig gøre, fordi myndighederne ikke kan give tilladelse til det, så er det sådan, det er. Men hvor skal fiskene så komme fra?

Parasitten kan simpelthen ikke leve
i det brakke vand ved Bornholm.
Så også på den vis er farvandet
øst for Bornholm optimalt.
Det er det absolut bedste sted
at lave havbrug i Danmark

Uden at kende til mulighederne for etableringen af et landbaseret ferskvandsopdræt på Bornholm, er det ikke hans umiddelbare gæt, at det vil være et oplagt sted til det. Han mener dog, at det kunne være spændende og formentlig ganske relevant at etablere et saltvandsdambrug på land, men at det ikke er uden udfordringer.

– De forskellige renseprocesser og deres effektivitet er endnu ikke kendt for salt- eller brakvand. På den måde vil der være et betydeligt element af forsøg og en del spørgsmål, så det vil være en meget stor investering og kommerciel risiko at løbe, når man som investor ikke ved, om det fungerer, siger han.

Det bedste sted i Danmark

Kurt Buchmann er professor i akvatisk patologi ved det sundhedsvidenskabelige faktueltet på Københavns Universitet. Han har arbejdet en del med Østersøen og dens fisk, og en lang række af hans eksperimenter er foretaget i samarbejde med det gamle lakseklækkeri i Nexø. Han er bekendt med sagen om Bornholms Havbrug, men han har ikke haft del i projektet.

Han er grundlæggende enig med Per Bovbjerg Pedersen i, at Bornholm er et ideelt sted til et havbrug. Han nævner også den lave saltholdighed, som blandt andet gør, at lakselus, som er en stor udfordring for laksefisk andre steder i verden, ikke kan etablere sig ved Bornholm.

– Parasitten kan simpelthen ikke leve i det brakke vand ved Bornholm. Så også på den vis er farvandet øst for Bornholm optimalt. Det er det absolut bedste sted at lave havbrug i Danmark, siger han.

Men så er der spørgsmålene om N og P (kvælstof og fosfor, red.), og om der er økologisk råderum, påpeger Kurt Buchmann og henviser til de aftaler, der er lavet blandt landene omkring Østersøen og de kvoter, der dikterer, hvor meget fosfor og kvælstof, landene må udlede i Østersøen. Her bør man dog anlægge en mere overordnet vurdering og se historisk på sagen, mener han.

– Østersøen har grundet sin beliggenhed i mange hundrede år i perioder været ramt af iltsvind, da tilførslen af iltrigt saltvand gennem Storebælt og Øresund varierer ekstremt meget og er afhængig af meteorologiske forhold. Så det problem slipper man ikke for, selvom man eliminerer menneskelig aktivitet omkring Østersøen.

Kurt Buchmann tilføjer, at belastningen med kvælstof og fosfor i Østersøen er faldet over de seneste årtier.

– Hvis man ser det i sammenhæng med, at torskebestanden i Østersøen er reduceret fra mere end 700.000 tons i starten af 1980erne til en sørgelig brøkdel i disse år, ja så kan man snakke om et økologisk råderum. De gode torsk leverede jo også både kvælstof, fosfor og fækalier hver eneste dag. Så når man snakker om en belastning fra et havbrug af mindre størrelse, er der jo et råderum. Men jura og politik bruger selvfølgelig ikke en sådan logik.

Hvad er et havbrug af mindre størrelse?

– Ved en produktion på for eksempel 1000 tons om året tror jeg ikke, man vil kunne se nogen effekt. Men hvis den blev meget stor, så kunne man godt begynde at vurdere, om den reelt kunne give mere iltsvind og belastning.

Vil det være din vurdering, at det ville være en stor belastning for Østersøen, hvis man etablerede et havbrug ud for Nexø?

– Det ville i hvert fald ikke blive værre, end det var for 30 år siden, siger Kurt Buchmann og tilføjer, at han generelt synes etableringen af et havbrug ud for Bornholm er en udmærket ide, hvis man formår at etablere et, der ikke er for stort, og hvor man monitorerer det omkringliggende havmiljø løbende.

Rent teknisk mener Kurt Buchmann godt, at det vil kunne lade sig gøre at etableret et landbaseret havbrug på Bornholm.

– Men problemet er, at hvis man bare pumper vandet ind og ud igen og kun delvist renser det, vil der stadig være en belastning med N og P, og så løber man ind i de samme spørgsmål, siger han.

– Det er muligt rent teknisk at etablere et fuldstændig recirkuleret system, hvor man fjerner al fosfor og kvælstof, men erfaringen viser, at dette ikke er rentabelt, siger Kurt Buchmann.

Han tilføjer samtidig, at man skal være opmærksom på, at det er energikrævende at etablere et landbaseret havbrug, som renser vandet på land.

– Det er meget klimabelastende, hvilket jo ikke harmonerer med vore fælles indsatser i disse år, siger han og nævner, at hvis man ønsker at indtage animalsk protein, så er fisk absolut den mest miljømæssigt korrekte produkt.

Løsninger

En af begrundelserne for afslaget til Bornholms Havbrug er, at der vil blive udledt for meget fosfor og kvælstof i Østersøen. Men netop det kan der ifølge sektionsleder ved Sektion for akvakultur ved DTU Aqua Per Bovbjerg Pedersen være løsninger på - især, hvis det drejer sig om fosfor. På universitetet har man blandt andet arbejdet med fiskefoder, hvor man reducerer fosforudledningen.

– Vi har udviklet noget foder, hvor vi forbedrer fordøjeligheden af fosforen og reducerer indholdet. Det vil sige, at fiskene bedre optager det fosfor, der er i foderet, og de udskiller samtidig ingenting, for vi giver dem kun det fosfor, de har brug for. Så faktisk kan man stort set eliminere udskillelsen af opløst forfor alene ved at regulere på fodersiden, fortæller Per Bovbjerg Pedersen.

Men det er straks sværere at gøre noget ved udledningen af kvælstof, da det en del af den biologiske proces, forklarer han.

– Alle dyr – inklusive os mennesker – har en konstant nedbrydning af protein, og derved en dannelse af kvælstof, som man skiller sig af med. Vi gør det ved at tisse, fiskene gør det ved at udskille ammonium. Den proces kører hele tiden, og det er et fundament for livet, kan man sige. Derfor kan du aldrig komme hen til, at du kan eliminere kvælstofudledningen.

Hos Bornholms Havbrug har man gjort sig tanker om at lave et 100 procent landbaseret opdræt. Den oprindelige plan var at investere i et landbaseret anlæg til at lave til havbrug på åbent hav, men investorerne mangler at se, at det er økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt at etablere et landbaseret saltvandsdambrug på land med recirkulering, fortæller direktør Niels Dalsgaard.

– Det miljømæssige består i, at det anlæg vil have et tab af næringsstoffer og en påvirkning kystnært i et vandplansområde. Økonomisk handler det om investeringen og produktionens størrelse og energiforbruget. Det mangler vi endnu at se dokumenteret.

Det er ikke fordi, der ikke er brugt mange ressourcer på at kortlægge projektet, siger Niels Dalsgaard. 

– Vi kender godt teknologien, men vi mangler at se, at det er økonomisk bæredygtigt for store lakseørreder. Vi ved, at det er bæredygtigt til yngel og smolt. Men vi mangler at se det til store laksefisk. Dem, som den almindelige forbruger efterspørger.

Miljøstyrelsens argumenter for afslag

I Miljøstyrelsens afgørelse bliver der blandt andet refereret til HELCOM, som er en mellemstatslig kommission, der arbejder for beskyttelse af det maritime miljø i det baltiske område. I kommissionen er landene omkring Østersøen - Danmark, Tyskland, Findland, Sverige, Estland, Letland, Litauen - samt EU, Rusland og Polen. I Miljøstyrelsens afslag kommer de med følgende begrundelser:

- Afslag gives med baggrund i Miljøstyrelsens forpligtelser, jf. havstrategilovens §18, da havbrugets ansøgte udledning af 12,1 tons fosfor årligt til HELCOM-området: Den Centrale Østersø, ikke er foreneligt med miljømål 5.2 i Danmarks Havstrategi 2 vedrørende maksimalt acceptable tilførelser af fasfot fastsat i HELCOM.

- Danmarks maksimalt acceptable tilførsel af fosfor er i HELCOM-område: Den Central Østersø fastsat til 21 tons fosfor årligt. Det fremgår af den seneste opgørelse, at den danske tilførsel er overskredet med 20 tons fosfor.

- En merudledning af fosfor på 12,1 tons årligt som ansøgt, ville betyde en yderligere forøgelse af overskridelsen af det danske udledningsloft af fosfor. En tilladelse til det ansøgte vil derfor være uforeneligt med miljømål 5.2 og dermed være i streid med havstrategilovens §18

- På denne baggrund kan Miljøstyrelsen ikke imødekomme ansøgningen om miljøgodkendelse og meddeler derfor afslag. Det samme gælder ansøgningen om VVM-tilladelse til samme projekt.