CRT: Bornholm kan tjene stort på at blive et grønt laboratorie

Energiøen åbner for, at alle på Bornholm deltager i at teste nye grønne løsninger. Vælger Bornholm at blive et såkaldt Living Lab, vil det bringe virksomheder, eksperter, kommunen og borgerne ind i et tæt og hidtil uset samarbejde, der kan bringe Bornholm i front på verdensplan, fortæller ny rapport.

Den kommende energiø skal bygges ud med en erhvervspark af grønne energivirksomheder. Det er der flertal for i kommunalbestyrelsen, og derfor vil Bornholm nu arbejde den vej.

Men Bornholm kan også gå længere endnu. Bornholm kan også søge at blive førende på verdensplan ved at gøre sig til "et åbent, levende eksperimentarium på fuld samfundsskala, hvor eksperter, fagfolk, virksomheder og borgere indgår som aktive aktører og partnere i udvikling og ibrugtagning af løsninger til fremtidens bæredygtige samfund."

Det fortæller rapporten "Testø Bornholm 2.0 – Mulige perspektive for en videreudvikling af Bornholm som test- og udviklingsmiljø for grøn energi og teknologi", som bornholmsk baserede Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) netop har offentliggjort.

"Fundamentet er test og demonstration af energiteknologi. Men aktiviteterne udvides og omhandler udvikling, afprøvning og dokumentation af alle mulige former for grønne løsninger på basis af de muligheder, som energiøen giver, for eksempel indenfor landbrug og fødevarer, sundhedsvæsenet, transportsystemet, turismen, byggeriet og genbrug af affald", beskriver CRT i rapporten det såkaldte scenarie 3 om hele Bornholm som et levende laboratorium.

Bornholms rammer er unikke

Viden hentet ind på Bornholm kan bredes ud på verdensplan, fordi Bornholm på samme tid er et helt samfund med alle funktioner – og et afgrænset samfund med langt til nærmeste nabo.

Med enorme mængder grøn energi og overskudsvarme fra energiøen til rådighed vil Bornholm kunne tiltrække både virksomheder og forskningsinstitutioner og blive hjemsted for et testmiljø, der ikke findes nogen andre steder. Og der er både efterspørgsel på og behov for den form for testmiljø, som Bornholm kan gå efter at blive, viser CRT's rapport også.

"Casestudierne har entydigt vist et stort, fortsat behov for test- og udviklingsmiljøer i Danmark. De har også vist, at udvikling af disse miljøer er den eneste vej at gå, hvis man vil lykkes med en reel grøn omstilling, ikke mindst grundet usikkerheder koblet til fremtidens energiformer og -systemer", hedder det her.

"Behovet for test- og demonstrationsaktiviteter er især knyttet til teknologivirksomheders behov for at kunne dokumentere brugbarheden og sikkerheden af nye teknologier som led i eksport."

"For Bornholm gælder det derfor om at være med på bølgen både nationalt, men også lokalt, hvor der med den rette tilgang er gode muligheder for at udvikle sig som et foregangseksempel i andre lokalsamfunds grønne omstilling", skriver CRT også i rapporten.

Vælger Bornholm at gå den vej, bliver en del af kunsten at få den nye rolle som ét stort grønt laboratorium til at vokse naturligt ud af det eksisterende Bornholm.

"Samtidig er det vigtigt, at udviklingen i de kommende år hænger sammen med øens generelle stedsudvikling, som er en meget vigtig og prioriteret faktor på Bornholm og blandt øens befolkning", skriver CRT også.

Tre hovedveje at gå

Bornholm er test-ø allerede i dag. De seneste 15 år har Beof arbejdet tæt sammen med DTU, så hele det bornholmske elforbrug for eksempel til enhver tid kan følges på DTU-platformen PowerLabDK. Med midler fra ikke mindst EU i ryggen har DTU og Beof også sat andre projekter i gang.

Det er foregået, uden at mange på Bornholm har lagt mærke til det og tænkt over det. At det hidtidige samarbejde mellem DTU og Beof fortsætter stort set uændret bliver i CRT-rapporten kaldt "scenarie 1". Energiøen kan forstørre samarbejdet en smule, men ikke i et omfang, der gør aktiviteterne med at teste energiteknologier til en ny motor for vækst.

I CRT's scenarie 2 bliver energiøen bygget ud med en erhvervspark, hvor grønne virksomheder og institutioner indenfor forskning er placeret side om side og arbejder tæt sammen nær energiøens landanlæg.

Det er den vej, som kommunalbestyrelsen netop har lagt de første spor ud for – og vil ifølge CRT kræve en "ny, mere målrettet kommerciel organisation". At forfølge erhvervsparkens muligheder vil ifølge CRT også kræve "politisk prioritering og økonomisk satsning samt en styring og ramme, som endnu ikke findes på Bornholm".

"Målet for samarbejdet er at realisere (eventuelt specificerede dele af) de teknologiske potentialer, som energiøens elementer giver, for eksempel udviklingen af et komplet bæredygtigt og cirkulært energi- og forsyningssystem på Bornholm", skriver CRT om erhvervspark-scenariet.

"Perspektivet er at udvikle og forme den fremtidige energimæssige udvikling på øen, men samtidig at bidrage til nationale og internationale udviklingsbehov i energisektoren."

I scenariet vil erhvervsparken blive koblet til energiøens anlæg og systemer. CRT venter, at udviklingen vil føre "nye aktører" til Bornholm "på grund af det særlige, avancerede testmiljø".

Også bornholmske virksomheder vil her blive mere involveret, men scenariet med erhvervsparken vil stadig mest være attraktivt for "relativt få, men teknologisk og forretningsmæssigt nært beslægtede aktører".

Ifølge CRT skal Bornholm vælge scenarie 3 og det levende laboratorium til, før det bornholmske erhvervsliv i bred forstand kan få udbytte af det. Først her kan "ikke alene virksomheder indenfor energiområdet på Bornholm, men i princippet samtlige virksomheder på øen med interesse i en bæredygtig udvikling involveres".

De tre scenarier udelukker ifølge CRT ikke hinanden, men overlapper nærmere hinanden. Bornholm kan dermed vælge at forfølge dele af de forskellige scenarier.

Varig vækst kræver vilje

CRT-direktør Anne Thomas melder ud, at energiøen først vil bringe varig og betydelig vækst, hvis Bornholm går skridtet videre og bygger det levende laboratorium på ud over den grønne erhvervspark nær landanlægget.

En grøn erhvervspark vil skabe nye job. Men på ø-plan venter Anne Thomas, at antallet af de nye job vil gå stort lige op med de job, som den grønne omstilling vil koste.

– Det der virkelig giver virkning for Bornholms erhvervsliv er, at Bornholm også går ind i scenarie 3 om det levende laboratorie. Det er dér, at de rigtig store muligheder er. Men det er også en lidt mudret vej, fordi ingen har gået ad den før. Men skulle jeg vælge, ville jeg sætte gang i scenarie 2 om erhvervsparken og så holde rigtig godt øje med scenarie 3, siger Anne Thomas.

Det levende laboratorie har aldrig været prøvet nogen steder i verden. Er det over hovedet realistisk?

– Scenarie 2 med erhvervsparken kommer af sig selv. Scenarie 3 med Living Lab kommer kun, hvis vi er nok, der tror på det. Siger man derimod "Vi tror ikke på det", bliver det en selvopfyldende profeti.

– Ikke at ville gå efter scenarie 3 er et kedeligt alternativ, for den grønne omstilling kommer uanset hvad. Der kommer grønne afgifter, og det bliver dyrere at køre i bil. Det kommer. Så jo før Bornholm tager scenarie 3 til sig, desto hurtigere kommer vi med på den udviklingsbølge, der også vil komme, siger Anne Thomas.

Hvor stort er potentialet for Bornholm?

– Vi har netop ladet være med at regne på det, fordi potentailets størrelse er så usikkert. Men jeg vil vende den om og sige, at med energiøen kan Bornholm komme op på de 42.000 indbyggere.

– Går vi ikke efter scenarie 3 med Living Lab, må vi regne med, at nogle job vil forsvinde, fordi de nye job der kommer vil gå lige op med de job, der forsvinder i de klimaeksponerede erhverv, siger Anne Thomas.

– De job har vi beregnet, at der findes 3.000 af på Bornholm, og nogle af de job vil forsvinde. Skal vi mere end bare erstatte de job, der forsvinder, skal vi i gang med scenarie 3 og Living Lab.

Meget bliver umærkeligt

CRT's direktør venter ikke, at folk på Bornholm kan få en ekstra indtægtskilde ud af at bo i det levende laboratorium fra scenarie 3.

– Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, at vi kan forvente, at de virksomheder, der vil komme til Bornholm, vil være højproduktive, så både lønningerne og huspriserne vil stige. Husejerne vil kunne mærke det. Men vi skal ikke forestille os det sådan, at vi vil blive betalt for at få installeret en dippedut i vores hus, siger Anne Thomas.

At være en del af et ø-dækkende grønt laboratorium vil ifølge Anne Thomas ikke nødvendigvis være mærkbart, indgribende eller noget, som man vil tænke videre over. Omkring 2.000 bornholmere har allerede haft en del af oplevelsen, da de stillede deres varmeapparat til rådighed for forskere og praktikere i det såkaldte Ecogrid-projekt.

– En del bornholmere har allerede været en del af arbejdet med Ecogrid og haft forskellige dimser installeret. En stor del af testaktiviteterne behøver vi ikke at være bevidst om, siger Anne Thomas.

– Det vil måske mest være noget, som vi lægger mærke til, når vi er udenfor Bornholm. Vi vil lægge mærke til forskellen ovre, fordi vi selv vil være startet med nogle løsninger, som ikke er nået til alle endnu. Det svarer til, at folk ovrefra lægger mærke til, at vi endnu ikke er kommet så langt med at sortere vores affald, som de er, siger hun.

Kommunen kan ikke alene

Både den grønne erhvervspark i scenarie 2 og ikke mindst overbygningen med det levende laboratorium i scenarie 3 vil kræve meget af kommunen, der allerede er presset og snart ser ind i endnu et sparebudget. Det rejser spørgsmålet, om kommunen kan løfte de store ekstra opgaver.

– Ja, det kan kommunen godt. Jeg oplever i hvert fald nu en væsentligt større enighed og et større engagement. Nogle bolde er også allerede i spil. Kommunen går nu i gang med at redefinere energistrategien, planstrategien og uddannelsesstrategien, siger Anne Thomas.

– Det kræver en investering, og det kræver også en ny måde at tænke erhvervsudvikling på. For at få det fulde udbytte skal Business Center Bornholm arbejde tæt sammen med klynger af virksomheder, der ikke bare er enkeltvirksomheder. Og så skal man tænke i at rekruttere bestemte typer af virksomheder.

– Men kommunen kan ikke stå alene med det. Det kræver, at staten også står bag. Nu vil staten være medejer af energiøerne, og så må der også være noget statsligt engagement i de store ekstra opgaver, som energiøen fører med sig for Bornholm.

– Man kan regne med, at kommunen vil være opgaven voksen. Men det vil være urimeligt at regne med, at kommunen kan løfte opgaven alene, siger Anne Thomas.

Det stopper heller ikke med hverken kommunen eller staten. I den helt anden ende er det ifølge Anne Thomas også op til den enkelte bornholmer at få foldet hele det store potentiale fuldt ud.

– Det kræver, at mange på Bornholm spørger sig selv "Hvor er jeg selv i den grønne omstilling?", siger hun.

– Der er masser af drømme i lokalsamfundene, kan vi også se. Men det kniber med kræfterne og midlerne til at løfte de drømme. Nogle af de kræfter og midler kan blive tilført her.