Steffen Nielsen har iværksat et generationsskifte, og Allan Kowsky står på spring til at træde til i en glidende overgang, som allerede er så langt, at han nu ejer 49 procent af firmaet, mens direktøren dog stadig sidder på de magtfulde 51 procent.
Allan serverer kaffe og går ind i et tilstødende kontor, men kommer straks tilbage og lægger en artikel, som er klippet ud af Bornholms Tidende, foran journalisten.
– Vi har jo den her, siger han.
Aha. Den er fra den 12. oktober 2004 og ganske velskrevet, konstaterer journalisten. Den fortæller om receptionen den 22. oktober, der skal markere det nye firma, og hvor forhåbentlig "venner, familie, gamle og nye kolleger, samt nye og kommende forretningsforbindelser vil møde frem og være i, nåja, stødet ... undskyld".
Den formulering morer avisens udsendte sig over. En kende selvfedt, eftersom han selv har skrevet artiklen dengang i 2004.