Badehotel nomineret til pris

Badehotel nomineret til pris
Foto: Anders Beier
NOTITS | ERHVERV | Lørdag 23. september 2023 • 11:00
NOTITS | ERHVERV | Lørdag 23. september 2023 • 11:00

Melsted Badehotel kan snart få en ny stjerne på skulderen. Hotellet er nemlig nomineret som Danmarks bedste badehotel ved Danish Travel Awards - en prisuddeling, der honorerer oplevelser indenfor rejser og turisme.

Mens Danish Travel Awards har eksisteret siden 1996, så er kategorien som det bedste badehotel i Danmark altså spritny i år, og Melsted Badehotel er en ud af 23 mulige kandidater til titlen. Stammershalle Badehotel den eneste anden af de bornholmske badehoteller, som har været en del af kandidatfeltet.
Hotellerne skal leve op til kravene om at markedsføre sig som badehotel, have minimum 20 og maksimum 55 værelser og desuden være beliggende ved vandområde defineret som kyst fjord eller sø.

Udover prisen som bedste badehotel, skal der uddeles priser i 23 andre kategorier indenfor de tre områder "Luftfart og Transport", "Rejsebureauer og Udlandsferier" og "Hoteller og Dansk Turisme".

Priserne bliver uddelt ved et awardshow i Cirkusbygningen i København onsdag den 4. oktober.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT