Gravgaard: Regeringsgrundlaget kan redde Bornholm

Hvis udligningen bliver virkelighed, slipper vi for at ødelægge vores samfund med voldsomme sparerunder.

Regeringsgrundlaget er som skrevet til Bornholms kommunale økonomi. Ikke fordi det nævner os ved navn. Men fordi det handler om det eneste, der kan redde os: en ordentlig omfordeling af pengene mellem rige og fattige kommuner – flere indtægter til kommunen.

Sommerhusejerne skal betale kommuneskat til Bornholm i stedet for at smutte væk med det hele til København. Selskabsskatten fra energiøen skal – potentielt – blive på øen i stedet for at forsvinde til kontorerne i København. Særtilskuddet skal øges for nødlidende kommuner som os, der har et svagt skattegrundlag. Det er ikke småpenge. Det er forskellen mellem at kunne holde velfærden oppe og skulle spare den ned og udligningen mellem rige og fattige kommuner skal rettes yderligere til på den lange bane.

De sidste år har været et mareridtet af runde efter runde med sparemøllen. Alt sammen fordi kommunekassens indtægter ikke kan holde til de opgaver, som den er pålagt. Bornholm kan ikke spare sig til velstand. Men vi kan spare os til fattigdom.

Regeringen har skrevet ned, hvad den ved; at Danmark ikke kan holdes sammen, hvis der er alt for stor kløft mellem by og land. Mennesker flytter ikke til en kommune, der sparer hele tiden, og hvor deres børn ikke kan blive passet. De flytter til steder, hvor der er liv, service og jobtilbud – og det koster penge.

Men hvis udligningen bliver virkelighed – hvis sommerhusejernes penge kommer hjem, hvis grøn energi giver skattekroner til kommunen, hvis staten sikrer os en stabil økonomi – så kan Bornholm igen investere. I små skoler, der ikke bliver lukket. I fritidsklubber for unge som ikke skal sidde derhjemme og være afhængige af amerikanske techprodukter. I kollektiv transport som faktisk fungerer med brugbare afgange og til overkommelige priser under, hvad det koster at køre i bil. Det er tiltag, som gør, at folk vil bo her.

Det er ikke himmelske visioner. Det er almindeligt administrativt arbejde: pengefordeling.

Spørgsmålet er, om regeringen gennemfører det. For hvis den ikke gør, hvis der bare bliver snakket om udligning, uden at der sker noget konkret, er det værre end ingenting. Fordi så har vi hørt løfterne, men skal alligevel spare væk.

Det er meget bekymrende, at regeringen langt fra har fundet finansiering til sine mange gave-tiltag. Heldigvis er omfordeling let. Her giver det sig selv, hvor pengene skal komme fra.