Barndommens besøg hos onkel på Bornholm: 'En voldsom oplevelse'

Formanden for Dansk Folkeparti stiller op til samtale om et bibelsk emne foran et publikum i Sct. Nicolai Kirke. Faktisk har han mange minder fra barndommens ophold hos onklen på Bornholm, hvor han oplevede søerne få pattegrise og koen, der kælvede. Han fortæller også, hvem der er hans "næste".

Morten Messerschmidt var den politiker, der ved seneste folketingsvalg fik flest personlige stemmer – 50.819.

Kun én kan i sagens natur indtage positionen som den ultimative stemmesluger, hvilket her alene bliver nævnt, fordi det er på sin plads at konstatere, at det nødvendigvis kræver et særligt talent.

Hvorvidt formanden for Dansk Folkeparti også har talent for at tale om netop dét – talent – vil åbenbare sig for de interesserede, som vælger at dukke op i Sct. Nicolai Kirke i Rønne lørdag 13. juni kl. 15.30-16.30.

Her vil politikeren nemlig stille op til "Politisk bibeltime", arrangeret af Esben Ørberg fra Rønne Menighedsråd, idet sognepræst fra Aaker og Pedersker Louise Howard vil være vært og sammen med Messerschmidt indtage et podie med et par gode stole foran alteret i kirken, hvor hun vil forestå en samtale med udgangspunkt i ovennævnte emne.

I efteråret havde Ørberg inviteret lederen af SF, Pia Olsen Dyhr, ind til et lignende arrangement, hvor samtalen handlede om næstekærlighed, men lørdagen under Folkemødet anno 2026 tager samtalen udgangspunkt i lignelsen fra Matthæusevangeliet i Bibelen om de betroede talenter, idet Ørberg slår fast, at samtalen derefter vil kunne komme vidt omkring og også omhandle diverse andre emner.

Men lad os lige runde, hvad lignelsen handler om:

En rig mand rejser bort og betror i den anledning sin formue til sine tjenere i form af sine "talenter", som dengang var en møntenhed, men som vi i dag opfatter som særlige evner.

To af tjenerne investerer og fordobler beløbet, de har fået ansvaret for, mens den tredje graver sit overdragne talent ned i jorden af frygt. Hjemvendt belønner herren de to driftige, men straffer den dovne tjener.

Det centrale budskab i lignelsen opfattes gerne sådan, at Gud har givet os forskellige evner, ressourcer og muligheder (altså "talenter") – og at vi har en opgave i forhold til at bruge og forvalte dem aktivt, i stedet for at gemme dem af vejen.

At "forvalte" talenterne betyder, at man skal stå til regnskab for sit liv og sine handlinger, hvilket i Matthæusevangeliet ofte knyttes til tanken om livets mening, kærlighed og dommens dag.

Et kristent samfund

Så altså – "Politisk bibeltime", men hvor meget decideret politik mener Morten Messerschmidt mon, der kommer på banen i løbet af sådan en time?

– Jeg tror ikke, at jeg kommer til at tale politik, forstået på den måde, at jeg aldrig retfærdiggør mine politiske budskaber med udgangspunkt i kristendommen, siger politikeren og fortsætter:

– Men jeg synes jo, at Danmark er et kristent samfund, og at vi skal indrette vores samfund i tillid og loyalitet over for den historiske arv, der er. Så jeg mener, at i folkeskolen og i kulturpolitikken og på den måde, vi nu har mulighed for at fremme det politiske, der skal kristendommen spille en rolle.

– Men jeg er blevet bedt om at tale med udgangspunkt i et evangelium, og det vil jeg så gøre, og jeg kommer til at tale om etiske og menneskelige anliggender med udgangspunkt i det evangelium. Jeg kommer ikke til at holde en politisk brandtale, men hvad de så spørger om under samtalen, må vi jo se.

Hvor velbevandret er du i Bibelen?

– Jeg går i kirke hver søndag og har skrevet en lille bog om dansk kristendom ("Den kristne arv", red.). Jeg har også været kirkesanger i min ungdom, men det er klart, at jeg jo ikke er uddannet teolog, så jeg er blot en glad amatør.

I forhold til det med talenterne, kan du så sige noget om, hvilke talenter du selv har fået, som du føler, at du skal tage vare på eller har et vist ansvar for?

– Jeg synes jo, at det fornemmeste, man kan i livet, er at være til stede for sin næste. Det er gennem det prisme, jeg ser talenterne, altså det at have omsorg og øje for sin næste.

– Og det er også det, jeg synes er det interessante ved det evangelium. At man ikke kun tænker i mammon, og hvordan man kan afslutte regnskabet med mest muligt. Man kan som bekendt ikke tage det med, hvor man skal videre hen.

– Men i forhold til de menneskelige talenter bestræber jeg mig i hvert fald på, både i min professionelle gerning, men jo især i mine personlige relationer til venner og familier, og dem, som jeg møder på min vej, at være lyttende, imødekommende og forstående. Det er det, der er en af pointerne i det evangelium, vi her taler om, siger Morten Messerschmidt.

Hvordan definerer du din "næste"? Er det alle, du møder på din vej, eller måske snarere alle du møder, og som du bryder dig om – vil du eksempelvis betegne Lars Løkke Rasmussen som din næste?

– Ens næste er den, man møder konkret i livet. Uanset om man kan lide dem eller ej. Pligten til at hjælpe er altid konkret og lige der, hvor Gud har sat os, forklarer politikeren.

Har glædet sig

Når du bliver spurgt om deltagelse i sådan et arrangement, siger du så straks ja, eller er det noget, du lige skal tygge på?

– Nej, det vil jeg meget gerne deltage i. Jeg synes, det er enormt spændende at tale med kloge, kristne folk, så det har jeg glædet mig til. Det har egentlig mest været logistikken, der lige skulle falde på plads, og derfor valgte vi så at gøre det i forlængelse af Folkemødet, for så var jeg i området og havde god tid.

Har du nogensinde tænkt over, at du kunne være blevet født i den helt anden ende af verden, så at sige, og dermed måske slet ikke have fundet frem til kristendommen?

– Nej, det har jeg ikke, for jeg er jo født som et anliggende mellem min mor og min far, og de har aldrig nogensinde været i den anden ende af verden.

Jeg tænkte bare, at man jo nu engang bliver født ind i en kultur, som sætter sit præg på én?

– Dét forstår jeg godt. Men sandheden er altid konkret og levet. Det er jo også det, som er hele kristendommens budskab – at man ikke skal rende ud og frelse hele verden, det har vi sådan set Messias til.

– Så man skal leve i konkret forpligtelse over for dem, man er sat i verden med. Jeg går meget op i det her med, at man er sat i verden. Men min mor og far var en februar nat i 1980 Frederikssund og omegn, og derfor blev det så mit udgangspunkt for livet.

Hæsblæsende fest

I en lidt anden boldgade: Hvad betyder Folkemødet for dig?

– Folkemødet er for mig både en hæsblæsende fest og et kærligt møde med mange mennesker, som jeg kender og holder af, siger Morten Messerschmidt.

– Det er sådan en sjov blanding af de to ting, hvor man jo går fra det ene til det andet. Nu er jeg så privilegeret som formand for mit parti at kunne vælge, men jeg har simpelthen haft lyst til at vælge så meget, at jeg alligevel er blevet fuldstændig ligeså booket i kalenderen, som inden jeg blev formand.

– Men det er noget, både Dot (hustruen, red.) og jeg glæder os meget til, og vi har jo også vanen tro en lille optræden på Dansk Folkepartis stand. Folkemødet er blevet det, der markerer sommerens begyndelse. Når vi kommer hjem fra folkemødet, så begynder højsæsonen på Bakken, siger han med reference til, at fru Dot Wessman ejer blandt andet Bakkens Hvile, hvor hun også optræder.

– Det afrunder ligesom den politiske sæson, hvor det hele godt nok har været lidt afkoblet i år på grund af folketingsvalget. Men Folkemødet er en rigtig fin ting, og jeg har været der samtlige år, siden det begyndte. Der er ikke et år, hvor jeg har skulket, og jeg synes, det er enormt hyggeligt.

Sommer hos onkel

Hvordan er dit forhold til Bornholm generelt? Har du nogen anden relation end at komme til Folkemødet hvert år?

– Ja, i høj grad. Min onkel, Henrik Messerschmidt, og hans kone, Brith, driver Krogsholm Frugt nær Rø Plantage og laver most til den store guldmedalje. Jeg har også indtryk af, at deres æbler og generelt frugtmost er meget, meget populær på øen, siger nevøen.

– Henrik er min mors bror. Jeg kom der på bondegårdsferie, da jeg var knægt, og var med til at slå hø, fodre dyrene og så videre. Det var måske der, jeg havde min første nærkontakt med det virkelige liv, da jeg var 11-12 år.

– Jeg var både med, når grisene fik pattegrise, og jeg husker også en ko, der kælvede engang. Det var da en voldsom oplevelse for sådan en 12-årig knægt. Men det har jeg mange gode minder fra, siger Morten Messerschmidt.

Ved arrangementet i Sct. Nicolai Kirke vil der også blive sunget salmer akkompagneret af organist Jørgen Messerschmidt.

Skønt navnet kan lyde ganske bekendt i denne sammenhæng, forklarer Morten Messerschmidt, at han ikke kender organisten.