– Det er sådan en sjov blanding af de to ting, hvor man jo går fra det ene til det andet. Nu er jeg så privilegeret som formand for mit parti at kunne vælge, men jeg har simpelthen haft lyst til at vælge så meget, at jeg alligevel er blevet fuldstændig ligeså booket i kalenderen, som inden jeg blev formand.
– Men det er noget, både Dot (hustruen, red.) og jeg glæder os meget til, og vi har jo også vanen tro en lille optræden på Dansk Folkepartis stand. Folkemødet er blevet det, der markerer sommerens begyndelse. Når vi kommer hjem fra folkemødet, så begynder højsæsonen på Bakken, siger han med reference til, at fru Dot Wessman ejer blandt andet Bakkens Hvile, hvor hun også optræder.
– Det afrunder ligesom den politiske sæson, hvor det hele godt nok har været lidt afkoblet i år på grund af folketingsvalget. Men Folkemødet er en rigtig fin ting, og jeg har været der samtlige år, siden det begyndte. Der er ikke et år, hvor jeg har skulket, og jeg synes, det er enormt hyggeligt.