Alle aktiviteterne finder sted fra uge 27-32, og da der er begrænsede pladser, er det nødvendigt med tilmelding.
Tilmeldingen for kulturcamps åbner 8. juni klokken 12, mens man allerede nu kan tilmelde sig idrætsaktiviterne.
Det er syvende år i træk, at kommunen i samarbejde med DGI Bornholm kan præsentere aktivitetsprogrammet.
Blandt de mange aktiviteter er blandt andet skateboard, rollespil, tegning, gøgleskole, tidsrejse til middelalderen og cirkussjov.
De fulde programmer kan findes på Bornholms Regionskommunes hjemmeside.