Det er lykkedes bygherren og den lokale arkitekt at få kommunen med på det upopulære og voldsomme projekt, så det indtil videre lever op til gældende lovgivning. En borgergruppe udfordrer dog denne påstand. Ifølge dem er huset for stort til tilladelserne, og så skal det naturligvis ikke eksistere. Men bliver det stående, bliver det en skamstøtte over manglende mådehold. Mellem Helligpeder og Teglkås ligger et andet brud på vores kultur, hvor et lille og gammelt fiskerhus først fik lov at forfalde, derefter fik nedrivningstilladelse og i dag er erstattet af en kæmpe glasfacade indrammet i en stor trist betonkasse med første klasses udsigt - indefra.
Udfordringen er, at dygtige bygherrer indimellem formår at gradbøje reglerne til at bygge så stort som muligt med mest muligt glas og terrasse-udsigt til vores skønne natur uden hensyn til det unikke lokalmiljø. Sker det samme på en øde landejendom, generer det ingen. Men når byggeri uden mådehold opføres i vores skønne og bevaringsværdige områder, så er det et tab af kultur, der kræver borgerinvolvering. Når kolosserne bygges uden modstand, skaber de præcedens og baner vejen for ny ødelæggelse af vores dejlige Bornholm.
Dette er ikke et argument for lade være med at bygge nyt. Men skal det ske i vores unikke områder, skal det ske med mådehold og hensyn til det eksisterende miljø. Ellers ender hele Bornholms herlighed med at blive ødelagt af brutale glasfacader.
Luksussommerhuse i kolos-klassen er desværre ikke gode for lokalmiljøet. Det skal vi kæmpe imod, og derfor er det skønt, at borgerne i Sandvig og Allinge er ved at forene sig i en borgergruppe, der kan sikre kontrol af byggeriet og organisere den vigtige modstand mod at ødelægge vores fantastiske kultur.